Annonce
Biler & MC 28. nov. 2009 KL. 15.00

Kia Soul vælter sig i ekstraudstyr

Kia betræder nyt land med en bil, der kan pyntes på alle tænkelige måder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Pris og data

Kia Soul 1,6 CRDi Nordic

  • Pris: 284.000 kroner
  • Motor: 1,6 liter/128 hk
  • Topfart: 182 km/t.
  • Acc. 0-100 km/t. 11,3 sek
  • Forbrugstal: 19,2 km/l
  • CO2-udslip: 137 g/km
  • Årlig ejerafgift: 3.220 kroner
  • Garanti: 5 år
  • Antal stjerner i Euro NCAP: 5
  • Antal airbags: 6
  • Aircondition: Ja
  • MP3-stik til radio: Ja

Godt: Veloplagt motor, gode sæder

Skidt: Ubekvem på 18 tommers-fælge, lille bagagerum

Konkurrenter:

Mini Cooper D

  • Motor: 1,6 liter/110 hk
  • Pris: 295.000 kroner

Toyota Urban Cruiser 1,4 D-4D T2

  • Motor: 1,4 liter/90 hk
  • Pris: 272.000 kroner

Citroën C3 Picasso HDI 110

  • Motor: 1,6 liter/110 hk
  • Pris: 224.000 kroner

Her er en bil, der vil det hele.

Kia Soul har et udseende, der siger ’praktisk familiekasse’, men Kia selv prøver at placere den sammen med chikke storbybiler som Alfa Romeo Mito, Mini og måske også Fiat 500.

SE BILLEDSERIEKia Soul - se den i detaljer

Disse mulige konkurrenter er biler, der kan skræddersys præcis i den stil, ejeren ønsker: sæder, fælge, farver, alverdens elektronisk grej – alt kan skaffes til den, der vil betale for det.

Sådan er det også med Kia Soul, der har et ret så omfattende udvalg af ekstraudstyr, at man sjældent har set noget tilsvarende.

LÆS OGSÅToyota Urban Cruiser er en konkurrent

Ikke alene er der fem udstyrsniveauer, Asian, Pacific, Latin, African og Nordic, men de kan også hver især pyntes op med flere udstyrspakker.

Testbilen var således beriget med pakken ’Entertainer’, der rummer en masse pynt og stort set intet brugbart for 40.000 kroner.

Se alle de nyeste bilanmeldelser fra Tjek

Derfor kunne vi fornøje os med dørhøjttalere, der kan blinke i et rødt skær i takt til musikken. Efter fem minutter slog vi blinkeriet fra.

Et andet stykke pyntegrej kunne desværre ikke afmonteres, nemlig et par spejlblanke pyntelister på toppen af instrumentpanelet. De sender reflekser fra gadelyset op på forruden i form af en lille lysplet, der bevæger sig fra bund til top.

På en kraftigt oplyst vej havde vi en overgang seks små ’ildfluer’ kørende på forruden ad gangen. Det er mildest talt stærkt irriterende.

Fine betjeningsgreb
Men på andre punkter er Kia Soul helt eksemplarisk, f.eks. betjeningen af radio og klimaanlæg. Det foregår med store drejehåndtag, som er lette at skelne fra hinanden.

Instrumenterne er også helt fri for enhver form for designpjat og er derfor lysende klare.

Dette  er en højttaler, og den kan blinke i takt til musikken. Eller give konstant ’lounge’-belysning.Kia Soul er en ret høj bil, og det giver sig udslag i kørestillingen, som er opret og behagelig. Rat og sæde kan indstilles fint i forhold til hinanden. Store spejle bidrager til et udmærket udsyn, der dog indsnævres af brede stolper bagtil.

De tre dyreste varianter, Latin, Africa og Nordic, har en fiks detalje: Et bakkamera opfanger, hvad der sker lige bag bilen og viser billedet oppe i bakspejlet.

Det virker glimrende under en snæver parkering, når man lige har vænnet sig til det ekstremt vidvinklede billede, man får serveret.

De tre dyreste versioner af Kia Soul har mindre bagagerum end de to billigste: kun 222 liter mod 340 liter.

Under gulvet er der nemlig lagt et ekstra opbevaringsrum, men det stjæler naturligt nok ganske meget plads fra det egentlige bagagerum. Det er dermed blevet så lille, at en familie med oppakning ikke kan bruge det til ret meget.

Hattehylden er decideret dårligt udført – den ligger så løst i sin holder, at den rasler ved mindste ujævnhed.

LÆS ARTIKELFDM: Vælg bilen med længst garanti

Gode dieselkræfter
Testbilen kørte med dieselmotor på 1,6 liter, som passer fint til bilen. Den klaprer og vibrerer lidt rigeligt ved en koldstart, men falder hurtigt til ro. Den yder 128 hk, hvilket må siges at være rigeligt, og har derfor masser af kræfter til normale trafiksituationer.

Eneste alternativ er en 1,6-liters benzinmotor med 126 hk. Benzinmotoren vil nok være bedste valg, hvis bilen skal bruges mest til bykørsel.

Instrumenterne  er velordnede, og knapperne til radio og klima på midterkonsollen er eksemplarisk lette at betjene.Kia Soul har langtfra de samme skarpe køreegenskaber, som man finder i en Mini, og testbilens opførsel på vejen blev yderligere forringet af et sæt 18-tommers fælge. De betyder, at affjedringen bliver benhård, og styretøjet bliver trægt og tungt at arbejde med.

LÆS ARTIKELKia gør noget for de pladskrævende

Bilister, der vil vække opsigt, går ikke helt galt af Kia Soul – i hvert fald ikke, mens den er så ny, som den er.

Mange kiggede interesseret efter den, og nysgerrigheden skyldes muligvis, at folk ikke helt kan greje, hvad det er for en bil.

Kia Soul ligner heller ikke noget andet fra det koreanske bilmærke.

Fornuftigt anlagte bilister vil dog sandsynligvis få større glæde af en anden bil fra Kia, nemlig den netop faceliftede Ceed SW stationcar til stort samme pris.

Se også

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker