Annonce
Annonce
Digitalt 13. aug. 2012 KL. 15.53

Ny version på vej: DSB indrømmer massivt bøvl med billet-app

DSB Billet har været plaget af fejl siden lanceringen. DSB laver en ny version.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

»God ide, dårlig udførelse.«

Under den overskrift skriver en af brugerne på Androids Google Play, hvorfor DSB bør tage sig sammen og få selskabets billet-applikation til Android og iPhones til at virke. For det gør den langt fra altid, fremgår det:

Slet ikke godkendt
»Idéen og tankerne bag fejler intet. Det er en rigtig god app, når den da virker. For denne app er fyldt med fejl, og når man har med penge at gøre, så er det bare slet ikke godkendt«, skriver brugeren og fortæller, hvordan appen lukker pludselig ned i tide og utide, også midt under betaling.

»Man kan jo ikke sige andet, end at den passer meget godt til DSB; ikke til at regne med«, lyder salutten.

Hårde ord, men nu har DSB indrømmet, at der er for mange fejl på appen, som op imod 5.000 mennesker benytter hver dag til at købe togbilletter via deres smartphone i stedet for at gå til billetlugen eller automaten og få en fysisk billet.

LÆS ARTIKELSå mange apper downloader vi til vores smartphone på et år

Til Ingeniørens it-site på nettet, Version2, fortæller DSB, at der i løbet af denne uge vil blive udviklet en ny version af appen, som så først skal igennem en godkendelsesprocedure - i hvert fald i Apples App Store.

Hvis den nye version til Android smartphones er færdig lige så hurtigt, burde den være klar i Google Play i denne uge, da Android-systemet ikke bruger så lang tid på at godkende nye apps.

billetbøvl.  DSB Billet får kun tre ud af fem stjerner af brugerne på Android Google Play, hvor appen kan hentes. Klart flest har dumpet den med en enkelt stjerne. »Vi selvfølgelig rigtig kede af, at det her påvirker vores kunder. Og de kunder, der på grund af serverfejl har fået lavet dobbeltkøb, får selvfølgelig refunderet købet«, siger Helene Gram Rabell til Version2.

LÆS OGSÅ3 gode apper: Her finder du din nye bil

Fejlene er blevet oplevet på mange forskellige måder af brugerne. Udover hvad brugeren ovenfor nævner, har DSB selv indrømmet tilfælde af nedbrud hos DSB IT, KMD, som driver leverandørens betalingssystemer, og NETS/Teller, som står for indløsningen af betalingstransaktioner. Også serverfejl har været et gentagende problem hos DSB IT.

DSB Billet er blevet downloadet over 400.000 gange siden lanceringen i juni 2010. Den bliver downloadet omkring 25.000 gange om måneden, og op imod 5.000 mennesker bruger den hver dag til at købe billetter på smartphonen.