Måske er der ikke så mange, der kigger anerkendende efter nyeste version af VW Golf.

Men det kan skyldes, at de simpelthen ikke kan skelne den fra forgængeren.

Ifølge VW er der tale om en helt ny bil, men vi vil nu påstå, at en hel del er båret over fra generation V til generation VI. F.eks. det generelle udtryk.

Dieselmotoren
Men vi dykker straks ned i en væsentlig detalje: Dieselmotoren, som vi her prøver i den version, der hedder 2,0 TDI – den har 110 hk at gøre godt med. Dieselmotorerne i de ’gamle’ Golf V var nogle slemme hakkebrætter, der havde et uacceptabelt højt støjniveau. Især ved kørsel i lav fart, som i f.eks. bytrafik.

Den nye generation af dieselmotorer er mildest talt noget helt andet. Nu siger motoren nærmest ikke noget – heller ikke ved en start i frostvejr. Der kommer højst en dyb brummen, som aldrig bliver generende. Samtidig har motoren gode kræfter, der giver en dejlig muskuløs optræden.

Brugbare kræfter
F.eks. ved indfletning på motorvejen – her er TDI-køreren lynhurtigt oppe i marchfart, og ved 110 km/t snurrer motoren med afslappede 2.000 omdrejninger. De gamle TDI-motorer havde dog også masser af kræfter – de gjorde bare temmelig højlydt opmærksom på sig selv.

Den nye dieselmotor er billig i drift. Da vi afleverede bilen efter ca. 450 kilometer blandet kørsel i by og på motorvej, sagde computeren 21,3 km/l.

Gearkassens fem trin
Gearkassen har fem trin, og afstemningen af de enkelte gear kunne være bedre. Således er det kun lige akkurat muligt at trille med 50 km/t i 4. gear. Mindste gasgivning – og motoren knurrer voldsomt. Derfor foregår bykørsel typisk i 3. gear med lidt for høje omdrejninger til følge. Samme cirkus gentager sig på landevej. På helt plan vej går det an med 5. gear ved 80 km/t, men ved den mindste stigning er det nødvendigt at gå ned i 4. gear.

Kabinen i den nye Golf-generation har fået en fin opfriskning. Da vi sidste sommer havde en Golf V til test, noterede vi, at der var et lidt gammeldags og støvet præg over førerpladsen. Det er slut nu.
Sort/hvid.  Sådan skal instrumenter designes. Alt er klart og tydeligt.
Instrumenterne står knivskarpt, og det er superlet at orientere sig. Helt så meget ros kan vi ikke tildele radio og klimaanlæg. Begge dele er en lidt rodet affære med masser af små knapper, som er svære at skelne fra hinanden.

Sæder foran og kørestillingen har altid været helt perfekt i en Golf, og det er ikke ændret her. Vi noterer dog en irriterende detalje: Blinklyset sidder monteret i sidespejlene, og det på en måde så de kan ses af føreren. Det er et problem ved kørsel i regnvejr, for så giver blinklyset nogle irriterende reflekser i regndråberne på ruden. Dermed bliver det svært at se i sidespejlet i højre side – ikke så godt ved bykørsel med cyklister i farvandet.

Bedre benplads ved bagsædet
Benpladsen ved bagsædet er mærkbart forbedret i den nye Golf. Hvis forsædet bare rykkes en tak eller to frem, sidder en langbenet passager fint og bekvemt. Så lige her sender den nye Golf en lige højre til den endnu nyere Renault Megane, vi beskrev i sidste uge. Den har nemlig jammerlig benplads ved bagsædet, selv om de to biler hører til i samme klasse.

Affjedring? Helt perfekt. Den sluger de værste ujævnheder uden at kny, men er samtidig fast nok til at holde styr på bilen under skarpe manøvrer.

Og prisen da? Ofte har vi brugt ordene ’VW’ og ’dyr’ i samme sætning. Godt nok er den nye Golf faldet i pris i forhold til forgængeren, men derfor er den nu alligevel ikke noget decideret knaldtilbud, når den som her kører med dieselmotor. Se f.eks. Kia Ceed – 60.000 kroner billigere i sammenlignelig version.