Se også:
Tip Tjek!
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
Advokater kæmper for gratis rådgivning
|
Dagligliv
|
Almindelige mennesker kan søge råd, når de er i klemme. Men ordningen er i fare
Gratis juridisk hjælpAdvokatvagten er etableret omkring 100 steder i landet. Man kan ikke bestille tid, skrive eller ringe, men skal møde personligt op.
Alle kan henvende sig til advokatvagten og få gratis og anonym rådgivning af en advokat. Der bliver ikke skrevet noget ned eller foretaget sagsbehandling. Borgeren får blot en hurtig juridisk bedømmelse af sin situation og får dermed afklaret, om problemet er juridisk eller i virkeligheden kræver henvendelse andetsteds, f.eks. fagforening eller kommune.
Ordningen er landsdækkende og etableret på advokaternes eget initiativ. Advokaterne arbejder gratis.
Se oversigten over advokatvagter på www.advokatsamfundet.dk
Retshjælpen findes i få, store byer, der rummer jura- og socialrådgiveruddannelser, bl.a. København, Odense og Århus. Retshjælpen er en offentlig institution, der får offentlig støtte. Den er fortrinsvis bemandet af jura- og socialrådgiverstuderende og tilbyder egentlig juridisk og socialrådgiverfaglig sagsbehandling. Retshjælpen kan også føre sager for borgere. Det sker via de tilknyttede advokater, som normalt får honorar for deres arbejde.
Du kan tjekke hos din kommunes Borgerservice, om der er gratis retshjælp nær dig.
De Jurastuderendes Retshjælp tilbyder gratis juridisk rådgivning på telefon 41 27 50 55 og e-mail.
www.djsr.dk
Nettets Gratis Retshjælp rådgiver kun i form af e-mail: www.friproces.dk/ngr
På familieadvokaten.dk kan du i en omfattende juridisk brevkasse gratis læse svar i sager, der ligner din. Vil du selv stille spørgsmål, kræver det abonnement – 80 kr. for tre måneder, 120 kr. for 6 måneder og 160 kr. for 12 måneder.
www.familieadvokaten.dk
Landsforeningen KRIM giver dig gratis retshjælp, når det drejer sig om klager eller erstatningskrav, der angår politiet og fængselsmyndigheder.
www.krim.dk
Alle indboforsikringer har en indbygget retshjælpsforsikring. Den er udelukket knyttet til sager vedrørende ens indbo og privat ansvar – f.eks. hvis nogen kræver erstatning, fordi du har ødelagt noget. Privatretlige spørgsmål er altså ikke omfattet.
Kilder: Bl.a. Advokatsamfundet, rapporten ’Retshjælp i Danmark’ af ph.d. Bettina Lemann Kristiansen for Justitsministeriet og Forsikringsoplysningen.
Det mener Advokatsamfundet, som derfor går i gang med at finde ud af, hvordan de omkring 100 advokatvagter landet over fremtidssikres.
LÆS REPORTAGE Advokatvagt hjalp på Natalies vrede
Ellers risikerer med, at den gratis bistand bliver stadig sværere at få.
»Det bekymrer os, at advokatvagterne lukker. Vi skal vise, at advokater ikke er forbeholdt virksomheder eller de få, der har råd – men også er for mennesker, der ikke er vant til at bruge advokat. De skal opleve, at afstanden ikke er så stor«, siger Jeppe Skadhauge, medlem af Advokatsamfundets bestyrelse og formand for et nyt udvalg, der ser det juridiske skadestuesystem efter.
Retskredsreformen, der har nedbragt landets byretskredse fra 82 til 24, er den formelle grund til, at den skrantende ordning får et serviceeftersyn. Men det spiller også en rolle, at advokatvagter landet over lukker, siger Jeppe Skadhauge, der er partner i Bruun & Hjejle i København.
LÆS ARTIKEL Par sikrer sig på bekostning af børnene
Ifølge retsplejeloven skal der være advokatvagter landet over som led i den almindelige retshjælp. Men også for den enkelte advokat er det vigtigt at møde ganske almindelige mennesker, som ligger søvnløse hen på grund af arvespørgsmål, skilsmisse eller konflikter med myndighederne, mener Jeppe Skadhauge:
»Jeg tror, det er vigtigt for ens egen balance som advokat, at man ikke kun arbejder med én type problemer, for eksempel erhvervskunder, og dermed kommer på afstand af almindelige menneskers problemer. Jeg synes, det er meget vigtigt, at advokater kommer ud på gaden og viser flaget«, siger han.
»Falliterklæring for standen«
I Kolding er advokat Carsten Hove helt enig. Det advokatkontor, han til daglig arbejder på, Trolle Advokatfirma, har for nylig trukket sig ud af den lokale advokatvagt på Kolding Bibliotek. Men Carsten Hove fortsætter det frivillige arbejde:
»Jeg synes, at vi advokater godt kan stille vores viden til rådighed, uden at det skal koste penge. De færreste tør bevæge sig op på et advokatkontor for at få et gratis råd, mens vagten på biblioteket er indarbejdet i folks bevidsthed«, siger han.
Han beklager tendensen til, at flere og flere advokatfirmaer undergraver ordningen ved at melde sig ud.
LÆS ARTIKEL Gucci kræver ulovlig erstatning på 25.000 kr
»Personligt synes jeg, det er noget af en falliterklæring for standen, at vi ikke kan bruge den smule tid på gratis hjælp, der gør, at borgeren meget hurtigt kan vende et spørgsmål og blive afklaret på, om han eller hun bør gå videre til et nævn, en fagforening eller en advokat – eller om der ikke er nogen sag. Det er et socialt ansvar, vi bør påtage os«, siger Carsten Hove.
Netop det sociale ansvar er også vigtigt for hans kollega Ulrik Grønborg i Århus, som ser tendensen som udtryk for, at den sociale ansvarlighed i branchen er for nedadgående:
»Hvad skal man ellers kalde det, når en advokat ikke vil deltage i frivilligt arbejde«, siger Ulrik Grønborg.
Et tab for borgerne og retsvæsenet
Hans kontor har hidtil lagt kontor til advokatvagten i Århus, hvor der nu er lukket og slukket, fordi de store firmaer ikke stiller op med den nødvendige, frivillige arbejdskraft. Trist for branchen og trist for borgerne, mener Ulrik Grønborg. På Bornholm har de to advokatvagter i henholdsvis Nexø og Rønne været lukket siden 2008. Advokat Peter Paldan Sørensen, som var tilknyttet Nexø-vagten, beklager lukningen, der blandt andet skyldes, at der er færre advokater i byen.
»I starten var vi fem advokater til at dække vagten, til sidst var vi kun to. Søgningen var også varierende, så derfor besluttede vi at lukke. Men det er da ærgerligt, for der er altid nogle borgere, der har udbytte af at komme sådan et sted«, siger advokat Peter Paldan Sørensen.
Også han understreger advokaters pligt til at hjælpe menigmand:
»Jeg synes faktisk, det klæder os advokater at lave et idealistisk stykke arbejde, så det skal der helst være plads til«.
Bornholms retspræsident, Henrik Engell Rhod, betegner afviklingen af de gratis rådgivninger som et tab.
LÆS ARTIKEL Tinglysningsrod kan give erstatning
»Det er en trist udvikling både for borgerne og for retsvæsenet. For borgerne betyder det jo, at de ikke længere har mulighed for at drøfte et problem med en retshjælpskyndig i fortrolighed og uden at betale. Advokatvagten gav borgerne et her og nu-svar på, om de skulle gå videre eller ej. Dermed var de også med til at screene nogle problemer væk, som så ikke senere kom til at belaste retsvæsenet«, siger Henrik Engell Rhod.
Advokatsamfundet har ingen sanktionsmuligheder over for advokatfirmaer, der trækker medarbejdere ud af de frivillige ordninger – men ifølge Jeppe Skadhauge kan det blive nødvendigt at finde en form for gulerod, der kan anspore advokater til at arbejde gratis. Hvad det kan være, har han dog ingen bud på, før udvalget er kommet i gang med sit arbejde.
Udvalget vedrørende advokatvagter, som Advokatsamfundets nye udvalg hedder, mødes første gang på mandag.
Knyt Politiken til din Facebook-profil
og del artiklen med dine venner.
- Læger ved for lidt om udbredt kvindesygdom
- Undgå rentefælden hos Skat
- Her er chokoladen uden spor af børn
- En dyr stationcar er billigere end en billig...
- Producent: Giv brændeovnssvin det røde kort
- Forskere: Sådan motionerer du allerbedst
- Her er rabatten på villaer størst
- Gul vest får motorcyklister til at se rødt
- E-Boks har flere tilsluttede end Facebook
- Pak det sejeste grej til vildmarksturen
| 14. mar |
| 14. mar |
| 17. mar |
| 17. mar |
| 15. mar |
| 16. mar |
| 16. mar |
| 17. mar |
| 16. mar |
| 15. mar |

| 17. mar |
| 17. mar |








Print
Send










