Fantasi, frie tøjler og glem handlingen.

Sådan lyder i korte træk formularen bag spiludgaven af ‘Toy Story 3’, der elegant beviser, at spil bygget over film ikke altid blot er en optakt til filmen eller et stykke sjælløst merchandise.

‘Toy Story 3’ tager nemlig udgangspunkt i samme motor, som har holdt hele trilogien i gang: fantasien – eller rettere drengen Anders’ legeunivers af sprudlende kreativitet.

Pixar har klogelig givet de amerikanske spiludviklere Avanlanche frit lejde til at lave et spil inspireret af – snarere end baseret på – filmen. En praksis, der forhåbentlig danner skole, for i ‘Toy Story 3’ får filmtrilogiens tre hovedroller – sherifdukken Woody, cowgirlen Jessie og rumagenten Buzz – lov til at udfolde sig i et lydefrit samarbejde.

Spil Buzz mod Zurg

De fleste baner i spillet udspringer af filmens handling, men spillet har tillige plukket de bedste og mest spilegnede passager fra de forrige tegnefilm i trilogien. Det mærkes særligt i de baner, hvor man som Buzz – i en både vittig og veloplagt genreparodi – kæmper mod dennes ærkenemesis, mørkets fyrste Zurg.

I  banerne med Buzz spiller man sig igennem robotter, dødsfælder og fyrsten Zurg. Og ja - Buzzs laser ER dødbringende.

I de platformsbaner får science fiction-klicheerne alt, hvad de kan trække af dødsfælder, dræberrobotter, laserdueller og superhelte-manøvrer som en lang spilbar udgave af startscenen i den forrige ‘Toy Story 2’.

Det kunne nemt tippe over og blive plat pastiche, men på grund af de mange enkle, men altid elegante gåder virker disse sekvenser dragende.

Altid socialt

En genistreg ved ‘Toy Story 3’ er, at det er socialt. Alle baner kan løses af to spillere sammen, hvilket særligt i spillets historiedrevne baner fordrer teamwork, idet hver af de tre figurer har unikke færdigheder. Kun ved at kombinere alle tre figurers handlinger kan man løse spillets gåder og avancere i historien.

Sidder man for længe fast i en gåde, kan man tilmed få spillet til både at forklare og vise løsningen – en genistreg, der viser, at udviklerne også har tænkt på mindre førskolebørn.

Børnenes kreativitet får endnu friere rammer i en separat del af spillet kaldet ’Toy Box’, hvor spilleren skal skræddersy sin egen westernby. Godt nok kan man kun ændre byen rent kosmetisk, men derudover er den spækket med missioner, der gør spillet til en mere harmløs udgave af ‘Grand Theft Auto’ – i børnehøjde.

Sublime repilkker

Hele filmens legeunivers passer eminent til spil, fordi Pixars figurdesign er så intelligent og varieret udtænkt, at hvert stykke legetøj kunne bære et eget spil.

Derudover er alt oversat til dansk og alle replikker indtalt med samme skuespillere som i filmen. Også selv om det skæmmes af mærkværdige oversættelsesfejl – for eksempel ordet ’respawner’ i stedet for ’liver op igen’.

Som (børne)spil er flest, er ‘Toy Story 3’ en fragmenteret fortælling, der slet ikke rummer samme eksistentialistiske problemstillinger og følelsesmæssige ambition som filmen.

Det lægger klogelig fokus på let tilgængelighed, samarbejde og at fungere som spil på egne præmisser.

Der er stadig et stykke vej til et spil, der rammer samme følelsesmæssige bredde og budskaber som Pixars film, men med ‘Toy Story 3’-spillet er grundstenen lagt.