Fine køreegenskaber og en velformet førerplads er to af pluspunkterne ved den nye Opel Insignia.

Derimod trækker det ned, at udsynet bagud er så dårligt, og den prøvekørte 1,8 liters benzinmotor er lidt i den slappe ende.

Vi starter i det positive hjørne, nemlig bilens opførsel ude på vejen. Her er Opel Insignia en helt klar fornøjelse. Den er langt mere rapfodet, end man umiddelbart forventer af en bil med en længde 4,83 meter og en vægt på 1.707 kg. Den reagerer lynhurtigt, når føreren beder den om at skifte kurs, og den håndterer hurtige sving med stor sikkerhed. Affjedringen er ganske fast, men bilens komfort er på et absolut rimeligt niveau.

På motorvej kværner den ubesværet ligeud, og den virker stort set upåvirket af sidevind. Så også på langture vil Opel Insignia være en god rejsefælle.

Benzinmotor vibrerer
Testbilens benzinmotor på 1,8 liter og 140 hk vil nok tegne sig for en stor andel af det danske salg. Ved acceleration i de lave gear høres motoren ganske tydeligt, og den sender også mærkbare vibrationer op gennem pedaler og gearstang.

I tomgang kommer der nogle tydelige klaprelyde ude fra motorrummet – lyde, som vi ville forvente fra en dieselmotor. Først troede vi, at lige netop denne bil, der har tilbragt hele sit liv blandt diverse motorjournalister, havde udviklet nogle upassende lyde, men Opel oplyser, at sådan skal det være i en Insignia 1,8 – de klaprende lyde kommer fra indsprøjtningsanlægget og er åbenbart ikke noget, der bør alarmere ejeren.

Benzinforbruget i Insignia 1,8 er ikke specielt imponerende. Opel lover 13,0 km/l – en Toyota Avensis 1,8, en bil på samme størrelse og faktisk med endnu flere hestekræfter, klarer over 15 km/l.

Ikke så højt til loftet
Sæderne er som sædvanlig hos Opel store og velstøttende, og vi havde ingen problemer med at arrangeret en fin kørestilling.

Pladsen på bagsædet er nogenlunde i orden. Der en fin benplads, men hovedhøjden er ikke overvældende. Insignia kommer også som stationcar, kaldet Sports Tourer, og den har en anderledes taglinje, der lige giver et par centimeter ekstra luft over bagsædet.

Fine  runde instrumenter giver de nødvendige oplysninger. Foto: Peter Hove Olesen
Føreren kigger på en kommandocentral med fire instrumenter, to store og to små. De har en klar og enkel udformning, men det hele er lidt rigeligt garneret med kromlister, der kan kaste generende solreflekser mod førerens øjne.

Midterkonsollen har et større antal knapper til radio og klimaanlæg. Det tager lidt tid, inden det hele kan betjenes i blinde.

Testbilen havde en fin cd-radio, som via et eksternt stik også kan spille musik fra en iPod. Men som standard leveres Opel Insignia uden radio – den fornøjelse koster ca. 5.500 kroner ekstra.

Svær at overskue
En anden detalje burde også være standard: en parkeringssensor for og bag, der kan give biplyde fra sig, hvis man er ved at påkøre noget på f.eks. en parkeringsplads. Det kan nemt ske i Opel Insignia. Dels er det blevet en særdeles velvoksen bil, men den buler også ud alle steder, og det er meget svært at se noget som helst skråt bagud. Kraftige stolper og en minimal bagrude forhindrer udsynet.

Opels designere har desuden leget lidt rigeligt med udformningen af sidespejlene, så de muligvis passer ind i bilens samlede design, men det går stærkt ud over synsfeltet. Derfor er Opel Insignia ret besværlig at tumle i bytrafik.

Det ændrer dog ikke ved det samlede indtryk af Opel Insignia som et særdeles konkurrencedygtigt udspil blandt firmabilerne til omkring 300.000 kroner. En mere kultiveret og økonomisk benzinmotor står dog højt ønskesedlen herfra.