Det kommer til at knibe med at levere det frokostmåltid til alle børnehavebørn, som Folketinget i dag beslutter skal være gældende lov, og som skal gælde fra om 1 år og 36 dage.

Umiddelbart måske ikke nogen kort tidsfrist. Men de i alt 184.000 børn på 3-6 år i de kommunale pasningstilbud skal ikke komme for langt frem i flyverdragterne og tro, at de til nytår 2009 vil få de lækreste hjemmerørte frikadeller med nybagte kartoffelbåde og nysnittet avokado serveret på porcelæn af den lokale madpædagog, mens duften af nybagt femkornsbrød hænger i blå og rød stue.

Scenariet bliver mange steder snarere en to-tre dage gammel vakuumpakket kold omgang bolle med pølse og skinke, tomat og ost serveret på plast – leveret en-to gange om ugen og opbevaret i køleskab.

En løsning, der i sig selv vil kræve ombygninger og renoveringer i institutionerne til næste år, fordi maden skal opbevares, affaldet skal håndteres, opvasken skal tages etc.

Kun få har sat penge af
Ifølge kommunerne er hovedproblemet mangel på tre p’er: penge, plads, planlægning.

Budgetterne for næste år er lagt, og det er kun få kommuner, der har sat millioner til side til at bygge for. Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), der organiserer forvaltningschefer i kommunerne, fastslår i et notat, at den kulinariske omstilling er »forbundet med meget store organisatoriske, tidsmæssige og økonomiske problemer«.

Formand for BKF, Per B. Christensen, forudser, at cateringmad mere bliver reglen end undtagelsen – og peger på, at der er lagt loft over kommunernes udgifter til næste år.

Da Politiken i går kontaktede en række kommuner, var meldingen ret entydig: Vordingborg Kommune er ikke begyndt at planlægge en indsats endnu, og der er ikke sat penge af til anlæg næste år. I Kolding er der midler til et mindre pilotprojekt i tre institutioner.

Og borgmester Lis Tribler (S) i Slagelse forudser, at en række kommuner om et år vil komme til at bede om at få fristen udskudt.

Nutella og hastværk
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) var i går inviteret til prøvesmagning i børnehuset Enghøj i Hvidovre, og hun testede både en varm menu – frikadeller, laks og stuvet spinat – og den lidt mindre attraktive mulighed: kold cateringmad.

Hvidovre Kommunes fremmødte hold af forvaltningschefer, borgmester og viceborgmester, embedsmænd og pædagoger prøvede at gøre det klart for ministeren, at udfordringen sætter grå hår i hovedet på dem – og at det nok ender med den kolde plastikmad:

For indretning af produktionskøkkener ved alle 40 kommunale børnehaver i Hvidovre vil koste 40 millioner kroner, men til næste år er der kun 8 millioner til formålet. Og skal der købes cateringmad, hvor skal den så komme fra? – Plejehjemskøkkener kan ikke umiddelbart producere børnehavemad i mængder af den størrelsesorden, og de private madproducenter vil få svært ved at efterkomme efterspørgslen fra så mange kommuner.

Og vil de overhovedet gide lave mad til børnene for den pris, kommunerne kan betale: mellem 10 og 25 kroner pr. dag pr. barn? Og selv om kommunerne får mad udefra, skal der køleskabe til og opvaskemaskiner, ramper, affaldssystemer etc.

Hvidt brød med Nutella
Helle Moesgaard Adelborg, viceborgmester i Hvidovre, kiggede på velfærdsministeren, mens Hvidovres embedsmænd remsede disse problemer op:

»Når børn fra de etniske minoriteter møder frem med madpakker med hvidt brød og Nutella, så skal vi gøre noget ved det, det er vi enige i. Men disse plastbakker med industrimad vil altså ikke blive oplevet som et kvalitetsløft af de fleste«, sagde Helle Adelborg. Men Karen Jespersen mener, at kommunerne lige skal spise brød til:

»Hovedformålet er at vænne børn til at spise en ordentlig frokost. Måske bliver der overgangsproblemer, men jeg er sikker på, at kommuner nok skal overkomme det. Tænk på, at kommunerne i forvejen sørger for mad i vuggestuer. Det kan de jo godt finde ud af«.