Kawasaki udstiller med årets to nye modeller, Z1000 og 1400GTR.

Trenden er at optimere og målrette motorcyklerne til specielle behov og ønsker hos kørerne. De skal på deres side til gengæld inden købet gøre sig helt klart, hvor lysten ligger, og hvad motorcyklen skal bruges til.

Testen af de to maskiner viser derfor – helt banalt – ikke bare, hvor forskellige motorcykler kan være, men også, at de inden for hver sin genre har meget at byde på. Og at de derfor også har nogle begrænsninger.
Kawasaki  Z1000
Streetfighter med solidt træk
Den rappe og frække Z1000 er en rendyrket streetfighter med et markant udseende. Nøgen – uden en kåbe. Ingen læ for vinden her.

For vel kan den køre 250 km/t. og lægge an til hurtige runder på en bane, men den er først og fremmest udviklet til at levere transport, underholdning og oplevelser ved nogenlunde ’lovlige’ hastigheder på landevejen.

Og det kan den. Dens motor er skøn. Den har ikke bare en fed lyd. Den har fra bunden – altså ved lavere omdrejninger end racermaskinerne – og hele vejen op et solidt træk.

Kawasaki  Z1000
ABS-bremser styrker tryghed
Da Z1000 samtidig er kompakt med et stift stel af aluminium og et lavt tyngdepunkt, frister motorcyklen til sjov kørsel på snoede veje og hurtige ryk fra stoplyset. Begge dele findes ikke meget bedre hos andre mærker.

Skarpe ABS-bremser og en kontant affjedring styrker trygheden under frisk kørsel.

Men det er ikke en racer, det ses også af, at kørestillingen er opret og afslappet. Føreren sidder centralt på motorcyklen og har fra første øjeblik god kontakt med den smalle maskine. Hvor også tydelige instrumenter viser, hvor hurtigt det går.

Fjerde bedste cykel
Alt sammen var med til at sikre Z1000 en flot og velfortjent fjerdeplads ved kåringen af Årets Motorcykel. Når den ikke nåede højere, hang det sammen med prisen: 190.000 kroner er uanset kvaliteten mange penge for en nøgen gadecykel. I det felt kan konkurrenterne levere gode maskiner for 50.000-80.000 færre kroner.

Kawasaki  Z1000
Og en køretur fra Silkeborg til København i modvind slog nok en gang fast, at en nøgen motorcykel nærmest bliver lidt kedelig på en motorvej. Spejlene havde i øvrigt svært ved at holde øje med de overhalende biler, ligesom den ret lille benzintank mindede om, at cyklen er bedst omkring hjemmebasen.
1400GTR
Langtursbamse
Her er 1400GTR naturligvis 100 procent anderledes, for den tigger om at blive inviteret ud på en lang rejse, hvor dens styrke og kvaliteter kan folde sig ud.

Her er der tale om en rigtig langtursbamse, der med sine egne godt 300 kg plus benzin, bagage og kørere let smutter op på et halvt ton kørevægt. Den har også råstyrke til at komme over 250 km/t., så der mangler aldrig kræfter under kørslen.
Kawasaki  1400GTR
Men Kawasaki har tænkt på både økonomisk og sikker kørsel. En benzinsparende opsætning kan plottes ind, og samtidig kan den meget fine kørecomputer blandt meget andet vise på skærmen, hvor økonomisk kørslen er, og hvor langt der er til næste optankning.

LÆS OGSÅNu slipper pengene hurtigere op

Det gav da stof til eftertanke, at computeren under testen med fuld tank svingede mellem 378 og 246 km til næste optankning, afhængigt af hvor hårdt der blev vredet på gashåndtaget. Her kan den fornuftige kører hente mange kroner.

Kawasaki  1400GTR
Sikkerheden styrkes blandt andet med de fine bremser, der virker på både for- og baghjul i et forhold, der kan justeres under kørslen. ABS er en selvfølge, men maskinen har også traction control, som mindsker risikoen for hjulspin, når der er grus eller fedtet på kørebanen. Og det virker effektivt, viste flere forsøg på våd vej.

Med hænderne i lommen
Når starten går, er det ikke nødvendigt at tage nøglen op af lommen for at få gang i motoren, men det virker endnu mere luksusfrækt, at vindspejlet på forhånd kan indstilles til automatisk at løfte sig på plads ved start. Skønt er det også i det kølige danske klima, at der er varme i håndtagene.

Med sine standard rejsekufferter, gæller på siden og strømlinede karrosseri udstråler 1400GTR alt i alt faktisk en højere pris end de 300.000 kroner, den koster i Danmark.

Plus og minus
Under de godt 1.000 kørte kilometer viste maskinen også sine styrker og svagheder. På den positive side er en behagelig kørestilling med godt udsyn både frem og tilbage. Spejlene under styret er blandt de allerbedste blandt motorcykelspejle. Styrken, vejbeliggenheden og den lidt ’bløde’ affjedring sikrer komfort på de lange stræk.

Med en højde på 190 cm er det dog svært at undgå susen fra vindskærmen, og når de mindre veje lokkede os på afveje, var maskinen hele tiden sikker nok i sin adfærd, men ikke overraskende noget tung at sejle rundt med.

LÆS OGSÅ Motorcykelbrynje gør turen mere sikker

Alt i alt er slutresultatet, at hvis sommerens tur går til Alperne, vil det være skønt at køre derned på en 1400GTR, gerne med nogle afstikkere ud i det tyske landskab. Men når alpevejene snor sig op til de høje pas, vil kun få maskiner være bedre eller sjovere at toppe de bjerge på end Z1000.