Annonce
Digitalt 19. jan. 2012 KL. 08.35

Nettet sydede af protester over lovforslag

Store og små protester strøg igennem internettet i protest mod piratlovgivning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

PIPA og SOPA

De to lovforslag SOPA (Stop Online Piracy Act) og PIPA (The Protect IP Act) er fremsat for at blokere adgangen til internetsider, der indeholder piratkopieret materiale.

Hvis lovforslagene bliver til virkelighed, vil det blive muligt for ophavsretshavere at anmode domstole om at lukke sider ned, der indeholder piratkopieret materiale.

Samtidig bliver blandt andre amerikanske annoncører og betalingsformidlere forbudt at samarbejde med udenlandske lovovertrædere.

SOPA vil derudover kræve, at søgemaskiner som for eksempel Google fjerner lovovertrædere med piratkopieret materiale fra deres søgeresultater.

kilde: BBC

Der var protest i luft på internettet i går, da sider som den engelsksprogede Wikipedia gik i sort for at demonstrere deres utilfredshed med to amerikanske lovforslag.

Mens nogle sider gik i sort, var andre, heriblandt Google, indhyllet i information om de to lovforslag SOPA og PIPA.

Andre amerikanske virksomheder blev mere kreative, heriblandt HelloFax, som skabte et redskab, der gjorde det muligt for folk, at sende deres repræsentanter i kongressen faxer, der gav udtryk for deres holdninger.

LÆS OGSÅWikipedia indleder sin protest og går i sort

De to omstridte lovforslag har til hensigt at forhindre net-pirateri, men kritiseres for at bremse vidensdelingens fri bevægelse på nettet. Forslagene behandles i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus.

4,5 millioner underskrifter via Google
Opstanden på nettet er et usædvanligt træk, og Google oplyser ifølge New York Times, at 4,5 millioner mennesker har underskrevet søgemaskinens online-appel til kongressen, som udtrykker utilfredshed med lovgivningen.

LÆS OGSÅGoogle demonstrerer sammen med Wikipedia

Wikipedia oplyser, at fire millioner mennesker i løbet af i går brugte deres alternative sorte side, for at søge kontaktinformation om deres lokale politiske repræsentant.

Vores bekymring er, at de bygger noget i retning af en stor firewall, som i Kina eller Mellemøsten

Samtidig oplyser den sociale netværksside Twitter, som ikke gik i sort, at mere end to millioner opdateringer om emnet i løbet af den tidlige eftermiddag havde strømmet gennem sitet. Det er næsten fire gange så mange som normalt.

Demonstrationer på gaden
Men det var ikke kun på nettet, at protesterne spredte sig. Også i New York, San Francisco og Seatte i det nordvestlige USA var der demonstrationer - dog med relativt få deltagere, skriver New York Times.

»Vores bekymring er, at de bygger noget i retning af en stor firewall, som i Kina eller Mellemøsten«, siger Sebastian Delmont på 38 år fra Manhattan.

Modstanderne af SOPA og PIPA får tilsyneladende støtte fra Det Hvide Hus, hvor præsident Barack Obama i lørdags frigav en pressemeddelelse, der tyder på, at man støtter kritikerne af forslaget.

»Mens vi mener, at online-pirateri af udenlandske websites er et alvorligt problem, som kræver et seriøst lovgivningsmæssigt svar, vil vi ikke støtte lovgivning, der reducerer ytringsfrihed, øger risici for cyber-sikkerheden, eller underminerer det dynamiske, innovative globale internet«, skriver Obamas folk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer