Annonce
Annonce
Digitalt 11. aug. 2011 KL. 09.11

Hackergruppe: Vi dræber Facebook til november

Facebook skal straffes, mener den berygtet hackergruppe Anonymous.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Glem at logge på Facebook fra 5. november, for der vil tjenesten blive ødelagt.

Sådan lyder truslen fra hackergruppen Anonymous, der med deres "Operation Facebook" lover at lukke verdens største sociale netværk ned præcis den 5. november.

Tidligere hacket Visa og Sony
Hackergruppen har tidligere angrebet Visa og Mastercard og i foråret hackede de Sonys websider i kølvandet på et storstilet hackerangreb på Sonys online-butik PlayStation Store til PlayStation 3.

LÆS ARTIKELGoogles nye sociale netværk videregiver dine ord og billeder

Men det var små fisk, når næste skridt bliver Facebook med over 750 millioner brugere verden over - brugere der ifølge Anonymous bliver misbrugt af Facebook:

»Alt, hvad du gør på Facebook, bliver på Facebook, uanset dine indstillinger for privatlivs-beskyttelse. Det er heller ikke muligt at slette din konto. Selv hvis du 'sletter' kontoen, er alle dine personlige data fortsat på Facebook og kan til enhver tid genetableres«, lyder budskabet fra Anonymous i en YouTube-video, hvor de fremsætter truslen.

Ifølge hackergruppen sker angrebet ikke for at skade brugerne, men snarere for at gøre dem opmærksomme på, hvordan Facebook fungerer og håndterer ens private data.

Amazon gik fri
At Anonymous har valgt 5. november beror på, at dagen er kendt som Guy Fawkes Day, da han i 1605 forsøgte at destruere hele det britiske parlament ved hjælp af krudttønder.

I december prøvede Anonymous uden held at vælte online-giganten Amazon muligvis fordi de tidligere bandlyste WikiLeaks fra deres servere, og hackergruppen har også taget æren for at hacke Scientology og senest Forsvarsministeriet i Syrien, der fik sat en regeringskritisk kommentar og et Anonymous logo ind på sit website.