En mere sikker bil end Volvo XC 60 findes næppe.

Ikke alene er den stor og ret tung, hvilket i sig selv er et plus for Volvo-køreren selv ved en kollision med en anden – og mindre – bil, men den er også forsynet med systemer, der kan forhindre, at sammenstødet overhovedet indtræffer.

Med lidt ekstraudstyr bliver bilen nærmest formynderisk.

Ekstra sikkerhed
Som standardudstyr har Volvo XC 60 det såkaldte City Safety-system. Det kan forhindre en masse små dumme sammenstød i bytrafik op til 30-40 km/t.

En radar måler afstanden til bilerne foran, og hvis føreren er uopmærksom og ikke opdager, at bilen foran er standset, smækker City Safety selv bremserne i.

Vi undlod at teste systemet i praksis, men fik en lille forsmag på det. En bil foran os bremsede nemlig pludselig uventet hårdt op, og Volvoen kom dermed for tæt på. Et kraftigt rødt lys blinker op på forruden, samtidig med at en kraftig klokkealarm går i gang.

Godt  & skidt. Midterkonsollen er overskueligt udformet, men instrumenterne kunne være tydeligere.Løftede pegefingre
Næste skridt ville have været, at bilen bremsede af sig selv, men det var ikke nødvendigt i dette tilfælde.

Endnu flere systemer kan fås som ekstraudstyr – de vil udløse alarm, hvis føreren sidder og bliver træt bag rattet, hvis bilen trækker væk fra egen vognbane, ligesom der kan være overvågning af biler, der befinder sig i den blinde vinkel skråt bagude.

Med andre ord: Masser af løftede pegefingre, der alle sammen har til formål at højne trafiksikkerheden.

Hurtig og forslugen
Det meste af dette grej kan også stoppes ind i andre Volvo-modeller – kun City Safety er indtil videre forbeholdt XC 60.

Den hører til i klassen af de ikke alt for store firehjulstrækkere – og om kort tid vil den også kunne fås med forhjulstræk samt et nyt udvalg af motorer, der vil køre lidt længere på literen.

Det er også hårdt tiltrængt – i hvert fald når vi kigger på testbilen med tilnavnet T6. Det er topmodellen med en sekscylindret 3,0-liters turbomotor med 285 hk.

Vi kan roligt betegne den som lynhurtig, og motoren spiller perfekt sammen med det sekstrins automatgear. Vi må stole på, at der er seks trin – det er helt umuligt at mærke, hvornår gearkassen skifter mellem de enkelte gear.

Synligt ryk i benzinmåleren
Derfor er det også en stor fornøjelse at sende XC 60’eren ned ad en motorvejstilkørsel, hvor man så rigeligt kommer op på både 110 og 130 km/t, inden der flettes ind på motorvejen.

Udvidelse.  Bagsædets ryglæn klappes ned uden besvær. Så er der plads til store genstande.Sådan en manøvre giver dog næsten også et synligt ryk i benzinmåleren. T6-motoren er nemlig forslugen på den grimme måde.

For det meste kørte vi stille og roligt, men alligevel havnede vi på ca. 8,5 km/l, i øvrigt næsten præcis hvad Volvo lover – eller truer med.

Umulig aflæsning
Førerpladsen er typisk Volvo, men det udløser ikke total begejstring herfra. Volvo har nemlig valgt en designstil på instrumenterne, hvor der er meget svag kontrast mellem tallene på speedometret og deres baggrund.

Under visse lysforhold er det derfor nærmest umuligt at aflæse hastigheden.

Til gengæld er midterkonsollen med de mange betjeningsknapper til f.eks. radio og klimaanlæg eksemplarisk i sin udformning. Mange funktioner styres nemlig med drejeknapper, og det kan gøres, uden at man behøver tage blikket fra vejen.

Glat føre i lædersæderne
Sæderne foran er fortrinlige, men vi er ikke vildt begejstrede for det læderindtræk, som testbilen var udstyret med. Det er lidt for glat at sidde på, men T6-modellen fås udelukkende med læder på sæderne.

Pladsen på bagsædet er mere beskeden. Bevares, der er benplads nok til et par langbenede passagerer, men det kræver, at forsæderne køres et par trin frem.

Ellers er der dømt behagelig kørsel i XC 60. Affjedringen er som udgangspunkt meget blød, men via et lille kontrolpanel kan undervognen strammes op i to trin.

Ingen af disse ekstra hårdhedsgrader virker dog specielt tiltalende, så det er bedst at lade affjedringen arbejde i den normale afstemning. Dermed går det blødt – og sikkert – fremad.