Ingredienser

Skovløber og naturvejleder Anders Rein er tydeligvis på hjemmebane i Rude Skov og styrer på sikker fod mod områder, hvor der er sankebrænde at finde.

Tjek vil nemlig gerne vide, hvad det konkret indebærer at købe et sankekort, som nogle tusinde danskere hvert år gør, og som dermed giver dem ret til at indsamle brænde i skoven.

Vi ved, at man får tildelt et område i skoven, hvor man må samle træ, som man selv skal skære i stykker og bære ud til sin trailer ved vejen. Men hvor besværligt er det? Det afhænger bl.a. af tilgængelighed og karakteren af det løse træ, som kan være alt fra store kævle til stadiet før pindebrænde.

VARIATION.  Skovløber Anders Rein kan både byde på grene i dynger og store kævler, men husk i alle tilfælde sav og trailer, når brændet skal fragtes hjem til nogle af landets 770.000 brændeovne.

»Alt ned til håndledstykkelse er noget værd. Det er tit trætoppe og grene, der er tilbage efter maskinel skovning, men det kan også være en som den dér«, siger Anders Rein og peger mod en flere meter lang stamme med en diameter på 50-60 cm.

»Sådan en kan godt saves i stykker med en almindelig motorsav«, siger han og forklarer, at det gedigne stykke træ ligger tilbage, fordi stammen flækkede under fældning, og savværket vil ikke have ukurante stykker.

Stammen vil give mere end de 3 rummeter brænde, som et sankekort i statsskovene typisk giver. Men med de rigtige redskaber vil der ikke skulle arbejdes lige så længe, som hvis sankekortet giver ret til at samle træ fra en temmelig rodet bunke bøgegrene kort derfra.

LÆS OGSÅTænd brændeovnen på den sunde måde

Derfor er der tale om en samlet vurdering fra sankekortsælgerens side. Ligger træet langt væk fra alfarvej, vil køberen typisk få lov at tage en lidt større mængde end ellers, fortæller Anders Rein, der sidste år solgte sankebrænde for cirka 80.000 kroner. I år bliver salget langt mindre – ikke pga. manglende interesse, men udsving i årets hugst.

»Jeg får altid ’udsolgt’, selv om vi her i Rude Skov kun sælger sankekort og ikke tillader selvskovning. Mange kunder vender tilbage år efter år«, siger Anders Rein og begynder at fortælle historier.

Om to 80-årige soldaterkammerater, der gennem 30 år havde sanket sammen og årligt snuppede 12 rummeter med håndsav. Om manden, der brugte skovarbejdet til genoptræning og derfor takkede nej til en bonusbunke nær hans bil, for den var der ingen sport i.

Og den asiatiske mand, der afviste et område, fordi det lå langt væk fra vejen, og hans kone, som åbenbart skulle slæbe, havde en dårlig arm!

»Folk sanker først og fremmest, fordi de kan få brænde langt billigere end ellers ved at lægge lidt arbejde. Og fordi det samtidig er en god oplevelse«, konkluderer skovløberen fra Rude Skov.

Hygge for hele familien
Det kan Jens Christoffersen, der bor nær Lille Bøgeskov ved Sorø, skrive under på. Siden oliekrisen i 1973 har han sanket brænde. Det greb om sig, han begyndte selv at skove og hjemtager nu hvert år cirka 40 rummeter.

»I dag fyrer vi kun med brænde, og det har sat varmeudgiften ned med mellem en halvdel og to tredjedele«, fortæller Jens Christoffersen, som klart kan anbefale aktiviteten.

»Man sparer penge, får motion, og det er rart at være ude i naturen. Nogle gange er børn, svigerbørn og børnebørn med – så har vi kaffe og madpakke med og hygger os hele dagen. Sammen sørger vi også for træ til de unges brændeovne, så aktiviteten går i arv«.

VARIATION.  Skovløber Anders Rein kan både byde på grene i dynger og store kævler, men husk i alle tilfælde sav og trailer, når brændet skal fragtes hjem til nogle af landets 770.000 brændeovne.

Det påskønner Dansk Skovforening:

»Vi vil gerne have, det bliver en slags familiehobby at sanke sit eget brænde i en weekend hver vinter, for så kan børnene se, hvor træet kommer fra«, siger kommunikationschef Martin Einfeldt.

Han kalder det »en helt afgørende aktivitet i skovbruget«, at der kommer folk og samler det træ, der ligger tilbage efter den professionelle hugst.

Dels er det mere nænsomt mod skoven, end når resterne alternativt sælges som flis til et varmeværk, for det kræver voldsomme maskiner. Dels vil det ved mindre mængder tit være den billigste og nemmeste løsning for skovens ejer.

»Og for forbrugeren er det den absolut billigste måde at få brænde på, så alle parter vinder«, siger Martin Einfeldt.

Mest lidt ældre mænd
Skovfoged Anders Grube fra Sorø Akademis Skove oplever, at det især er midaldrende og ældre mænd, der sanker. Formentlig fordi mange ikke er klar over muligheden.

»Unge skal vide, at skovarbejde sagtens kan måle sig med at svede i et fitnesscenter«, siger han.

LÆS OGSÅHer er de bedste brændeovne

Ifølge salgsleder Peter Chrois Møller sælger Naturstyrelsen årligt for cirka 1 mio. kr. sankekort og for 3,2 mio. kr. tilladelser til selvskovning.

Succes med salg af brænde for 14-15 mio. kr. om året via en ny netbutik har stillet spørgsmål ved, om tiden er ved at løbe fra ordningerne.

»Men tanken er god, og der er stemning for at bevare det«, siger han.