Annonce
Annonce
Annonce
Energi 22. dec. 2010 KL. 09.41

Fjernvarmekunder slipper billigst gennem vinterkulden

Oliefyrskunder rammes fem gange så hårdt som fjernvarmekunder af prisstigninger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Både et par vintre med ekstremt lave temperaturer og generelle prisstigninger på energi til opvarmning får varmeregningen til at brede sig på danskernes budget.

Men der er stor forskel på, hvordan prisstigningerne rammer de forskellige kunder.

Fjernvarmekunder slipper langt billigere gennem de generelle prisstigninger end for eksempel kunder med oliefyr. Helt præcist slipper fjernvarmekunderne igennem vinterkulden med en stigning i energiprisen på fem procent, mens oliefyrskunder må lide under prisstigninger næsten fem gange så store.

Det viser en beregning af udgifterne til forskellige energiformer, som BRFkredit har lavet.

LÆS ARTIKELVinteren koster hver husstand 3.700 kroner

En del af forklaringen skal findes i Kina og andre vækstområder i verden, hvor væksten fører til større efterspørgsel på energi specielt i form af olie og gas.

Den stigende efterspørgsel efter råvarer presser priserne på olie og gas og gør det dyrere at varme sin bolig op. Det betyder i realiteten, at oliefyrskunder rammes langt mere af energiprisstigningerne end fjernvarmekunderne gør.

LÆS ARTIKELOlieregningen er steget med 5.000 kr. på et år

Helt præcist er prisen på fyringsolie steget med 23 procent, når man ser på forskellen mellem prisen i 2009 og prisen hidtil i 2010, fortæller BRFkredit.

Ser vi i stedet på prisudviklingen for fjernvarme, viser en sammenligning af samme perioder, at husstande, der opvarmer deres bolig med fjernvarme, kan nøjes med en prisstigning på cirka fem procent.

Set over et stiger betalingen som følge af prisstigningen med 11,7 procent, viser BRFkredits beregninger.