»Jeg har egentlig altid været fascineret af dødsbillederne, også inden jeg tog til Mexico, og nu går jeg og fortryder, at jeg kun købte to. Jeg købte til gengæld de to fedeste, og de var overhovedet ikke billige. Men jeg skulle have dem, kunne jeg mærke. På den ene står der: »Livet varer ikke evigt«, og det forestiller fire superhelte og deres skeletter. Det er jo ret oplagt budskab, at end ikke superhelte lever evigt. Det andet forestiller en skeletdame, som ser sig i spejlet, og så står der: »I’m having a bad hair death«. «

»Det får mig til at tænke, at man jo alligevel er lidt forfængelig, og det er jo helt absurd, for man er jo død. Men det må være, fordi jeg forestiller mig, at man på en eller anden måde alligevel er der og kigger ned og tænker: »Ej, jeg skulle have taget en anden kjole på«.«

» Jeg skulle bare have købt hele Mexico, for jeg blev så betaget af det hele. Der var også en masse små kasser med små dagligdagssituationer, hvor dukkerne bare var skiftet ud med små skeletter. Jeg tror, de tiltaler mig, dels fordi det handler om at grine ad noget, man i virkeligheden er bange for, dels fordi man skal huske, at livet ikke varer evigt. Så det gælder om at prøve at gøre hver dag til en god dag – på den ene eller anden måde.«

» Vi lever jo i en kultur, hvor vi er helt vildt bange for døden. Det er næsten, som om folk skulle skamme sig, når de dør. Når nogen dør, siger folk som regel: »Det er jeg ked af at høre«, men regner med, at man allerede efter begravelsen er kommet videre. Folk glemmer, at det nogle gange kan tage utrolig lang tid at komme sig over, at nogle er væk. «

»Da min bedstemor døde, blev jeg så vred på alle de gamle mennesker, der var i kirken. De havde denne her attitude: »Nå, så røg hun – godt jeg stadig er her«. Det var sådan lidt forretningsagtigt. For mig forsvinder folk ikke bare sådan – hvis det er nogle, du har elsket, er de her jo på en eller anden. Nogle gange kan jeg derfor godt sige et eller andet til bedstemor. Jeg ville ikke sige, at jeg er kristen, det tror jeg ikke, at jeg er, men jeg har en fornemmelse af, at hun er et sted derude. At hun lever videre et sted. Sådan tror jeg egentlig, at de fleste har det, men de vil bare ikke være ved det. «

FACEBOOKBliv ven med Politiken