Rend os i traditionerne. Sådan synes Citroën selv at sige med den nye C5.

Den har nemlig ikke i alle udgaver den særlige hydropneumatiske affjedring, der ellers har været en selvfølge i en lang række Citroën-modeller helt tilbage fra 1955 – ID, DS, SM, GS, BX, CX, XM, Xantia, den første C5, C6.

Den nye Citroën C5 fås nemlig også med en helt normal affjedring med stålfjedre. Måske gør det bilen billigere, måske har nogle købere en vis skepsis over for den særlige Citroën-affjedring – vi kender ikke den egentlige forklaring, men nu er valget i hvert fald frit.

Sådan da. De billigste udgaver af Citroën C5 (1,8 benzin og 1,6 diesel) fås nemlig udelukkende med stålaffjedring. Her kører vi en 2,0 benzin med ’stålben’ – om et par måneder prøver vi en diesel med Hydraktiv 3 Plus-affjedringen, som den hedder nu.

Mindre komfort ved stålaffjedring
Bilkøbere, der søger den maksimale komfort, skal nok ikke vælge stålaffjedringen. Den er ganske behageligt afstemt, men kan slet ikke præstere den fornemmelse af flyvende tæppe, der ellers har fulgt med de store Citroën-modeller.

Der er dog stadig lidt flyder over en C5, som glider ubesværet hen over hullerne i asfalten. Den lægger på ingen måde op til frisk kurvekørsel, men har det fint, når det går ligeud på motorvejen. Styretøjet går meget let, og dermed frarøves chaufføren en mere direkte kontakt med underlaget.

For tung
Benzinmotoren på 2,0 liter og 143 hk er heller ikke det lykkeligste valg til bilen.

Motoren fejler sådan set ikke noget, men bilen er blevet en ordentlig basse med en vægt på 1.700 kg. Til sammenligning vejer en af letvægterne i klassen, Mazda 6, et par hundrede kilo mindre.

Så stor en masse lægger en voldsom dæmper på motorens udfoldelser. Især acceleration kræver flittigt arbejde med gearstangen, men når bilen først er nået op på marchfart på motorvej, går det fint.

Den høje vægt er også skyld i et højt benzinforbrug: Regn med 10-11 km/l. En 2,0 HDI-diesel er nok det helt rigtige til en Citroën C5 – den motor har mere råstyrke og vil stadig levere en fornuftig økonomi.

Kabine er uden drillerier
Førerpladsen er ganske konventionelt indrettet – måske en skuffelse for Citroën-entusiaster, der har oplevet mange sære konstruktioner gennem årene. En lidt anderledes detalje er her dog: Det fastmonterede ratnav, der også kendes fra andre Citroën-modeller.

Det betyder, at førerens airbag altid sidder i en optimal position, og det gør det måske også lidt lettere at ramme de mange knapper til fartpilot, radio etc., der er placeret på rattet.

Konstruktionen har dog en ulempe: Hvis man tager fat på indersiden af ratkransen ved f.eks. en parkeringsmanøvre, giver ratnavet et ordentligt hug over knoerne.

Instrumenterne er tæt pakkede med diverse infodisplay, men med en smule koncentration er overskueligheden i orden.

Bilens førnævnte komfort understøttes af de fine forsæder, der er en fornøjelse af sidde i. Pladsen på bagsædet er godkendt, men slet ikke så overdådig som i den nye Skoda Superb, VW Passat eller Ford Mondeo.

Godt udsyn bagud
Nu er Citroën C5 i øvrigt en firedørs sedan (alternativt en stationcar, Tourer), hvor den før var en femdørs hatchback. Dermed lider den måske en anelse i praktisk anvendelighed, men det nye karrosseri giver et helt ubesværet udsyn skråt bagud til højre. Og det er faktisk ved at være en sjældenhed i nye biler.

Vi siger farvel til Citroën C5 med en følelse af, at den ikke har vist sig fra sin bedste side.

Men som nævnt: Vi vender senere tilbage til en udgave med dieselmotor og hydraktiv-affjedring. Det skal nok vise sig at være den rigtige Citroën C5.