Annonce
Biler & MC 15. maj. 2009 KL. 18.38

Nobel Triumph har racertendenser

Den noble Triumph Street Triple R har fået fine elementer tilføjet fra superraceren Daytona.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Triumph Street Triple R

Pris (ekskl. levering): 172.990 kr.

Motor: Række 3, 675 ccm, 107 hk v. 11.700 omdr./min.
Topfart: 230 km/t.
Vægt: 167 kg
Sædehøjde: 80 cm.
Garanti: 2 år.

Godt: Skøn motor med jævnt træk mod toppen. Fine bremser, god affjedring.
Skidt: Lidt for dyr.

Se mere:

Triumph Street Triple blev kåret som årets motorcykel i 2008. Med god grund.

Det viser en test af den helt nye 2009-version med et R bag efter navnet.

Motoren spinder
Motoren er den samme trecylindrede som i grundmodellen. Den spinder som en mis ved mælkeskålen og trækker med sine 107 hestekræfter støt og selvsikkert hele vejen op gennem omdrejningerne.

Den motor er Triumph bare kommet godt fra.

Ellers er der puslet om den noble maskine, som ikke bare fås i en usædvanlig, ret elegant grå farve, men som også har fået gode elementer overført fra fabrikkens lille, kåbeklædte superracer Daytona 675.

På mange måder er der nu tale om en afklædt sportsmodel.

Alsidig gadecykel
Det er de banestærke bremser fra Nissin et godt eksempel på. De er effektive, men også lette at dosere.

Affjedringen har på samme måde fået banekvalitet; således er de indstillelige bagdæmpere løftet direkte over, men selvfølgelig i en noget blødere grundindstilling.

Instrumenterne  er velfungerende på den elegante Triumph Street Triple R. Foto: Jens Dresling.
Der er flere hestekræfter i Daytonas motor, men den største forskel på racer- og gademodellen er vel ud over kåben, at kørestillingen på Street Triple R er opret og behagelig, som den skal være på en gadecykel til allroundbrug.

Og køreturene i København og omegn på den opdaterede model slog fast, at netop dens alsidighed er dens styrke.

Vanedannende sjov
For den er let at gå til, nem at håndtere og kontrollere. Nye kørere kan uden problemer starte her. Og selv om maskinen er meget kompakt og kun vejer 167 kg, sidder også velvoksne typer udmærket i sadlen.

Men pas på, for samtidig er version R meget frisk at køre, og den udfører med sin nye affjedring ønskerne i sving og kurver, så køreren får selvtillid og lyst til mere sjov. Den slags kan jo blive vanedannende.

Viste ingen svagheder
Instrumenter og spejle er velfungerende, og egentlige svagheder viste den ikke under testen.

Ja, det skulle da lige være, at nøglens positioner mellem låst og parkering sidder meget, meget tæt. Sættes nøglen forkert, altså med parkeringslyset tændt, tappes al strømmen. Så kan den naturligvis ikke starte, og så får køreren lært at passe på. Lyder den irriterende erfaring.

En anden ting kan være prisen, cirka 173.000 kroner. Er den 19.000 kroner mere værd end grundmodellen? Tja.

Ændringerne er pengene værd, men også til at leve uden. Især hvis der ikke skal gås til makronerne på baner eller snoede veje, hvor den bedre affjedring kommer til sin ret.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker