Annonce
Digitalt 29. jan. 2012 KL. 23.45

Apple risikerer forbruger-boykot

Arbejderne på IT-koncernens fabrikker arbejder mere end 60 timer om ugen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Apple er blevet en darling-virksomhed blandt moderne forbrugere for de lækkert designede iPads, iPhones og iPods.

Men nu risikerer firmaet, at selvsamme trofaste fans vil boykotte produkterne.

Det peger en række toneangivende teknologi-skribenter på.

Umenneskelige arbejdsforhold
Det sker efter, at to NGO'er sidste år afslørede, at flere af medarbejderne på produktionsvirksomhen Foxconn, som arbejder for Apple i det sydlige Kina, arbejder under umenneskelige forhold og efter to dødsfald blev tvunget til at underskrive 'anti-selvmordskontrakter'.

Samtidig tjener Apple styrtende med penge og havde et rekordstort overskud på 75 milliarder kroner i fjerde kvartal i 2011.

Samlebånd.  Apple beskæftiger 43.000 i USA - og 20.000 i udlandet. Blandt andet medarbejdere hos produktionsvirksomheden Foxconn i Sydkina. New York Times har i stor artikel netop har fulgt op på sagen om arbejdsforhold og undersøgt, hvordan forholdene hos Foxconn nu ser ud.

LÆS HELE ARTIKLEN HOS THE NEW YORK TIMES

Og intet tyder på, at de har bedret sig.

Det giver dårlig PR og frygt for, at forbrugerne vil vende sig mod det ellers så omsværmede brand.

Forbrugerne må kræve forandringer
En klummist i Los Angeles Times spørger direkte 'Bør forbrugere boykotte Apple?', mens den indflydelsesrige skribent hos Newsweek, Dan Lyons, har skrevet en sønderrivende kritik af abejdsforholdene hos Apples partner i Kina.

»Det er barbarisk [...] Men den egentlige skyld ligger ikke hos Apple eller andre elektronikfirmaer - men hos os, forbrugerne. Det er i sidste ende os, der må kræve forandringer«.

I Forbes magazine skriver Peter Cohan i tilgift: »Hvis du opregner hvor mange arbejdere, der er døde for at bygge din iPhone eller iPad, så vil antallet være chokerende stort«. I sammen artikel leger han også med tanken om en forbruger-boykot.

LÆS OGSÅBoycott Apple? The Moral Dilemma After Abuse Reports From China (eksternt link)

Vækket om natten for at lave nye covers
Fabrikken Foxconn, der har givet anledning til den megen negative omtale af Apple, har 230.000 ansatte, hvor af mange arbejder seks dage om ugen og ofte i 12 timers vagter. En fjerdedel af dem bor på fabrikkens område i barakker og tjener mindre end 100 kroner om dagen.

Her bliver medarbejderne for eksempel vækket om natten, hvis Apple pludselig skal have en ny produktion sat i gang, som det skete, da nye, ridsefri covers til IPhonen pludselig skulle fremstilles.

8000 medarbejdere blev vækket ved midnat i virksomhedens sovesal, hver medarbejder fik en kiks og en kop te og blev dernæst sat i gang med en 12 timers vagt.

Indenfor 96 timer var virksomheden oppe på at producere 10.000 iPhones om dagen, skriver New York Times som eksempel. Demonstrationer.  I Hong Kong har studerende demonstreret mod Apples brug af billig kinesisk arbejdskraft og ringe arbejdsforhold. Her med skilte af iPhones med kranier.

Afviser kritik
Apples øverste chef Tim Cook tager ikke stiltiende mod kritikken af, at Apple udnytter den billige kinesiske arbejdskraft.

»Vi bekymrer os om hver eneste medarbejder i vores globale forsyningslinje. En hvilken som helst ulykke ærgrer os dybt og ethvert problem med arbejdsforhold optager os«, skrev Tim Cook i lang email til Apples ansatte, som The Guardian har adgang til.

»Enhver antydning af, at vi ikke tager disse forhold alvorligt er falske og provokerende... Sådanne anklager står i modsætning til vores værdier«.

Overholder ikke arbejdstidsregler
Tidligere denne måned offentliggjorde Apple en liste med alle de virksomheder, man arbejder sammen med på globalt plan, som en del af en menneskerettighedsundersøgelse på fabrikker verden over.

Og det var ikke behagelig læsning: Listen afslørede, at hele 62 procent af de 229 producenter, Apple samarbejder med ikke overholder reglerne om arbejdsuger på maksimalt 60 timer. Desuden havde næsten en tredjedel problemer med farligt affald.

Næsten alle af de 70 millioner iPhones, 30 millioner iPads og 59 millioner andre produkter Apple solgte i 2011 var produceret uden for USA.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer