»Det hører til sjældenhederne, at det flyder med papirer og kuverter derhjemme. Men hvis det sker, sidder jeg ved mit spisebord med min bærbare og min iPhone, der gør det ud for hjemmekontoret.

Jeg bor i Indre By, tæt på teatret, og kan lige så godt cykle over til kontoret på Gamle Scene, hvor jeg har alt det, som er nødvendigt for arbejdet, omkring mig, og så er her fred og ro uden for teatrets almindelige arbejdstider og forestillinger.

På hverdage foretrækker jeg at møde tidligt – som regel ved 8-tiden. Vi begynder altid dagens prøver kl. 10.00, så timerne først på dagen er dejligt rolige og giver mulighed for at gennemgå post og e-mail. Mit arbejde indebærer også, at jeg som regel er ’på’ om aftenen, når balletten danser, og jeg gør alt, hvad jeg kan, for aldrig at misse en forestilling.

Du kan tælle på en hånd, hvor få forestillinger jeg går glip af i løbet af en sæson. De første år, da jeg kom hertil fra Amerika, var jeg meget ude at rejse for at lære forskellige koreografer at kende i Europa, der adskiller sig væsentligt fra den amerikanske dansescene.

Men nu rækker pengene på teatret ikke længere til så mange rejser, og derfor indebærer arbejdet i stigende grad, at jeg ser mange dvd’er af værker fra andre teatre og kompagnier uden for Danmark.

I det hele taget bruger jeg meget dvd til at understøtte mit arbejde. Mange – især yngre og ukendte koreografer – sender mig optagelser af deres værker, som jeg eller min viceballetmester, Silja (Schandorff, red.) ser. Der overføres efterhånden rigtig mange forestillinger til dvd, og det giver mulighed for at følge med, selv om det aldrig bliver det samme som at være til stede i et teater.

Det giver også sig selv, at der må stå et musikanlæg på en balletmesters kontor, fordi musikken er en forudsætning for dansen. Til gengæld hører jeg absolut aldrig musik derhjemme – hverken på min iPhone, iPad eller den bærbare. Jeg har aldrig tænkt over det før, men måske skyldes det, at jeg konstant befinder mig midt i musikken herinde?

Det her er den gamle teaterbygning med fritlagte bjælker fra den oprindelige tagkonstruktion, og derfor bliver her pissevarmt om sommeren. Men det lever vi med, for hvis man åbner et vindue, kan man høre busserne og bilerne på Kongens Nytorv.

Omvendt tilfører bjælkerne kontoret en særlig varme, som jeg er glad for. Det gør det hele lidt mere levende, eftersom det meste af kontoret var møbleret og indrettet på forhånd, da jeg overtog det for fire siden.

Men jeg har forsøgt at gøre det hele mere personligt med mine egne ting. Det meste er bare fulgt med mig med årene – også fra New York – men ’anerne’, Henning Kronstam, Erik Bruhn og George Balanchine, i rammerne på væggene er bevidst valgt, fordi de stimulerer og inspirerer i det daglige«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken