Annonce
Annonce
Annonce
Hjemmet 20. okt. 2012 KL. 17.23

Monteringsskade: Solceller gav regn i stuen hos familien Gregersen

Nu frygter familien, at forsikringen vil nægte at dække vandskader i resten af tagets levetid.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Se også
  1. Elselskaber vil gøre solcellestrøm dyrere

    Dansk Energi spænder ben for løfte til solcelleejere om prisen på solcellestrøm. Se flere detaljer

  2. Solcellesalget eksploderede sidste år
  3. Regelkaos bremser solceller
  4. Solcelle-målsætning bliver nået otte år før tid
  5. Økologiske bofællesskaber smitter af
  6. Bæredygtig byggegejst: Hele verden vil lære af Danmark
  7. Den forkerte solcelle-montør kan koste kassen
  8. Sommerhuset sluger strøm i stor stil
  9. Skatteaftale gør solceller endnu billigere
  10. Solceller trin for trin
  11. Solceller leverer mindre, end de lover
  12. Ukyndige solcellemontører ødelægger hustage
  13. Forsikringen dækker ikke altid skader ved opsætning af solceller
  14. Sådan bliver solcellestøtten i fremtiden
  15. Slut med solceller de luxe
  16. Lidegaard bøjer sig for solcelle-kritik
  17. Boligforeninger vil investere i solceller
  18. Solcelleforhandlere er villige til at fuske med salgsdatoen
  19. Solceller kan blive dyrere fra nytår
Se alle guider

Jeg gik op på loftet, og her kunne jeg se ud på himmelen gennem flere skrue-huller
Jesper Gregersen

Solcellesælgeren lovede, at firmaet kunne sætte solceller op på alle slags tage.

Som kunde behøvede man ikke at bekymre sig om noget som helst, for firmaet sørgede for alt.

Det viste sig senere at være en sandhed med meget store modifikationer, for bekymringer har der været nok af, siden Jesper og Louise Gregersen i foråret 2012 fik sat solceller på parcelhuset i Stenstrup ved Svendborg.

»Vi er ikke særlig trygge, for det kan blive noget frygteligt noget, hvis der slipper vand ind og forsikringen ikke dækker«, siger Jesper Gregersen, og hans kone supplerer:

»Vi har ingen tillid til leverandøren mere. De har ikke virket fagligt begavede«.

Problemerne begyndte, da anlægget blev monteret på skifereternittaget, som i modsætning til andre eternittage ikke ligger i bølger. Den type tage er kendt for at volde større problemer ved montering af solceller end almindelig eternit, og Jesper Gregersen spurgte derfor udtrykkeligt solcelleinstallatøren, om det var en opgave, de kunne klare. Han fik et klart ja.

LÆS OGSÅ Ukyndige solcellemontører ødelægger hustage

Skinner og ledninger kom op på blot én dag, mens familien var på arbejde og i skole. Et par folk fra firmaet skruede løs i de sorte plader, og bagefter blev solpanelerne sat op. Men to måneder senere, under et af sommerens regnskyl, begyndte det at dryppe inde i huset.

»Jeg gik op på loftet, og her kunne jeg se ud på himmelen gennem flere skruehuller. Hver anden skrue var skruet forkert i«, siger Jesper Gregersen, som tog billeder af de mange skruer, der var havnet ved siden af de tagspær, de skulle have været fæstnet i. Han ringede fluks til firmaet, som tilbød at rette op på skaderne ved at få en mand til at fylde silikone i tagets huller.

Selv som ikkefagfolk var ægteparret klar over, at lidt silikone langtfra kunne gøre deres tag vandtæt. Efter at familien havde insisteret på en bedre løsning, sendte solcelleleverandøren, der selv er elinstallatør, et tømrerfirma ud til at rette op på skaderne. Hele anlægget kom ned, tømrerne satte nye beslag op med en anden type skruer og kom tagkit i hullerne. Derefter blev solcellerne lagt op på taget igen.

LÆS OGSÅ Dækning: Forsikring bremsede solceller

Men Jesper Gregersen ville gerne være sikker på, at taget kunne holde tørt. Han sendte bud efter arkitekt Søren Thomsen, indehaver af arkitektfirmaet Arne Birk, for at få en uvildig vurdering. Arkitektens skriftlige rapport viste, at en byggesagkyndig muligvis ville give skaderne karakteren K3 – det vil sige alvorlige skader, som skal udbedres, for at huset er godt og sundt.

»Arkitekten slog fast, at arbejdet ikke var udført fagligt korrekt. Risikoen er, at hullerne og tagpladerne kan være så ødelagte, at der slipper fugt ind. Bliver det så frostvejr, kan det skabe nye huller og sprækker med vandskader, fugt og svamp til følge.

Installation hænger på hovedet
Også solcelleanlægget gjorde knuder. De to såkaldte invertere, der skal omforme jævnstrømmen fra solcellerne til almindelig vekselstrøm, måtte skiftes ud. Og en datalogger, som gør det muligt at følge produktionen, er stadig i dag hængt på hovedet og udsender fejlmeldinger daglig.

LÆS OGSÅSolceller trin for trin

»Det viser meget godt, at det dælenedeme skulle gå stærkt«, siger Louise Gregersen.

Anders Kristensen, direktør i JK EL Green, der har monteret solcelleanlægget hos familien, siger:

»Vi er kede af, at der skete den her fejl i montagen på Jesper Gregersens hus, men jeg mener også, at vi har gjort, hvad vi kunne for at rette op på skaderne«.

Efter de seneste reparationer gik familien i gang med nye forhandlinger med JK EL Green. Familien har krævet, at en uvildig skal bedømme, om taget er sikkert nok til at kunne forsikres fremover. Men det kunne man ikke blive enige om. Firmaet har tilbudt familien 10 års garanti på tagreparationen.

Sagen ligger derfor nu i Ankenævnet for Tekniske Installationer, et offentligt godkendt ankenævn, der er etableret af Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Tekniq, Installatørernes Organisation, hvor JK EL Green er medlem. Hvis familien vinder sagen, er der garanti for at få en eventuel erstatning udbetalt.

LÆS OGSÅ Solceller leverer mindre, end de lover

Selv om Louise og Jesper Gregersen er tilfredse med ankemuligheden, undrer de sig over, at det er tilladt bare at bore huller i folks tage, uden at vide hvad man gør.

»Jeg opererer jo heller ikke syge mennesker på hospitalet eller optræder som kørelærer for dig uden at have den rigtige uddannelse. Hvorfor kan man så montere solceller uden nogen form for uddannelse eller autorisation«, spørger Jesper Gregersen.