Det er faktisk kun ganske få måneder siden, vi sidst prøvede en Mitsubishi Lancer. Den kom nemlig til landet i første omgang som sedan, altså med traditionelt bagagerum, som ikke er alt for rummeligt.

Nu er den nye Mitsubishi Lancer er landet i danskernes favoritdesign: med stor bagklap, der højner anvendeligheden en hel del. Ellers er bilen uændret.

Det vil f.eks. sige, at Lancer-køberen skal have lyst til en benzinmotor på 1,8 liter og 143 hk. Der findes ganske vist også en dieselmotor, men den er helt uinteressant. Det er nemlig en grov og ukultiveret motor, indkøbt hos VW, og den fås i øvrigt slet ikke til den nye Sportback. Kun til sedanmodellen, hvor merprisen er 110.000 kroner.

Energisk, men kikset
Den har en energisk motor, men bliver til gengæld også ganske støjende. Den har meget udstyr, men også et par eklatante kiksere i den måde, den er skruet sammen på.

Dermed er det svært at give en uforbeholden anbefaling af Mitsubishi Lancer Sportback, men vi vil heller ikke dømme den helt ude.

Veloplagt, men tørstig
Vi hænger altså på benzinmotoren, og det er både godt og skidt. Godt, fordi den er særdeles veloplagt og lækker at høre på ved hastigheder op til 100 km/t. Herefter indfinder der sig en ret voldsom motor- og udstødningsstøj, som er anstrengende at høre på i det lange løb. Eller bare på en tur til Odense.

Et 6. gear ville sikkert gøre underværker. Det kunne i hvert fald sænke omdrejningerne ved motorvejsfart, og det ville også gavne benzinforbruget. Som det er nu, skal man ikke regne med at køre mere end ca. 12 km/l i en Lancer. Og det er simpelthen ikke godt nok.

Lækre detaljer
Men der skal vanke ros til bilens mekaniske funktioner. Gearskiftet er noget af det mest lækre, vi har oplevet i lang tid, ligesom kobling og styretøj er afstemt helt perfekt.

De dyrere udstyrsvarianter af Lancer kører på 18-tommer-fælge, som ser rasende godt ud, men som også er noget stivbenede at køre på. Testbilen kørte på vinterdæk på fælge i størrelsen 16 tommer. Det gavner faktisk komforten ganske betragteligt.

Forsæderne er behagelige på en langtur. Det trækker lidt ned, at ryglænet ikke har trinløs justering, men værre er det, at rattet kun kan justeres i højden, ikke i længden. Det burde høre fortiden til i denne prisklasse omkring 250.000 kroner.

En lidt tung bagklap
En fordel ved den nydesignede bagklap er, at det er nemmere at komme til bagagerummet, selv om klappen er tung at hive op og i. Der er nu ikke voldsomt meget plads – 344 liter er på ingen måde imponerende. Til gengæld er det super let at fælde bagsædets ryglæn ned: Hiv i et håndtag i bagagerumsvæggen, og ryglænet falder ned af sig selv. Det giver dog ikke en helt jævn gulvflade, og den meget skrå bagrude forhindrer nok også, at man læsser en dybfryser ind bagi.

Det nye design af bagenden giver i øvrigt et særdeles ringe udsyn skråt bagud. Bagruden er ikke ret stor, og dens underkant ligger meget højt, og da bagstolperne er meget brede, har føreren en fornemmelse af at kigge ud ad en postkasse.

Ikke den bedste i feltet
Og så er vi fremme ved dommen: Er Mitsubishi Lancer en bedre bil end VW Golf, Peugeot 308 eller Kia Ceed, som er nogle af de mest oplagte konkurrenter? Nej – ikke på alle punkter. F.eks. er det et klart minus, at den kun fås med én benzinmotor, der endda er temmelig tørstig.

Men den er nu alligevel ikke helt håbløs. Kan man se gennem fingre med de nævnte svagheder, får man en lidt anderledes og lækkert udført bil.