1. Gaflen kom sent

Langt op i historien klarede folk sig med bestik af træ. Knivens blad var af metal, men ellers spiste folk med træskeer og til tider gafler. Gaflen er den senest ankomne til spisebordet, for man kunne snildt skovle maden op på en ske – enten med kniven eller med fingrene.

Først i 1700-tallet kom bestikket, som vi kender det, til Danmark og i begyndelsen primært på bordene hos adelen og de mest velstillede. Foregangslandene var Storbritannien og især Frankrig, hvor det handlede om at opføre sig civiliseret og tillægge sig manerer ved bordet, som ikke virkede stødende på andre personer. Så ikke nok med, at det var slut med at sidde og prutte og bøvse under aftensmaden; det blev også ganske uhørt at skovle maden ind, som om man var på sultedødens rand.

LÆS ARTIKELTag bestik af salaten

Brug af bestik signalerede dannelse, og hvor det oprindelig var sølv- og guldsmede, der stod for fremstillingen, blev det med industrialiseringen i 1800-tallet fabrikker, der varetog produktionen. Et af de første masseproducerede bestik var Dansk Standard, der blev fremstillet af Cohrs Sølvvarefabrikker fra 1929 til op i 1960’erne.

2. Den bedste ske

Den britiske designskribent Alice Rawsthorn roste for nylig i sin ugentlige klumme i International Herald Tribune Arne Jacobsens bestik til skyerne.

AJ-bestikket, som Arne Jacobsen tegnede i forbindelse med sit arbejde med Royal Hotel i 1957, er ifølge Rawsthorn (der globalt bliver regnet som den helt store designskribent) vidunderligt. Især suppeskeen er hun begejstret for, fordi den er designet, så man kan hælde suppe lige ind i munden, og fordi den også er lavet i en version, som kommer venstrehåndede til gode.

Men som hun skrev i sin klumme, er det banebrydende bestik også unikt, fordi det kan bruges til andet end mad. Knivene kan fungere som skruetrækkere, fordi de er så spidse, og de små teskeer er geniale til at grave den sidste creme ud af bøtterne, når man ikke kan få mere ud ved hjælp af fingrene.

Bestikket vakte opsigt, da det kom på banen for 55 år siden – og gør det stadig, når man lægger det på bordet i dag. Og det vakte også opsigt, da Stanley Kubrick lavede sin film ’Rumrejsen år 2001’ tilbage i 1968, hvor han lod astronauterne benytte AJ-bestikket, fordi det ligner noget, der kommer fra fremtiden. Godt, Kubrick ikke serverede spaghetti for rummændene, for det magter Jacobsens gaffel ikke rigtig at håndtere.

LÆS ARTIKELEuropa vil have farver – og dansk design

3. Nationalbestikket

Kay Bojesens bestik Grand Prix er ofte blevet kaldt Danmarks Nationalbestik, og det findes i dag på alle danske ambassader verden over. Bojesen, der er bedst kendt for sit trælegetøj, specielt aben og elefanten, var uddannet sølvsmed hos Georg Jensen og har lavet noget af det fineste sølvtøj i det 20. århundrede.

Bestikket lancerede han i 1938 i sølv, og da han fik det fremstillet i stål og præsenterede det på verdensudstillingen i Milano 1951, fik han Grand Prix-prisen for det enkle og tidløse design.

Modsat Arne Jacobsens AJ-bestik har Bojesens en venligere og mere imødekommende form, og det ligner umiddelbart et helt klassisk bestik. Og det var da også Kay Bojesens ønske. Menneskets mund er rund – derfor skal skeen også være rund og venlig, sagde han. Knivens skarpe takker fortsætter helt ud i knivens runde spids, og gaflens tænder er så lange, at man nemt kan fange spaghettien og de sidste kartofler i gryden.

Bestikket fås stadig i butikkerne, og takket være Kay Bojesens barnebarn, Sus Bojesen Rosenkvist, nu også i den oprindelige fede sølv.

LÆS ARTIKELBojesens barnebarn har en passion for kniv og gaffel

4. Afslørende manerer

Amerikanerne holder på bestikket på en måde, og i Europa gør vi det på en anden. Hvilken der er den rigtige, er vist et temperamentsspørgsmål, men hvordan man end holder på gaflen, kan det få fatale følger. I USA holder man gaflen i venstre hånd og kniven i højre, mens man skærer maden ud. Derpå lægger man kniven, tager gaflen over i højre hånd og skovler ind med gaflens tænder pegende opad – akkurat som hvis man brugte en ske.

I Europa beholder vi kniven i højre hånd og gaflen i venstre, og man bruger kniven til at flytte maden hen til gaflen. Gaflens tænder vender altid nedad. Nogle kalder den amerikanske metode for ’zigzagmetoden’, mens den europæiske er mere ’skjulte håndtag’, fordi man ikke kan se bestikkets øverste dele, da de er skjult i hænderne. Den amerikanske metode kommer efter sigende fra de britiske kolonister, mens den europæiske måde at holde på bestikket på er en nyere opfindelse.

LÆS ARTIKELHer er 10 ting, du (måske) ikke vidste var britisk design

Ifølge Wikipedia er mindst to amerikanske spioner blevet afsløret i amerikanske film, fordi de brugte bestikket på den forkerte måde, nemlig i filmene ’I hemmelig tjeneste’ fra 1946, hvor Alan Ladd spiller en amerikansk spion i Frankrig, og i filmen ’Den barske elite’ fra 1980.

5. Brug en pind

I Asien kunne man ikke drømme om at lægge en kniv på spisebordet – det ville være alt for barbarisk. Derfor spiser man med ske og gaffel i Thailand, mens koreanere, japanere og kinesere bruger spisepinde.

Spisepinde var kendt i Shangdynastiet (1600-1050 f.Kr.) i det østlige og nordøstlige Kina, men er sandsynligvis ældre. Udbredelsen hænger blandt andet sammen med, at befolkningen i Kina voksede så hurtigt, at der var mangel på træ, fordi mange skove var fældet. Det gjaldt derfor om at finde madlavningsmetoder og køkkenredskaber, der udnyttede hver eneste brændselskalorie.

Her var wokken ideel, for i en wok er alting skåret i små stykker, der kan steges hurtigt. De små stykker egner sig perfekt til at blive spist med pinde. Som man nok skal øve sig i at håndtere, men som slet ikke er så svære endda – så længe de er af træ. Metalpinde, som man især bruger i Korea, kan være noget af en udfordring.