»Hvis det er for godt til at være sandt, ja så er det altså også for godt«.

Sådan lyder rådet fra politiassistent Henrik Rosenven, efterforskningsafdelingen hos Bellahøj Politi.

[Citat ]Hver uge modtager han stribevis af anmeldelser fra folk, der er blevet snydt på internettet.

Og tallet stiger, oplyser Rigspolitiet.

»I takt med, at en stadig større del af vores hverdag foregår på nettet, bliver den verden også et mål for svindlere. Vi ser, at flere og flere bliver snydt«, siger Niels-Otto Fisker, pressechef hos Rigspolitiet.

Forblændede købere
Ifølge politikommissæren er svindlernes gængse metode at sætte en annonce i avisen og så sælge varen til rigtig mange. Lynhurtigt får de den forurettede til at overføre penge til en konto, og så bliver al korrespondence stoppet.

»De ser den her billige Iphone som en gylden stjerne ude i horisonten, og så glemmer de alt, der hedder sund fornuft. Snyderne kan opfinde nogle fuldstændig horrible historier, men folk køber det bare«, siger Henrik Rosenven.

LÆS OGSÅKendte netsvindlere fupper kunder med ældgamle tricks

Typisk bliver danskerne forblændet af billige koncertbilletter, telefoner eller computere.

»Der er flere personer, der tænker, at det er en fed fidus, og som bare vil gøre det en gang eller ti, og det er jo sindssygt let. Altså du og jeg ville - hvis vi var helt skånelsesløse - ville vi i løbet af få minutter kunne lave en annonce og garanteret få flere til at hoppe på med det samme«, siger Henrik Rosenven.

Svindleren kan ikke betale tilbage
Heldigvis kan politiet nemt spore svindleren.

Alligevel skal dem, der bliver snydt, ikke regne med at få deres penge igen.

»Det er superlet for os at finde gerningsmændene bagefter, men desværre er de ofte meget ligeglade. I langt de fleste tilfælde bruger de pengene, så snart de får dem. Derfor kan man som udgangspunkt godt forvente, at de her penge er tabt«, siger Henrik Rosenven.

LÆS OGSÅIt-svindlere levede fedt af andres kreditkort

Normalt rejser politiet en straffesag, hvor de også nedlægger et erstatningskrav, men hvis ikke svindleren kan betale tilbage, er der stort set ikke noget at gøre.

»For 200 kroner er det ikke besværet værd at rejse et civilt søgsmål. Man må nok tage en dyb indånding og så sige, at det bare var ærgerligt. Lidt som en parkeringsbøde«, siger Henrik Rosenven.

Heller ikke et par tusinde kroner bliver vurderet som et stort nok beløb til, at det kan betale sig.

Det samme svarer Rigspolitiet.

»Det er vigtigt, at danskerne bruger deres kritiske sans på nettet lige så godt, som de gør i den virkelige verden«, siger Niels-Otto Fisker.

Langt de fleste hjemmesider med køb og salg har en guide til, hvordan brugerne undgår at blive snydt.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken