Der er da slet ikke plads til os, mente ungerne, da familien gjorde klar til indstigning i Fiat 500C.

Kort efter konstaterede vi med tilfredshed, at pladsen faktisk rækker fint til to voksne og to mellemstore børn.

Og så var det ellers op med hætterne og ned med kalechen, for uanset vejret er det svært at holde fingrene fra knappen, der klæder cabrioletudgaven af Fiat 500 af.

Taget kan foldes i tre forskellige positioner, og modsat fortidens manuelle kalecherulninger tager det nu kun et par sekunder at lukke op til himlen, og manøvren kan sagtens foregå under kørslen.

Svært at se bagud
De to mindst åbne indstillinger giver nogen vindturbulens i kabinen – det gør den helt åbne ikke. I øvrigt er ’helt åben’ lidt af en overdrivelse – i Fiat 500C forsvinder hverken sideruder, rammer eller stolper sammen med taget. Kun bagruden forsvinder i selskab med kalechen – og desværre også det meste af udsynet bagud.

Så må man klare sig med de brede sidespejle og glæde sig over parkeringssensoren, som giver et praj, hvis man har været for optimistisk i troen på, at den 3,5 meter korte bil kan parkeres overalt.

Med tag på bliver det lidt dunkelt i kabinen, og man forstår godt, hvorfor Fiat 500 med fast tag er lanceret i udgaver med glastag.

Retro møder nutidsteknik
Indretningen er tro mod den klassiske udgave af den lille italiener: rat, fartskive, dørhåndtag osv. emmer af nostalgi.

Udstyr og teknik er derimod opdateret til dette årtusinde: Udstyrsversionen Lounge har både aircondition, ratbetjent lydanlæg, elruder og spejle, parkeringssensor og USB-port som standardudstyr.

Her  er taget kun halvvejs nede. Takket være en særlig foldeteknik er stoplyset stadig synligt, når kalechen er helt i bund. Til gengæld ryger det meste af udsynet bagud. Testbilen er forsynet med en start og stop-funktion, som betyder, at motoren slukker, når man holder stille og sætter i frigear. Motoren tænder igen, så såre man sætter i gear igen.

Vi tillader os at konkludere, at den fungerer fint: Der gik faktisk et par dage, før vi opdagede, at teknikken var i brug. Så den måde at spare tomgang og brændstof på generer altså ikke brugeren.

Det gør høj fart og ujævne vejbelægninger derimod. Ved 100 km/t og hastigheder derover må man finde sig i en del støj i kabinen, og den stivbenede Fiat 500C hopper og danser hen over selv små ujævnheder i vejen. Både fører og passagerer følte sig ret så rystede på en tur på motorvejen.

Her kunne vi også konstatere, at motoren skal have en del pedal for at komme op i omdrejninger. Så kører den anderledes behageligt i bytrafikken, hvor Fiat 500C er på hjemmebane og snor sig fikst gennem trange gader.

Plads til et par tasker
Ligesom vi blev overraskede over rummeligheden i kabinen, forbløffede pladsforholdene også, da vi åbnede bagagerumsklappen, som er på størrelse med en mellemstor ovnlåge.

Efter konstateringen af, at motoren i nutidsudgaven af Fiat 500 vitterlig er flyttet frem under motorhjelmen foran, glædede vi os over, at bagagerummet er uventet dybt og kan kapere et par fyldte weekendtasker.

Runde  former præger både indretning og instrumentering i Fiat 500C.Der er mange brugbare opbevaringsrum og -lommer i kabinen – dog ville det være rart med et handskerum, som kan lukkes, i stedet for den åbne, hyldeagtige variant.

Alt i alt vil vi ikke tøve med at kalde Fiat 500C lidt af en fest. Bilen tiltrækker sig masser af opmærksomhed – både fra nostalgikere, som kan huske de gamle modeller, og fra teenagepiger, som bare synes, at den er top nice. Især uden top, forstås.