Annonce
Biler & MC 21. jun. 2009 KL. 14.00 opdateret 5. jul. 2009 KL. 13.33

Ford Ka slår søsteren fra Fiat

Ford Ka er dybest samme bil som Fiat 500. Men alligevel meget anderledes og en del billigere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Se også
  1. Toyota er mester i at være lille

    Toyota iQ er 2,99 meter lang, men har alligevel fire sæder. Der er dog også ulemper ved at være så minimal. Se flere detaljer

  2. Citroën - nu på den hårde måde
  3. Ny Golf sparer på dråberne
  4. Stor Kia taler til fornuften
  5. Ny højpotent BMW er for dyr
  6. Kæmpebil er dyr at køre i
  7. Dårlig sikkerhed i ny Chevrolet
  8. Minibil med ganske svag 'eco'-doping
  9. VOLVO V50: Selvtilliden er i top
  10. Meget bil for pengene i Matrix
  11. Mazdas vinderbil får nye kræfter
  12. Opel laver bybil uden dikkedarer
  13. Ny Seat bliver solgt på designet
  14. Berlingo'en er blevet større og tungere
  15. Tørstig Mitsubishi Lancer er middelmådig
  16. Bliv overrasket af Honda Jazz
  17. Få fuld koreanervaluta for bilpengene
  18. Ford Kuga er bedst til langfart
  19. Klar til angreb på mildt terræn
Se alle guider

Fakta og pris

Ford Ka 1,2 Titanium

Pris: 133.000 kroner

Motor: 1,2 liter/69 hk

Topfart: 159 km/t

Acc. 0-100 km/t: 13,1 sek

Forbrugstal: 19,6 km/l

Årlig ejerafgift: 1.020 kr.

CO2-udslip: 119 g/km

Antal airbags: 4

Antal stjerner i Euro NCAP: 4

Garanti: 2 år

Rust: 12 år

Særligt udstyr: Klimaanlæg, cd-radio, regncensor m.m.

Godt: Kører kvikt, fine forsøder, økonomisk.

Skidt: Dårligt udsyn skråt bagud, gardinairbags ikke standard.

Konkurrenter:

Renault Twingo 1,2 Dynamique

Motor: 1,2 liter/76 hk

Pris: 135.000 kr.

Fiat 500 1,2 Pop

Motor: 1,2 liter/68 hk

Pris: 147.000 kr.

Citroën C11,0 SX (femdørs)

Motor: 1,0 liter/68 hk

Pris: 118.000 kr.

To bilmodeller, der dybest set er identiske, kan sagtens falde vidt forskellige ud.

Det er i hvert fald tilfældet med søskendeparret Fiat 500 og Ford Ka – det er sidstnævnte, vi prøver her.

Det er Fiat, der har stået for udviklingen af bilen. Ford har blot købt sig ind og naturligvis bidraget med sit eget design.

Betaler for det italienske modetøj
Ford Ka er også en del billigere. Der er en del forskelle i de to bilers udstyr, så det er svært at sammenligne direkte.

Billigste Ford Ka fås fra 114.000 kroner, mens en Fiat 500 koster mindst 147.000 kroner. Italiensk modetøj har aldrig været billigt.

Overskuelig indretning
Ford Ka er en mere nøgtern bil end Fiat 500, der har kastet sig ud i et orgie af retrostil. F.eks. har Fiat 500 ét stort, rundt instrument, hvor alle visere er samlet, og hvor det er svært at orientere sig.

Ford Ka er langt mere overskueligt indrettet.

Ford  Ka er meget mere overskueligt indrettet end søsteren Fiat 500.

Her er fire separate runde instrumenter, der hver for sig tydeligt viser, hvad der foregår. Varme og ventilation styres med fire drejeknapper, der arbejder lidt hårdt og med højlydte klik, men de er nemme at have med at gøre.

Kontakterne til elruderne sidder på midterkonsollen – en lidt usædvanlig placering, men lette at gå til.

Bagklappen kan kun åbnes centralt
Udsynet i Ford Ka er en sær blanding af noget eksemplarisk godt og noget helt usædvanligt ringe. Udsynet fremad er fint, da de forreste stolper er ret smalle, men så kommer bagstolperne bragende og stjæler enhver form for udsyn skråt bagud.

Endnu en irriterende detalje ved bilens bagparti: Bagklappen kan kun åbnes med centrallåsens fjernbetjeningsdims.

Fremragende forsæder
På forsæderne er der o.k. plads til selv de langbenede. Højre knæ kommer dog let i kontakt med midterkonsollen, og rattet kan kun justeres op og ned, ikke frem og tilbage.

Forsæderne er fortræffelige. Måske kunne siddefladen være en anelse længere, men sæderne har en god polstring, som støtter de rigtige steder.

Grand Prix-udstyr for 4.000 kroner
Som det fremgår af billederne, havde testbilen en kabine i ren roligan-stil – mere markant brug af de rød-hvide farver i en bil har vi sjældent set. De hidsige farver er ekstraudstyr i en særlig Grand Prix-pakke til 4.000 kroner.

For  4.000 kr. ekstra kan Ford Ka fåas med Grand Pris-indtræk i frække farver.

Det vil nok være mere fornuftigt at bruge 4.000 kroner på gardinairbags, som Ford har valgt ikke at gøre til standard.

Fiat 500 har syv airbags, inklusive en knæairbag til føreren, og Fiat 500 har da også fået de maksimale fem stjerner i crashtest hos Euro NCAP, hvor Ford Ka måtte nøjes med fire.

Stærkt forbedret affjedring
Et andet punkt, hvor Ford Ka adskiller sig fra sin søster, er affjedringen. Vi beskrev i sin tid Fiat 500 som ’en hoppebold’ på dårlig vej, men den fornemmelse får vi overhovedet ikke i Ford Ka.

Den har en langt mere suveræn affjedring, der sluger hullerne i asfalten på særdeles kompetent måde. Ford har også ry for at kunne trylle med en undervogn, og det har de i den grad gjort her.

Og det siger næsten sig selv, at en så lille bil på 3,55 meters længde reagerer lynhurtigt på alle kommandoer og er en fornøjelse at håndtere i snævre kurver.

Kan overtales til 130 km/t.
Med denne motor bliver der aldrig ret meget hooligan over bilens opførsel. 1,2 liter og 69 hk rækker fint til bykørsel, hvor man kommer kvikt af sted, hvis gearene bruges lidt flittigt. 110 km/t. på motorvej går fint, 130 km/t. er muligt efter nogen overtalelse.

Billigste  Ford Ka kan fås for 114.000 kroner.

Hvis nogen skulle spørge os, om vi ville tage en Fiat 500 eller en Ford Ka, er svaret uden tøven: Ford Ka.

Den er billigere, den er lettere at finde sig til rette i, og den har den bedste affjedring. Men det ville klæde Ford at få den op på samme sikkerhedsniveau som Fiat 500.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker