En kvindelig pensionist, som lægger vægt på godt udsyn og komfort.

En håndværker, som skal have værktøjskassen med i bagagerummet og en lille trailer på slæb. Plus et par knægte, som synes, at biler ser fedest ud, når de ligner noget, der kan køre hurtigt.

Det er blot et udpluk af de personer, som Mazda 2 nåede at charmere i den uge, vi testede bilen.

Motoren støjer
Selve bilen er ingen nyhed – den har snart et par år på bagen og blev kåret som årets bil i både ind- og udland i 2008. Dette forårs nyhed er Mazda 2 med dieselmotor, og den danske importør har valgt modellen, hvor partikelfilter er standardudstyr og ikke en valgmulighed.

Motoren, som er størrelse 1,6 liter og 90 hk, matcher den lille bil fortrinligt, især hvis man kan lide en fornemmelse af at have rigeligt med kræfter i reserve.

Den er vaks i optrækket, både i første gear og vel oppe i omdrejninger. Men motorstøj slipper man ikke for – der skal fyres godt op for radioen på motorvejen, hvis den skal trumfe lyden fra maskinrummet.

Bilen går langt på literen
Bilen begår sig godt i både bytrafik og på langfart. Den er let at køre og styre – ja, vi noterede sågar ordet ’sjov’ efter en testtur ad snoede veje.

Dieseludgaven af Mazda 2 når langt på literen – det kostede således kun et par hundrede kroner at fylde tanken efter en tur på 500 kilometer. Rækkevidden kan blandt andet tilskrives bilens lave vægt.

Mens mange bilproducenter havde vokseværk, hver gang de præsenterede en ny udgave af en bilmodel, gik Mazda den anden vej med 2’eren, som blev både mindre og ikke mindst lettere end den forrige variant.

Bagsædepladsen er begrænset
Førersædet er behageligt – hverken for hårdt eller blødt. Rattet kan reguleres i højden, men ikke i længden. Det generede dog ikke denne testkører. Gearstangen er let at nå og betjene, og lydanlægget styres med knaptryk på rattet. Betjeningsknapper og -stænger er af den let tilgængelige slags, som ikke kræver opklarende manualstudier. Speedometeret er stort og let at aflæse, mens det modsatte gør sig gældende for omdrejningstælleren.

Rykker man fra de rummelige forsæder og om bag i bilen, undgår man ikke en vis indeklemt fornemmelse. Bevares, der er da plads til et par voksne deromme, men benpladsen er begrænset, og loftet befinder sig ikke så langt fra hovedet ude i siden af kabinen. Børn befinder sig derimod glimrende, og udsynet får også topkarakter.

Bagagerummet er regulært, men rummer ikke alverden, og den høje læssekant mildner ikke sindet, når man vil bakse bagage om bord.

Større oppakning kræver, at man lægger splitbagsædets ryglæn ned. Den manøvre kræver kun få sekunders indsats, og man behøver ikke at fjerne eller flytte nakkestøtterne først.

Hård plastik
Opbevaring og fralægning i kabinen foregår i diverse små rum og en lidt besynderlig hybrid mellem en åben lomme og et lukket handskerum foran passagersædet.

Hvad materialevalget angår, befinder vi os i den hårde plastikverden, men udstrålingen er ikke discountagtig takket være diverse matte aluminiumsindslag på knapper, armlæn og luftudtag.

Set udefra vækker bilens design med de opadstræbende linjer også opmærksomhed og udløser positive kommentarer. Bilens prisskilt er heller ikke så skræmmende, når man sammenligner med konkurrenterne og betragter det medfølgende udstyr som partikelfilter og aircondition.

Så vi lader gerne den store kuffert og de langbenede bagsædepassagerer stå og synger med på hyldestsangen for Mazda 2 sammen med pensionisten, håndværkeren og de fartglade gutter.