Annonce
Annonce
Annonce
Digitalt 10. aug. 2012 KL. 07.00

Dine stueplanter er fremtidens computermus

I Disneys research-afdeling kan de styre en computer ved at røre en plante.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Glem kun at tale til dine stueplanter, for snart kan du også røre ved dem - og de kan svare dig tilbage og måske erstatte både din computermus og smartphonen på sigt.

Forskere hos Disney har opfundet en teknologi, der gør ægte planter til noget aparte organiske styreenheder for en computer.

Teknologien har Disney poetisk nok kaldt "Botanicus Interacticus", og den fungerer ifølge forskerne både i kunstige plastik-planter og de ægte. Ved at placere en elektrode i jorden under planten, så kan en computer måle, hvor man berører planten henne.

LÆS ARTIKELFremtidens mus sidder i øjet

Elektroden sender et elektrisk signal igennem planten på en frekvens mellem 1 KHz og 3 MHz, og ved at analysere plantens udseende og signalets styrke, kan computeren beregne, hvor brugeren har rørt ved planten.

Skift kanal med kaktussen
Dette indgreb skader ifølge Disney ikke planten, og elektroden sat under planten måler selv flere fingre eller sågar gestikulationer, hvis man f.eks. kører fingerne hen over plantens blade eller stængel. Dermed kan forskellige planter udtrykke forskellige interaktioner, og endda bruges som instrumenter:

»Vi kan præcist og utvetydigt genkende berøringen af planterne, så derfor kan planterne bruges til at give kommandoer (til en computer - red.), såsom at spille en tone, vælge en dato i kalenderen eller skifte kanal på fjernsynet«, skriver Ivan Poupyrev fra Disney Research, der er den ene af de fire forskere bag projektet, som er et samarbejde mellem Disney, University of Arts i Berlin, Studio NAND i Tyskland og Tokyos universitet.

Disney  arbejder også på kunstige planter, som denne kaktus, men både de falske og ægte planter kan bruges med teknologien.

»Strukturen og den fysiske udformningen af hver planteart skaber unikke interaktionsmønstre. Det betyder, at hver plante opfordrer til forskellige typer af berøringer, hvor man f.eks. let kan køre fingrene ned ad stænglen på en orkidé , mens en gardenia indbyder til mere ustruktureret og legende interaktion«, skriver forskerne.

LÆS ARTIKEL Ny brille kan styre computeren

Dermed har Disney også udviklet et organisk musikinstrument, hvor hvis man rører ved toppen af planten, spiller computeren et A, men holder du længere nede på plantestænglen, så gjalder det dybe F ud.

Fra smartphones til smartplants
Disney fremviser Botanicus Interacticus netop nu på den amerikanske grafik- og interaktions-messe SIGGRAPH i Los Angeles, hvor de besøgende kan "kommunikere" med ægte og kunstige planter, da Disney har "illustreret" ved hjælp af 3D-grafik og lyd, hvordan planterne reagerer på menneskelig berøring.

I første omgang er Botanicus Interacticus ment som et eksperiment og underholdning, men det er kun starten:

»Vi er meget interesserede i teknologier, som opfordrer børn og voksne til at bevæge sig og interagere med deres fysiske omgivelser og hinanden frem for med digitale enheder som f.eks. smartphones. Dette kan opnås ved at gøre de sociale rum omkring os mere intelligente, responsive og adaptive«, skriver forskerne.

Dermed håber de, at planterne kan føre til nye former for menneskelig interaktion og teknologi samt skabe ny digital platform med mere fokus på vores omgivelser, så de i højere grad kan bruges inden for både undervisning og underholdning.

Kilder

Comon (eksternt link)

Disney (eksternt link)