KLenodie. Claes Blok Clevin har beholdt denne isbjørn, som hans morfar forærede ham. Til hans store fortyrdelse har han solgt en række andre arve-figurer. - Foto: JOACHIM ADRIAN

For ikke så længe siden tronede hundehvalpe, killinger, bjørneunger, spurve og andre porcelænsdyr i blåt og hvidt på hylderne og i vindueskarmene i ethvert borgerhjem i Danmark. Og hvis man ikke var til dyr, var der menneskefigurerne – de artige pigebørn, drengene i matrostøj, bondekonerne, eskimoerne og håndværkerne.

De fortæller historien om en svunden tid, hvor svinehyrden havde travlt på marken, hvor håndværkeren brugte hænderne og ikke maskiner, hvor børnene sad med en bog i skødet i stedet for at spille Playstation, eller de i jalousi ville have fingre i et koldt glas mælk – og ikke cola.

LÆS ARTIKELNår design bliver ikoner

Porcelænsfigurernes storhedstid lå i perioden fra 1910 til begyndelsen af 1940’erne. Men selve produktionen fortsatte mange årtier derefter. Både Bing & Grøndal, Den Kgl. Porcelænsfabrik (i dag Royal Copenhagen) og andre fabrikker sprøjtede figurerne ud på et umætteligt marked.

Symbol på småborgerlighed
De seneste 20-25 år er populariteten imidlertid dalet i et omfang, så Royal Copenhagen kun producerer et mindre antal figurer. Og ikke til det danske marked. De fremstilles til det italienske marked, hvor forældre og bedsteforældre fortsat ønsker at bevare et figurativt – utopisk – billede af deres børn og børnebørn. For mange danskere er figurerne mere symbolet på en lidt tung og kvælende småborgerlighed.

Her kunne artiklen så ende, inden den blev begyndt.

Men de første tegn på en fornyet interesse for figurerne har vist sig. Det er de helt hvide figurer – og især isbjørnene – der er en begyndende interesse for.

Hos Bruun Rasmussen er man nødt til at sælge de blå-hvide figurer i grupper med flere på et lod »for overhovedet at komme af med dem,« siger Charlotte Hviid, der er vurderingssagkyndig for porcelæn hos Bruun-Rasmussen Auktioner. Anderledes ser det ud med de hvide figurer.

60 procent over vurderingen
I begyndelsen af i år solgte Bruun Rasmussens netauktion et lod med en hvid isbjørn og en figuropsats. Vurderingen lød på 3.000 kroner, men hammerslaget endte på 4.200 kroner.

I slutningen af april var der igen flot bud efter en brølende isbjørn af Jens Peter Dahl-Jensen på Bruun Rasmussens netauktion. Den var vurderet til 2.000 kroner, men gik for 3.200 kroner – 60 procent over vurderingen.

LÆS ARTIKELOtte kendisser viser deres yndlingsstel frem

Charlotte Hviid vil ikke udelukke, at de en dag igen bliver populære at samle på, og ifølge flere antikvitetsfirmaer skiller isbjørnene og andre figurer med hvid overflade sig ud fra mængden.

Isbjørnene hitter
Hos Skov Antik i Silkeborg, der har landets største lager af porcelænsfigurer, melder indehaver Ole Skov om sløvt salg og lavere priser på Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl – lige med undtagelse af de hvide isbjørne og de hvide figurer af Kaj Nielsen fra to af landets andre gamle producenter af porcelænsfigurer, Ibsen og Kähler.

Og de ord svarer nøjagtig til det indtryk, Sussie Kogsbøll fra Kogsbøll Antik i det indre København har af sine kunder.

»Der er i ikke meget salg i figurerne. Men vi har en voksende gruppe af yngre kunder, som efterspørger de hvide porcelænsfigurer. Den er ikke stor, men den er der, og det er isbjørne, de er glade for«.

Heller ikke kreativ direktør Niels Bastrup fra Royal Copenhagen vil udelukke, at figurerne igen finder et publikum herhjemme.

»Når noget er så meget yt, at det ryger til Kirkens Korshær, så begynder det at være kræs for frontrunnere, og det er netop her, der er basis for, at de dukker op igen som trend«, siger han. Royal Copenhagen har dog ingen aktuelle planer om at genoptage produktionen til det danske marked.

Nye figurer
Hos keramikfirmaet Kähler, som har en lang tradition for figurer, tror man imidlertid på en stigende interesse for det hvide porcelæn, og firmaet er nu parat til at genoplive traditionen. Men i en ny udgave med kunstnerisk mere udfordrende figurer af keramikeren Louise Hindsgavl.

Hvad får jer til at satse på nye porcelænsfigurer, når et firma som Royal Copenhagen helt har stoppet sin produktion?

»Vi tror stadig på et marked for figurerne. Men det er en mere moderne form for figurer, vi satser på. I forvejen har Kähler en lang tradition for porcelænsfigurer, og hvis man går tilbage og ser på dem, som blev skabt til Kähler af Kai Nielsen, så var de meget provokerende for deres tid. Det betragter vi som en kulturarv, og den vil vi gerne samle op igen med Louise Hindsgavl«, fortæller Camilla Christensen, som er produktudviklingschef hos Kähler.

LÆS ARTIKELBojesens barnebarn har en passion for kniv og gaffel

Det falder godt i hak med den opfattelse, trendeksperten Mads Arlien-Søborg har af efterspørgslen på figurativt porcelæn. Han ser det som led i en generel opblomstring for keramik og porcelæn blandt yngre danske designere og kunstnere, men mener, der stadig er lang vej til, at de klassiske figurer får ny medvind.

»Jeg tror meget mere på nyfortolkningerne af de gamle statuer, hvor en ny generation af keramikere fører figurideen op i vores egen tid«, siger Mads Arlien-Søborg og peger på, at det er led i en større nostalgisk bølge, som vi sædvanen tro oplever i perioder med lavkonjunktur.

De blå-hvide
Inden man sælger de blå-hvide figurer på loppemarked eller sender dem til genbrug, skal man være opmærksom på, at der også her er en smule grøde i luften.

For det første har porcelænsfigurerne ikke oplevet samme fatale prisdyk som for eksempel porcelænsfabrikkernes juleplatter, der i dag fås ned til 25 kroner per styk – figurerne handles oftest for trecifrede beløb for de små enkle dyrefigurer, hvis de er i første sortering og fin stand

For eksempel solgte Lautritz.com i denne uge en tårnfalk fra Bing & Grøndal af Jens Peter Dahl-Jensen for 3.800 kr. Men man skal være opmærksom på flere ting, før man vælger at sælge eller købe: Lige nu går store figurer bedst, og de må gerne være så enkle som muligt. Netop derfor er især isbjørnene populære – og jo større, des bedre.

Nyfortolkning
Ifølge Ole Skov skal figurerne være fuldkommen fejlfri, og det betaler sig også, at sætte sig ind i, hvilken kunstner der har skabt figurerne og hvornår. Det sidste er ikke helt nemt, for der er langtfra årstal på alle figurer, men man kan selv gøre lidt ved at søge information på nettet og spørge en fagmand til råds om de mærker, der har fulgt producenterne gennem årene. For eksempel har de tre blå bølger (Storebælt, Lillebælt og Øresund) skiftet udseende adskillige gange hos Den Kgl. Porcelænsfabrik (senere Royal Copenhagen).

For det andet støder man nu også på de blå-hvide figurer i et nyt univers: På Royal Café, som ganske vist belejligt ligger ved siden af Royal Copenhagen-butikken i København, bruger man de søde piger og artige drenge i indretningen på lige fod med neongrøn plastik, Murano-glas, neglelak, servietter og blomsterlys. Din farmor ville højst sandsynligt snuble med rollatoren, hvis hun så det.

LÆS ARTIKEL Sædkrukker og fordoms-poesi: Bøsser kan også lege med ler

Og også på den blå-hvide front bliver der nyfortolket: En kunstner som Gitte Helle fra butikken Containerjuvelen i det indre København har skabt sig en ikke uvæsentlig nicheproduktion – ved siden af sine smykkearbejder – med brutalt at skære de stakkels figurer i småstykker og sætte dem sammen i nye groteske figurer: Andehoved på pigekrop, skovserkone med kattehoved og hyrdinden og skorstensfejeren med hver deres ulykkelige hundehoveder.

»Den første figur blev til ved et tilfælde. Jeg sad med en ødelagt figur i hænderne, og pludselig var det en selvfølge at sætte stumperne anderledes sammen. Figurerne er jo utroligt flotte, når man virkelig giver sig tid til at studere dem. Der er bare et eller andet i tiden, som har fået os til at betragte dem som utidssvarende eller ligefrem grimme. Men jeg er overbevist om, at det vender«, siger Gitte Helle, der både har haft besøg af kinesiske og russiske kunder og bruger kongeligt porcelæn, Bing & Grøndal, Dahl-Jensen og russisk porcelæn, når hun dekonstruerer gamle figurer og sætter dem sammen på nye måder.

»Jeg arbejder kun med ting, jeg får foræret af kunder, der kender mit arbejde, eller ting, jeg finder på store skrotpladser ved Nordhavn og på Amager. Mange gange er de alligevel gået mere eller mindre i stykker, og så gør det ingen forskel, at jeg hærger dem lidt mere, når der kommer noget nyt ud af dem. Det er utroligt, hvad folk smider ud eller finder på lofter og i kældre. Men mange bliver glade, når de genkender de klassiske figurer på en ny måde og fortæller, at sådan en stod der i deres barndomshjem, eller at de har fortrudt, at de skilte sig af med dem. Jeg tror, det appellerer til det barn, vi alle sammen render rundt med inden i os selv«, siger Gitte Helle.

Gode barndomsminder
Netop nostalgi har en finger med i spillet hos keramikeren Tine Broksø, født 1971, som i maj i nærværende sektion fortalte, at hun har en stor elg fra Royal Copenhagen stående fremme, blandt andet fordi den er et arvestykke med en god familiehistorie.

Også hos 36-årige Claes Blok Clevin i Dragør er figurerne en nostalgisk nøgle til minder fra hans barndom, og derfor har han i dag en stor brølende isbjørn af Dahl Jensen, som han har arvet fra sin morfar, og en figur af en dreng med hundehvalp samt den kendte figur af to små børn, som sidder med en bog i skødet – begge fra hans farmor og farfar.

»Da jeg var barn, havde min farmor og farfar hjemmet fyldt med figurer, som jeg senere overtog. Men med få undtagelser solgte jeg revl og krat for fire år siden, og det har jeg fortrudt«, siger Claes Blok Clevin, der til daglig arbejder som koordinator i Inflight Service i Københavns Lufthavn.

LÆS ARTIKELEuropa vil have farver – og dansk design

Nostalgi.  Claes Blok Clevin har arvet en stor brølende isbjørn, skabt af Dahl-Jensen, fra sin morfar. Den beholder han af nostalgiske grunde. Netop hvidt porcelæn, især isbjørne, oplever auktionshuse og antikvitetshandlere en øget efterspørgsel på. Også fra unge mennesker.
Den samme fejl ville han ikke begå, da han senere mistede sin morfar, og han beholdt derfor den store isbjørn.

»Jeg kender en antikvitetshandler i Næstved, som efter sigende har et helt loft fyldt med figurer, der blot står og ’venter’ på et værdigt comeback. Hun tror på, at især amerikanerne vil interessere sig for figurerne, når dollaren igen begynder at stige«, fortæller han.

For Claes Blok Clevin handler det ikke om kroner og øre, men om engang at give sine egne børn mulighed for at overtage figurerne, fordi de repræsenterer deres oldeforældre.

»Lige nu oplever interessen et dyk, fordi vi er en generation, som ikke er interesseret i figurerne. De ældste af os har set dem i hobevis hos vores bedsteforældre. Men efter os følger en ny generation, som ser noget helt andet i dem«, siger Claes Blok Clevin.