Yamaha holder sig med XJ6-modellen stilmæssigt til det sikre og kendte.

Ikke uden grund, for den bygger videre på andre etablerede modeller. Men selv om udseendet har noget deja-vu over sig, er maskinen sat op på ny.

Let at håndtere
Kernen er en fin firecylindret motor, der har fået et overraskende godt træk også i mellemområdet. Den skal ikke helt op og snurre hidsigt, før den trækker. Den kan få lidt vibrationer, men i hvert fald har den overskud, også når der skal trilles rundt inde i byen, og spinner endnu bedre, når maskinen skal sno sig på de små veje.

Og den elsker at sno sig. Ganske vist er det ikke en sportsmaskine, men den er så let at håndtere og så styrevillig, at den frister til at prøve lidt mere i næste sving. Og så er det jo, at det bliver sjovt at køre. Men også lidt overraskende, for var det ikke lige en ellers bundfornuftig model, det foregik på.

God affjedring
Affjedringen klarer opgaverne udmærket, og bremserne er også o.k., selv om lidt mere bid ikke ville være af vejen.

Siddestillingen er opret og fin, og den smalle tank giver knæene en naturlig plads. Især på længere ture får det gode sæde topkarakter, for selv under en flere timer lang tur på motorvej var det behageligt at sidde på.

Samme melding kom omme fra bagsædet. Spejlene kan der ikke udsættes noget på, og instrumenterne sidder rigtigt. Her er det fint, at der er en benzinmåler med på skærmen, så man ikke pludselig bliver overrasket af en blinkende lampe.

Testmaskinen var Diversion, der har en halvkåbe. Det er en behagelighed og lidt mere touringagtig, men på motorvejen formidlede vindskærmen altså også en voldsom susen omkring hjelmen.

Højere skærm ønskes
Måske vil kørere under 180 cm ikke mærke så meget til det voldsomme sus, men ellers skal man enten anskaffe en højere skærm, eller også skal der spares nogle penge og satses på den nøgne XJ6. Sidstnævnte fås endnu ikke med ABS, der for 5.000 kr. kan fås med på Diversion.

Men efter 1. juli stiger Yamahas priser, og så koster ABS’en 10.000 kr.