»Jeg er ikke den store kunstsamler, men jeg har nogle store, gamle toscanske olivenkrukker, som jeg købte dengang, vi boede i Toscana. Dem har jeg meget kær.

Jeg købte dem, fordi jeg syntes, at de ville passe fantastisk godt til vores hus, der var et rigtig rustikt, toscansk hus i en olivenplantage. Dernede kunne de stå udenfor, men på grund af klimaet herhjemme står de nu i vores stue.

Vi har en del italienske ting og lever stadig forholdsvist rustikt, selv om vi nu bor i Danmark. Vi bor i et stråtækt hus på landet, så selv om krukkerne ikke har noget med Danmark at gøre, passer de alligevel bare ind.

Det er ikke, fordi de har en funktion; de er bare smukke. Det er dog tydeligt, at de tidligere har været brugt til at opbevare oliven eller olie i, og der står stadig en hel masse på dem. Jeg kan godt lide, at de på den måde fortæller en historie og minder mig om tiden dernede.

Jeg kan godt lide, at der er en historie bag tingene - at det ikke bare er noget, man har købt sig til. Man kan købe sig til mange ting herhjemme, men lige præcis sådanne krukker ser du ikke.

Vi passer derfor også godt på dem, selv om de er ret bastante og vejer omkring 100 kilo, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde skal af med dem.

Det er min kunst, når nu jeg endnu ikke har fået de der store, flotte malerier på væggene.«

FACEBOOKBliv ven med Politiken