Annonce
Annonce
Annonce
Hjemmet 29. feb. 2008 KL. 08.05

Find bakteriebomberne i dit køkken

Danskerne bliver oftest syge hjemme i deres egne køkkener. Her er ti ting, du skal holde dig fra, hvis du vil undgå en madforgiftning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Se også
  1. Gamle høns lægger ringe æg

    Æg lagt af gamle høns duer ikke i et køkken. I tjeks æggetest var buræggene klart de ringeste. Men du opdager det først efter at æggene er købt. Se flere detaljer

  2. Der er buræg i brunchen
  3. Økologiske æg smager bedst
  4. Sådan ser du om dit æg er friskt
  5. Organisation: Boykot buræg
  6. Det bedste til dit påskebord
  7. Danskerne køber rekordmange buræg
  8. Æg med lidt flere procenter i
  9. Butikker sælger gamle æg
Se alle guider
Se også
  1. Engangsflasker er bakteriebomber

    Bruger du flasken fra kildevandet som drikkedunk, går du rundt med en bakteriebombe, viser et bioteknologisk forsøg. Se flere detaljer

  2. Bakterier er gode for dit helbred
  3. Bakteriedræbere kan gøre os syge
  4. Mus og tastatur gør dig syg
  5. Bakteriebomber kan slanke
  6. Listeria-bakterien angriber flere danskere
  7. Vi drikker bakterier på flaske
  8. Drikkedunke er fyldt med bakterier
  9. 45 mennesker syge af babymajs
Se alle guider

Nødvendige bakterier

Kun mælkesyrebakterier i surmælksprodukter, som yoghurt og ymer, kaldes nødvendige bakterier, fordi de er med til at holde de ovennævnte, såkaldte farlige og sygdomsfremkaldende bakterier, i skak.

Fordærvelsesbakterier kaldes de bakterier, der opstår i sur og fordærvet mad, for ekspempel sur mælk og fordærvet kød, men det gør ikke syg.

Generelt er det vigtigt med god håndhygiejne, når man arbejder i et køkken.

Læs også:

Mus og tastatur gør dig syg

Listeria-bakterien angriber flere danskere

Bakteriebomber kan slanke

Vi drikker bakterier på flaske

Indkøbsvogne er rene bakteriebomber

Fødevarestyrelsen oplever hvert år, at danskerne hyppigst bliver syge i egne køkkener.

Så det er derhjemme vi skal passe på, lyder rådet fra Fødevarestyrelsens koordinator for sygdomssager, Morten Lisby.

Ud fra de hyppigste sygdomsudbrud på Sjælland og omegn sidste år, giver han dig ti gode råd til, hvordan du undgår at give dig selv og dine omgivelser ondt i maven.

Vent lidt med madlavning, når roskildesygen er slut
Den hyppigste årsag til madforgiftning i køkkenet kommer af norovirus, også kaldet roskildesyge.

De fleste begår den fejl, at de laver mad, når de har, eller lige har haft, virussen. Det er ofte set, at hele middagsselskaber måtte lægge sig syge.

I virkeligheden skal man vente hele to dage, efter at man er blevet rask, før man giver sig til at lave mad til sig selv og pårørende igen.

Læg fjerkræ nederst
Anden hyppigste årsag til madforgiftning i køkkenet skyldes bakterieinfektioner som følge af fødevarer. Det drejer sig især om fersk fjerkræ, kylling og kalkun, som først og fremmest skal gennemsteges.

De fleste danskere er efterhånden blevet rigtig gode til at gennemstege kødet, men kommer til gengæld til at lade kødet stå i køleskabet og dryppe ned på noget spiseklart inden tilberedning. Derfor skal man huske, at kødet skal være godt tildækket og ligge nederst i køleskabet.

Undgå salmonella fra æg
Salmonella i æg er den tredje hyppigste årsag til madforgiftning. Generelt gælder for rå æg, at de skal være opvarmet til mindst 75 grader, uanset om de bliver brugt i kage/desserter, vanilleis, koldskål eller røræg osv..

Gennemsteg farsen
På en fjerdeplads er det salmonella i al almindelighed. I mange år var salmonellaen fra blandt andet kyllinger et kæmpe problem

De seneste år har antallet af salmonellatilfælde været faldende. Når det opstår, er det oftest, når vi laver farserede retter, og glemmer at kødet også skal være gennemstegt i lommen, hvor kødet er blevet lagt ind.

Nedkøl maden hurtigt
Varmebehandlede gryderetter, som karrygryde, millionbøf eller chili con carne, er på en femteplads over årsager til madforgiftning.

Mange foretrækker at lave denne slags retter et par dage før en middagsaftale. Men hvis man ikke har i sinde at spise retten den samme dag, som den er lavet, skal nedkølingsfasen ske hurtigst muligt efter, retten er lavet.

Inden for senest tre timer efter skal den være nedkølet fra 65 til 10 grader og opbevares i små beholdere, ikke i den gryde maden er lavet i. Man skal huske, at kødet skal genopvarmes til mindst 75 grader igen, inden det spises.

Pas på frosne bær
På en sjette plads over madforgiftninger er importerede frosne bær, som anbefales at blive kogt i mindst et minut inden brug i for eksempel kager.

Vedkommende, der har plukket bærrene i Polen eller Kina, kan have haft roskildesyge, der har spredt sig til samtlige importerede bær i posen. Faktisk vil tre kilo bær til 40 mennesker gøre alle 40 syge.

Kog importerede bær og grønt
I samme genre kommer importeret grønt og krydderurter ind på en syvende plads.

De kan indeholde forskellige farlige bakterier fra importlandet, hvis de er skyllet i spildevand. Eksempelvis rå minimajs. Derfor skal minimajsene koges i mindst et minut, inden de spises.

Det samme gælder for sukkerærter og alle typer spirer. Krydderurter, som basilikum, kan også have e.colibakterier fra udlandet. Basilikum skal som minimum skylles. Om muligt skal det koges.

Det er klogest ikke at gemme retter med krydderurter. I så fald skal de opbevares i køleskabet.

Spis fisken frisk
På en ottende plads over madforgiftninger kommer Histamin, der findes i fede fisk, som tunfisk, dåsetun, smørfisk, oliefisk (opr. escolarfisk) og sværdfisk, som ikke er helt frisk. Fisk, der har været på dåse, skal spises indenfor det første døgn efter at dåsen er åbnet.

Vær opmærksom på metallisk smag eller en brændende fornemmelse på tungen. Symptomerne er som ved en allergisk reaktion og giver blussen, hovedpine og hjertebanken.

Opbevar fisk ved højst 2 grader c. og overhold holdbarhedstider.

Squash kan gøre dig syg
Squash, der kommer ind på en niende plads, kan indeholde muterede frø - et giftstof, der er meget bittert.

Derfor kan man nemt tro, det er noget andet, end det er. Eksempelvis kan man nemt tro, at maden blot er stærk.

Udblød bønner
Sidst, men ikke mindst, skal tørre bønner, som kidneybønner udblødes mindst 12 timer i vand, derefter skal vandet hældes fra og bønnerne koges minimum en time i frisk vand.

»Lektin fra bønner kan give en frygtelig mavepine, hvis bønnerne bare blødes ud og blandes i en salat, uden at være kogt i en time først«, oplyser Morten Lisby.