Det buldrer og brager, lyner og tordner. Tordenvejrssæsonen har ramt landet.

John Cappelen, seniorklimatolog ved Danmarks Meterologiske Institut, fortæller, at 85 procent af alle lyn rammer landet i sommermånederne, mens 10 procent viser sig i ydremånederne maj og oktober, og de resterende fem i vintermånederne.

»Det hænger sammen med, at vi om sommeren har den energi i luften, der skal til for at opbygge de store skysystemer, som giver lyn og torden«, forklarer han og fortæller desuden, at det er en helt bestemt skytype, der skaber vejrfænomenet.

»Det er en bygesky, der får lov til at vokse sig stor og mægtig helt op til tropopausen, som er grænsen mellem troposfæren og stratosfæren«.

Ud over lyn og torden kan skyen give kraftig nedbør, kraftige vinde, hagl og sågar skypumper.

»Den er, hvad vi kan kalde ekstremvejrsskurken i Danmark«.

LÆS ARTIKELForskere har talt alverdens tordenvejr

Skyerne producerer mange typer af lyn, men det er først, når der sker et lynnedslag - en afladning mellem lyn og jord - at vi mennesker er i farezonen. Hvis vi vel og mærke befinder os i nærheden af nedslaget inden for den såkaldte kritiske radius, der ligger på cirka 100 meter fra lynkanalen, hvori lynet afledes.

Nu er Danmark ikke et land med en høj tordenvejrsfrekvens, og risikoen for at blive ramt af et lyn er derfor statistisk set meget lille, men man bør alligevel tage sig sine forholdsregler.

»Det er for det første ret vigtigt, at man holder øje med vejrudsigten - både inden man tager hjemmefra, og mens man er ude. Du kan jo høre et tordenvejr lang tid i forvejen og se skyerne nærme sig«, siger John Cappelen og understreger, at man ikke skal være bange for vejrfænomenet, men derimod have respekt for det.

10 myter

Tjek har i samarbejde med seniorklimatologen set på 10 myter om lyn og torden, så vi alle kan være klædt ordentligt på, når det meteorologiske festfyrværkeri sætter ind:

1. Du må ikke søge ly under et træ i tordenvejr

SANDT.

Det er en gammel klassiker, men den er ikke desto mindre sand.

John Cappelen forklarer, at der en lidt forhøjet risiko for, at lynet vil vælge at slå ned i ting, der rager op i landskabet så som et træ. Det kan betyde, at lynet afledes gennem træets grene og ned igennem én, hvis man skulle have søgt tilflugt under det.

Lynet kan også vælge at slå ned i jorden tæt ved træet, og det kan være lige så farligt:

»Lynafledningen kan gå ned gennem jorden, ind i rødderne og op i gennem dig«, fortæller John Cappelen og opfordrer derfor folk til at undgå træerne, hvis man vil være på den sikre side.

2. Du må ikke slå en paraply op, når det tordner

SANDT.

En paraply, en golfkølle og en fiskestang er alle strømførende elementer, og dem bør man undgå at stå med, når uvejret raser.

»Læg tingene fra dig og lad være med at sidde med dem i hånden«, råder John Cappelen.

Derudover skal man ikke ønske sig at forblive tør, hvis man befinder sig midt i et voldsomt tordenvejr. Seniorklimatologen fortæller, at det faktisk er en fordel at blive våd.

»Hvis lynet slår ned i dig, kan det finde på at løbe uden på dig på den våde overflade og altså ikke gøre ret meget skade indeni dig«.

3. Det er mere sikkert at opholde sig i en bil end i et hus i tordenvejr

BÅDE SANDT OG FALSK.

Som udgangspunkt er man beskyttet mod lyn, hvis man opholder sig i et såkaldt Faradays bur - et metalbur, som tillader lynstrømmen at løbe uden på frem for indeni. Et Faradays bur behøver ikke være et metalbur i ordets egentlige forstand - det kan også være en bil eller en bus.

»Det vil sige, du vil være meget sikker, hvis du kan komme ind og sidde i en bil eller en bus. Du skal bare sørge for at lukke døre og vinduer - og undlade at røre ved noget strømførende«, fortæller John Cappelen og forklarer, at den opnåede sikkerhed intet har med køretøjernes gummidæk at gøre. Det handler udelukkende om metallet.

Et hus er dog i seniorklimatologens øjne lige så godt, selv om det ikke er et Faradays bur.

SE GUIDESådan sikrer du huset mod stormen

»Men lad være med at røre ved noget strømførende. Folk tænker måske ikke over, at en radiator eksempelvis kan være strømførende, men hvis lynet slår ned i huset, vil det gerne aflades på strømførende ting - det kan være dit centralvarmesystem, dit elnet og din gasledning«.

Af samme grund fraråder John Cappelen, at man tager sig et bad, mens uvejret står på.

»Hvis lynafladningen kommer via din bruser, kan du få stød«.

4. Hiv stikket ud til dine elektriske apparater, så de ikke går i stykker, hvis lynet slår ned

SANDT.

»Alt, hvad der er tilknyttet det strømførende net, kan brænde af«, fortæller John Cappelen.

»Hvis der kommer en strøm igennem, og det ikke lykkes for HFI-relæet at slå fra, så bliver dine ting ødelagt«.

Det er derfor en god ide at hive stikket ud på den dyrebare elektronik, hvis man gerne vil være på den sikre side.

LÆS ARTIKELTræk stikket ud i ferien: Lyn kan smadre din pc og dit tv

5. Det kan være farligt at se tv i tordenvejr

FALSK.

»Så længe du ikke rører ved de strømførende ting, er det ikke farligt at se tv i tordenvejr«, slår John Cappelen fast.

Det er det derimod for tv'et, der kan gå i stykker, hvis lynet slår ned, som forklaret ovenfor.

6. Det kan være farligt at tale i telefon i tordenvejr - både fastnet og mobiltelefon

DELVIST SANDT.

Ligesom det kan være farligt at tage bad, røre ved radiatoren og på anden vis være i kontakt med husets eller lejlighedens strømførende elementer, er det farligt at tale i fastnettelefonen, når uvejret raser.

Der er dog ikke den samme fare ved at tale i mobiltelefon.

»Den er ikke forbundet til noget som helst, så den er relativ sikker at snakke i«, forklarer John Cappelen, der dog understreger, at mobiltelefonen er en ledende genstand, og at den derfor ikke er 100 procent sikker, hvis man eksempelvis befinder sig udendørs i et tordenvejr.

Det samme gælder en iPod, der også kan virke strømførende. John Cappelen fortæller, at en engelsk pige så sent som forrige år kom til skade, da lynet blev afledt gennem hendes iPod.

»Så læg alt strømførende med ledninger i fra dig for en sikkerheds skyld«.

7. Befinder du dig på en fladt område (mark, golfbane, sportsbane mv.), når uvejret begynder, skal du lægge dig fladt ned på jorden

FALSK.

»Hvis du befinder dig på en golfbane eller en flad mark, er du det eneste, der rager op. Du skal derfor prøve at gøre dig så lille som mulig«, siger John Cappelen og forklarer, at det ikke kun er i højden men også i bredden.

»Sæt dig på hug og hav hovedet ned mellem benene«, forklarer han og understreger, at man bestemt ikke skal lægge sig fladt ned, da man ved at ligge ned øger chancen for at blive ramt, hvis lynet skulle slå ned i jorden et sted i nærheden.

LÆS ARTIKELLyn dræber tre kvinder på golfbane

Derudover råder han folk til at lukke øjnene og åbne munden, når uvejret er lige op over.

»Hvis du har lukket mund, og lynet skulle finde på at slå ned i dig, forhindrer du trykket i at komme ud. På samme måde kan øjnene falde ud af deres huler, hvis du holder dem åbne«.

Det er dog en ekstremt lille sandsynlighed for, at det skulle ske, slår seniorklimatologen fast.

8. Det er sikkert at køre på cykel i tordenvejr, da cyklens gummihjul afleder et eventuelt lynnedslag

FALSK.

»Det er en myte, at gummihjul eller gummistøvler sikrer dig«, siger John Cappelen og fortæller, at man i stedet bør stå af cyklen, gå et stykke væk fra den og gøre sig så lille som mulig, indtil tordenvejret er drevet over.

9. Det kan være livsfarligt at svømme i tordenvejr

SANDT.

Lynet slår lige så ofte ned i vand som på land. Og det er derfor hverken mere eller mindre sikkert at befinde sig i vand, når det buldrer og brager.

John Cappelen selv ville dog foretrække at befinde sig i sammenkrøbet tilstand på stranden frem for at svømme rundt i vandet, men sandsynligheden for at blive ramt er ens.

Befinder man sig på anden vis på havet, gælder de samme forholdsregler som på land.

»Sidder du i en kano, kajak eller ombord på en båd, er der ikke meget andet at gøre end at gøre sig så lille som mulig - du kan jo ikke nå ind, så der er ingen anden udvej end at stå det igennem«, fortæller John Cappelen.

I en sejlbåd skal man undlade at røre ved strømførende elementer og i stedet søge ned i kahytten.

Se desuden DMIs artikel om søsport i tordenvejr

10. Du kan måle afstanden til lynnedslaget ved at tælle sekunderne mellem lysglimt og tordenskrald

SANDT.

Et lynglimt vil kunne ses med det samme, da det rejser med 300.000 kilometer i sekundet, mens lyden først vil komme senere, da den rejser med 333 meter i sekundet.

John Cappelen forklarer, at man derfor kan tælle sig frem til afstanden til tordenvejret med hjælp fra en simpel tommelfingerregel:

»Hvis du tæller tre sekunder mellem lyset og tordenskraldet, er lynet 1 km væk«, fortæller han, men understreger, at det skal være sekunder, man tæller.

»Jeg plejer at sige, at man skal sige "en kasse øl, to kasser øl, tre kasser øl" for at tælle korrekt«.

Tæl derfor ølkasser efter lysglimtet frem til braget og del resultatet med tre - så ved du præcist på kilometeren, hvor tæt på eller langt fra du er fra den egentlige farezone.