Danskerne elsker møbelklassikere som Ægget, Myren og Svanen.

Faktisk skal der blot et glimt af en af de velkendte stole til for at få os til at føle os helt trygge, og det gælder høj som lav. Det fandt Mette Strømgaard Dalby ud af, da hun undersøgte danskernes forhold til design og klassikerne i særdeleshed.

»Vi bad folk om at stemme på en lang række ting og design. Det viser sig, at folk slet ikke er skræmte over nyt design. Men de vælger alligevel altid klassikerne, fordi de har fået tudet ørerne fulde af, at det er god smag og kvalitet«, siger hun.

LÆS ARTIKELKunde: »Hvorfor betale 30.000, når man kan nøjes med 7.000?«

Mange af de klassikere, vi i dag ser igen og igen i medier og danske hjem, er fra perioden 1940 til 1960, den danske guldalder inden for design, hvor nogle af sværvægterne var Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Børge Mogensen og Verner Panton. Dengang var ideologien, at man skulle købe tidløst kvalitetsdesign, så man ikke hele tiden var nødt til at skifte ud. I dag opfatter vi klassikerne som god smag.

Klassikere behøver ikke være tidløse
Mette Strømgaard Dalby sætter dog spørgsmålstegn ved, hvor tidløse klassikerne egentlig er.

LÆS ARTIKELHer er 10 ting, du (måske) ikke vidste var britisk design

»Ægget er for eksempel ikke tidløst design, men en fortolkning af en tendens i tiden. Den er et typisk eksempel på organisk modernisme fra 50’erne, som var en enkel, moderne stil med bløde former. Design fra den tid ligner menneskekroppe i modsætning til eksempelvis Bauhaus-stilen fra 1920’erne med kantet stål«, siger Mette Strømgaard Dalby, som i dag er udviklingschef på Designskolen Kolding.

For at undersøge danskernes forhold til klassikerne arrangerede Mette Strømgaard Dalby i 2006 udstillingen og undersøgelsen ’Smagsdommer’ på kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding.

Når publikum skulle ind på udstillingen, skulle de først placere sig i forhold til Minerva-modellen, som bl.a. bruges til markedsføring, og som opdeler mennesker i henholdsvis grønt, blåt, violet eller rosa segment, alt efter om de er moderne eller traditionelle, materialistiske eller idealistiske.

I den moderne ende af skalaen ligger de blå, som er materialistisk anlagt, sammen med de grønne værdiorienterede idealister. Hvor de blå går op i prestige, selvsikkerhed og image, er de grønne økologiske, fællesskabsorienterede og belæste.

I den traditionelle ende af skalaen ligger de rosa idealister. De interesserer sig for familien, det nære miljø og de værdier, de finder her. På den anden side ligger det violette segment, som ligeledes er traditionsbundet, men er mere materialistisk anlagt. Et ord, som går igen i det violette segment er gør det selv, og ligesom i det blå segment er signalværdien også til at mærke.

Efter at de var placeret i et segment, fik hver museumsgæst 20 poletter i sit segments farve. Herefter skulle de besøge 20 stationer med forskelligt design og ’belønne’ det design, de godt kunne lide, med et antal poletter. Resultatet var, at klassikerne vandt stort, uanset hvilket segment man spurgte.

LÆS OGSÅTræ og volumen: Her er efterårets boligtendenser

»Jeg ser det lidt som en middagsret. Til daglig kan jeg måske godt lide sushi og burgere, men der er intet, der vinder over en smørstegt rødspætte med nye kartofler. Sådan er det også med de danske møbelklassikere. Alle elsker det, men det er meget forskelligt, hvilken fortælling vi lægger ind over den«.

»Er kartoflerne økologiske og møblerne bæredygtige, tiltaler det det grønne segment, men er det hele købt på tilbud, så er det violette segment tilfreds«, siger Mette Strømgaard Dalby, som ikke ser nogen grund til at tro at vores forkærlighed for klassikerne er aftaget, siden undersøgelsen fandt sted.

Genkendelsens glæde
De blå elsker klassikerne, fordi de repræsenterer signalværdi, mens det værdibaserede grønne segment går meget op i møblernes bæredygtighed og kvalitet, som man blandt andet finder i de møbler, som Børge Mogensen designede for FDB i 1940’erne. Her var ideologien god kvalitet og bæredygtighed til folket, og FDB-stolen - som også med god grund kaldes Folkestolen - står stadig i mange danske hjem.

Men hvorfor er det, at også de segmenter, som ikke er karakteriseret ved at hæge om signalværdi og langtidsholdbare løsninger, også elsker de kendte stole? Det skyldes bl.a., at medierne har hjulpet klassikerne med at forblive i vores bevidsthed.

LÆS OGSÅStolen er flagskibet i dansk design

»Hvis du for eksempel ser en boligreportage i Alt for Damerne, viser de gerne ti møbler med en billedtekst. Hvis der er en Myrestol blandt de ti møbler, vil den altid være omtalt i billedteksten. Faktisk oplever man ofte i bladene, at boligstylisterne placerer en kendt designerstol, for at læseren kan opleve genkendelsens glæde. Det er en stol, som læseren kan forholde sig til, når hun bladrer hurtigt igennem bladet«.

Museerne har været med til at viderebringe budskabet om god smag i forbindelse med klassikerne.

»Når en stol bliver fremvist på museerne, for eksempel Trapholt, er det med til at blåstemple designet som god smag, og det betyder, at der er noget ufarligt over det«.

Også reklameverdenen har for længst taget klassikerne til sig.

LÆS ARTIKELNu bliver Arne Jacobsens stole polske møbelklassikere

»Mange reklamer for blandt andet boligindretning sammenstiller de såkaldte klassikere i dansk møbeldesign og det objekt, de ønsker at sælge, i håb om, at klassikerens aura smitter af på deres produkt«.

De få undtagelser
Den største trussel mod Myren, Superellipsen, og Safaristolen er til hver en tid overeksponering, fastslår Mette Strømgaard Dalby, og det hænger nøje sammen med pris og udbud.

»Det er ligesom Monet. Der er intet galt med ham som maler, men når der hænger åkander overalt, kommer de, der ved noget om det, og siger, at det ikke er god smag. Af en eller anden grund er vi stadig ikke nået dertil med de danske møbler«.

En af de faktorer, som spiller ind på eksponeringen, er forhandlerleddet, og hvis Syveren kom på tilbud i Netto, ville både det grønne og det blå segment falde fra. De to segmenter ville heller aldrig købe en kopi af stoleklassikeren.

LÆS OGSÅ'Ægget' fejrer 50 år med en særlig stol

»De blå vil aldrig risikere at blive set med en kopivare; det vil være for pinligt for dem. De grønne køber en Arne Jacobsen-stol som en hyldest til designeren, og de er derfor heller ikke interesserede i en kopivare. Det lilla segment derimod har ofte et udtalt kræmmergen, som gør, at de vil være glade for at kunne købe en klassiker til en billig penge«.

Naturligvis findes der også en lille gruppe, som aldrig vil komme hjem med en syver under armen. Det er de såkaldte first movers, som især findes i den kreative klasse af kunstnere og kunstkendere.

»First movers er den eneste gruppe, som er i opposition til klassikerne. De synes, de er kedelige og mainstream, så de vil hellere købe en stol, som er designet af en ny og ukendt kunstner«.