Der er dejligt lunt på værkstedet på Vesterbro den morgen, da jeg kommer forbi.

Lars Rank har haft gang i sin keramikovn et par dage før, og eftervarmen sidder stadig i væggene. Han er ved at tømme ovnen og stiller den ene skål efter den anden ud på bordet, mens han tjekker, om skålene er, som de skal være.

Tomas Lagermand Lundme sidder og skriver.

Ikke på et stykke papir eller på en computer. Han skriver på keramik med en tyk blyant. »Tak, fordi du har tændt mig«, skriver han på lysestage efter lysestage, som så er klar til endnu en tur i ovnen.

Alt er godt og trygt
På bordet ligger en stor gul platte. Jeg kigger på den og læser en historie om et par, der vågner en vintermorgen. Den ene laver te, mens den anden tuder og bliver liggende i sengen. Og så slutter historien.

LÆS ARTIKEL Ny pris skal få unge designere til at kæmpe

Fjerde levende væsen på det lune værksted er Ronnie. Lars Ranks sorte japanske shiba inu-hund, der går lige i hælene på ham og dagligt tager sig en ordentlig skraber i det lune værksted.

Alt er godt og trygt. Lige indtil jeg får set på en vase. »Tak, fordi du slog mig ihjel«, står der på den. På et lille fad ser jeg ordene: »Vil du godt være min far?«, og på et andet fad står der: »Vil du ae mig på pungen?« - skrevet mellem nogle streger, der umiskendeligt ligner et erigeret lem.

Kammerater.  Lars Rank (tv.) og Tomas Lagermand Lundme har arbejdet sammen siden 2007, hvor de lavede en udstilling, de kaldte ’Din krukke’. I dag går deres sjove og lidt mærkelige keramik under titlen ’You Little Teapot’.
Spermhøsteren
Lige så rart der er i værkstedet bag Designer Zoo på Vesterbrogade i København, lige så mystisk er der i den keramiske verden, som Lars Rank og Tomas Lagermand Lundme bevæger sig rundt i sammen, og som de har dyrket siden 2007, hvor de i forbindelse med den kønspolitiske Queer Festival besluttede at fremstille keramik med holdninger.

Altså kønspolitiske holdninger og historier, som Tomas Lagermand Lundme skrev på de skåle, krukker og fade, som Lars Rank fremstillede i porcelæn.

Som Lindakrukken, der bærer teksten: »Jeg hedder Linda, og jeg har aldrig barberet min kusse«. Eller Kattekrukken med teksten: »Preben og Janus havde fået afslag fra adoptionskontoret. Nu købte de en mis i stedet for. Missen fik navnet Grete efter en græsk opera«.

He, he, tænker jeg. Hvad er det, der sker?

»I begyndelsen handlede det meget om at være homo«, fortæller Tomas Lagermand Lundme.

»Vi vendte alle fordommene om at være homoseksuel til noget sjovt. Eller i hvert fald noget, man kunne smile ad«.

Til queerfestivalen gik deres værker under overskriften 'Din krukke', og senere har de udvidet serien, så den nu hedder 'You Little Teapot', som er en engelsk måde at tale nedsættende til homoseksuelle på.

LÆS ARTIKELNu kommer lyset tilbage i boligen

»I dag er vores ting nok lidt mere poetiske, men for fem år siden, da vi begyndte med 'Din Krukke', var hele projektet mere politisk«, siger Lagermand Lundme.

Ronnie sover stadig. Lars Rank serverer te og sætter sig ned og blander sig i snakken.

»Den første krukke var Spermhøsteren eller Ninakrukken, som vi også har kaldt den«, fortæller Lars Rank.

De viser mig et billede af krukken, der er lavet som en sjov kommentar til sæddonation. Krukken er hvid udenpå og glaseret turkis på indersiden, hvor en stor hvid klat hænger sammen med ordene: »Bøsse, ram her«.

Hvad får I ud af skrive på keramikken?

»Det er jo en måde at udtrykke sig på. Lars er god til keramik, og jeg kan lide at lege med ord; og den kombination kan vi begge godt lide«, siger Tomas Lagermand Lundme.

»Ja, og at vende fordommene lidt på hovedet og få folk til at smile ad dem«, lyder det fra Lars Rank, der viser mig Maja- og Mejsekrukken, hvor teksten lyder:

»Maja og Mejse levede et ufrivilligt komisk liv som skabslesbiske i Randers«.

Poetiske med tiden
Handler det om politik?

»I begyndelsen troede vi bare, at vi skulle være med i projektet til Queer Festival, hvor vi udstillede 12-13 ting. Men så er det bare blevet ved, og tingene har bevæget sig væk fra det kønspolitiske til at være mere poetiske«, siger Lars Rank.

»Ja, og nu er det en måde at fortælle historier på, som er ret fed. Vi har set, hvordan kvinder går lige hen og tager fat i vores lysestager hernede i Designer Zoo. Først er de ret begejstrede, men så får de læst teksten og ser helt forvirrede ud. Så kommer deres mænd måske hen og kigger, og når de først får læst teksten, er de virkelig på. På den måde rammer vi folk ret forskelligt - og det er sjovt«, siger Tomas Lagermand Lundme - som også kender en kvinde, hvis mand er begyndt at købe blomster, fordi de har fået en vase med ordene: »Tak, fordi du slog mig ihjel«.
Støbning.  Lars Rank arbejder med porcelæn, som skal støbes, før Tomas Lagermand Lundme kan skrive på det.
»Det gjorde han aldrig før, men nu kan han ikke lade være, fordi han elsker den vase. Og der sker jo noget, når der står sådan en vase på bordet. Folk kan ikke lade være med at forholde sig til den«, fortæller Tomas Lagermand Lundme, der kender folk, som overvejer, hvad middagsselskabets samtaler skal handle om, før de sætter keramik på bordet.

Skal det være helt ufarligt, er det nok ikke vasen med: »Tak, fordi du slog mig ihjel«, der skal frem.

Og skal det være dramatisk, kunne lysestagen med ordene: »Midt i det hele er du alligevel ikke mit livs lys« være oplagt.

En hund med lædermaske
Hvordan er det for dig, Lars Rank, at lave ting, der får en ny betydning, fordi der bliver sat ord på dem? Opløser det din rolle som keramiker?

»Nej, det synes jeg ikke. På lysestagerne er det måske ikke formen, man kigger først på, men mere ordene. Men på de fade, vi har lavet, er det mig, der vælger farverne, mens Tomas sætter ord på. Så det er mit abstrakte udgangspunkt, der sætter Tomas i gang«.

Mange af tingene kan købes i Designer Zoo, der er en butik på Vesterbrogade, hvor en gruppe kunsthåndværkere har værksteder og skiftes til at passe butikken. Og det, at tingene ikke kun optræder på gallerier, men også skal sælges, har en betydning, erkender de to kunstnere.

»Det betyder selvfølgelig noget, at folk skal købe vores ting, og der kommer man altså længst med en positiv retorik frem for en negativ«, siger Tomas Lagermand Lundme.

»Men vi lægger ikke bånd på os selv. Som mennesker tror jeg bare, at vi er et andet sted, end vi var for fem år siden, hvor vi nok var mere bombastiske. Det er sjovest, hvis der er en flertydighed i vores budskaber, synes jeg, for der er jo ikke nogen, der kan bruge det til særlig meget, hvis vi skrev »Birthe Rønn er en lort««.

LÆS ARTIKEL Valby-naboer deler latter, kindkys og kram

»Ja, og vi gider egentlig slet ikke sådan noget med at hænge folk ud«, fortsætter Lars Rank.

»Lige bortset fra dengang vi lavede en Bjørn Lomborg-krukke med ordene: »Where do you want to have fun, Bjørn Lomborg - New York or Greenland?«.

Det var i forbindelse med hele klimadebatten, hvor vi ønskede at kommentere på Lomborgs projekt med at rejse rundt i verden og tale klimaforandringerne ned«.

»Inden jeg sætter mig til at skrive på tingene, snakker jeg altid med Lars, om det skal være positiv eller negativ retorik«, siger Tomas Lagermand Lundme.

»Og hvis der er lidt lavvande i kassen, vælger vi som regel de positive sætninger, for dem vil folk altså helst have«.

Det er jo ærlig snak. De to kunstnere skal også overleve. Ligesom alle figurerne i deres skæve univers, der blandt andre tæller fyren, der vil mødes i Ørstedsparken klokken 11. Klædt ud som panda.

Eller far - der desværre har lidt for voldsomme hænder. Eller manden, der bedre kan lide kæledyr end kvinder, og som optræder på en krukke med sin lille søde hund, der har fået en lædermaske på.

Ronnie på gulvet har ingen lædermaske på. Den snorker sødt. Tomas Lagermand begynder at skrive på lysestagerne igen, og Lars Rank går tilbage til sin ovn. Jeg forlader det hyggelige værksted. Rystet i min grundvold. Keramik bliver aldrig det samme igen. Heldigvis.

FACEBOOKBliv ven med Politiken