Vi står foran en sommer spækket med tv-sport og dermed annoncer fra tv-forhandlere, der lokker med, at oplevelserne fra fodbold-EM, Tour de France, de olympiske lege etc. bliver langt stærkere, hvis vi ser dem på en lækker, ny og stor skærm.

LÆS ARTIKEL TDC tjener kassen på tv-kunder

Med optimal timing har Energistyrelsen derfor testet, om 38 tv-apparater lever op til den energimærkning, som har været et krav siden december sidste år. Dels ved at gennemgå producenternes skriftlige dokumentation. Dels ved at kontrolmåle 10 apparater på Teknologisk Institut.

»De undersøgte modeller holder alle, hvad producenterne lover, så energimærkningen er et værktøj, der gør det let for forbrugeren at vælge et energieffektivt tv ved at gå efter apparater med A+- eller A-mærke«, siger specialkonsulent Peter Nielsen fra Energistyrelsen.

En kraftig teknologisk udvikling de seneste år har generelt gjort fjernsyn langt mere energieffektive.

LÆS ARTIKEL Samsung tager hævn: »iPhone-ejere er nogle får«

Når det ikke kun fremkalder smil hos Energistyrelsen, er det, fordi vi samtidig køber flere og større fjernsyn, som er tændt i længere tid. På 10 år er vores samlede strømforbrug til fjernsyn vokset med 133 procent. Det står i dag for 10 procent af husholdningernes samlede forbrug.

Udviklingen vækker så stor bekymring, at arbejdet med at udarbejde nye, strengere EU-energieffektivitetskrav allerede påbegyndes i år, ligesom det er på tale efter amerikansk forbillede at indføre en konkret maksimumgrænse for, hvor meget energi et enkelt apparat må sluge – uanset størrelse.

»Vi opfordrer folk til generelt at være bevidste om deres forbrug, hvilket man bl.a. kan få råd om på Go’ Energis hjemmeside. Skal fjernsynet alligevel skiftes, er det en god ide at kigge på energiforbruget«, siger specialkonsulent Peter Nielsen.

LÆS ARTIKEL B&O er på vej med billigere tv

Det miljøbevidste valg er også godt for husholdningsøkonomien. Energistyrelsen har beregnet, at man årlig sparer 420 kr., hvis man vælger et tv på 42 tommer i energiklasse A+ frem for i klasse D. I apparatets forventede levetid løber det op til en besparelse på 3.000 kr.

Tæl tommerne
Men det er en afgørende pointe, at det ikke er nok at se isoleret på energimærkningen. Produkterne vurderes nemlig i forhold til skærmens størrelse, og et stort tv bruger i sagens natur mere energi end et mindre.

Et A-mærket 47-tommers tv bruger eksempelvis for 1.400 kr. mere elektricitet i sin levetid end en tilsvarende model på 26 tommer. Og et A-mærket apparat med en stor skærm kan godt bruge mere strøm end et D-mærket med lille skærm.

LÆS ARTIKEL Lotteri at købe nyt tv: Hver 10. risikerer sort skærm

Man skal tjekke det konkrete forbrug af kWh, som skal angives på energimærket, hvor også det årlige strømforbrug ved fire timers daglig drift kan læses.

Forbrugere, som ikke ønsker at bidrage til øget produktion, men hellere vil købe eller aftage et brugt tv, har ingen energimærkning at støtte sig til. Når det gælder ældre modeller, kan man som tommelfingerregel regne med, at plasmaskærme hører til de mest strømslugende. Og at fladskærme som udgangspunkt bruger mindre strøm per tomme end fjernsyn med billedrør, men da de ofte er større, vil de tit ende med at sluge mere strøm.

Er man en strømbevidst ejer af et af de 1,5 millioner billedrørsfjernsyn, der stadig findes i danske hjem, kan det dog tænkes, at der også ud fra et energifokus er belæg for at se på nyt tv.

»Hvis man skifter sit 32-tommers billedrørsfjernsyn ud med et moderne 40-tommers LED-tv, vil man både få bedre billedkvalitet, større skærm og en mindre elregning«, siger Kurt Frausing, direktør i Brancheforeningen Forbrugerelektronik med henvisning til de seneste års teknologiske landvindinger.

FACEBOOKBliv ven med Politiken