Mange mennesker vil opfatte det som grænseoverskridende at overlade deres private computer til it-eksperter, som kan trænge dybt ind i maskinernes indre.

For derinde ligger blandt meget andet vores private breve, billeder, indkøb, musik, bøger – en ret omfattende logbog over vores tanker og kulturvaner. Over vores liv.

Men familiemedlemmer fra to københavnske familier, fire mennesker i alt, har på Politikens foranledning gjort det. Fordi de er nysgerrige efter at vide, hvor meget andre trænger ind i vores computere. Og for at finde ud, hvad de spor, vi hele tiden efterlader os, når vi bevæger os rundt på nettet, bliver brugt til. Og det er ikke så lidt, som man kan læse på forsiden af dagens 1. sektion.

LÆS OGSÅGoogle får 135 millioner i bøde for at kigge kunder over skulderen

På grund af dette eksperiment sidder amerikanske Joseph Kiniry, lektor på IT-Universitetet og ekspert i hacking og computersikkerhed, en dag sidst i juni i en villalejlighed i Vanløse.

Retsmedicinsk undersøgelse
Her bor Jette Christensen med sin mand og tre sønner. Hun er udsendelsesproducer i DR og har stillet sin bærbare til rådighed for forsøget. Det samme har 17-årige Matthias Leonhardt Christensen.

Joseph Kiniry forklarer, at han vil kopiere indholdet af de to computere over på en harddisk, han har med. Og så vil han senere i ro og mag underkaste indholdet et grundigt eftersyn. A forensic – en retsmedicinsk undersøgelse – som han med et smil kalder eftersynet.

Kopieringen tager et sted mellem en og to timer, og mens den foregår, stiller han Jette og Matthias Christensen nogle få spørgsmål om deres kendskab til og brug af computere.

Matthias Leonhardt Christensen har en MacBook Pro. Hvordan med computersikkerhed? spørger Joseph Kiniry. Har Matthias nogensinde gjort noget aktivt for at sikre sin computer mod indtrængen?

Han ryster på hovedet.

Tænker på computersikkerhed
Jette Christensens bærbare computer er en Acer med en del år på bagen. Heller ikke hun har gjort noget aktivt for at beskytte sit privatliv på computeren.

»Men jeg tænker meget på computersikkerhed. Og så er jeg faktisk begyndt at læse 'I agree'-dokumenterne (de ofte alenlange dokumenter med betingelserne for at bruge diverse tjenester på nettet, man skal acceptere for at få adgang, red.), inden jeg klikker i den lille boks«, siger Jette Christensen.

De to er, som folk er flest, når man spørger til deres brug af computere, konstaterer Joseph Kiniry.

»Jeres svar er nærmest standardsvar. De fleste har det på samme måde som jer: Man er klar over, at forskellige virksomheder bruger oplysninger fra vores computere. Men hvordan det i praksis foregår og ikke mindst omfanget, kender de færreste noget til«, siger han.

LÆS OGSÅHjemmesider samler ulovligt oplysninger om brugerne

Nogle dage senere gentager sceneriet sig. Nu i en andelslejlighed på Indre Nørrebro, hvor Peter Schmidt bor med sin familie, der består af far, mor og to hjemmeboende døtre. En voksen søn er flyttet hjemmefra.

Peter Schmidt er læge på Hvidovre Hospital, og det er hans og hans datter, 17-årige Camilles computer, der skal kopieres. Og denne gang ikke af Joseph Kiniry, men af to af hans studerende, Ian Qvist og Michael Bisbjerg. Begge har stor erfaring med at bevæge sig rundt i andres computere og skal også være med til at analysere indholdet på forsøgsdeltagernes computere.

Peter Schmidts computer er en Hewlett-Packard af lidt ældre dato. Den bliver primært brugt til at skrive og læse mails på, til netbank, til opbevaring af billeder og til at downloade musik med.

»En gang imellem går jeg ind og fjerner filer. Men jeg læser aldrig 'I agree'-dokumenter«, siger han.

Camille Smidt – og ja, Peter Schmidts datter hedder Smidt efter moren – er dagligt på Facebook, downloader musik, mailer og bruger sin computer til at søge information.

Så igen: en meget gennemsnitlig familie med hensyn til computerbrug. Og i det hele taget skal det vise sig, at computerne fra de to familier har en hel del tilfælles. Især med hensyn til fænomenet cookies.

Usynlige sladderhanke
En cookie er en lille tekstfil med information, som bliver placeret i computerne hos de brugere, der besøger en hjemmeside. Cookies kan groft sagt inddeles i to grupper.

Nogle hjælper dig, så du bedre kan komme rundt på de hjemmesider, du besøger. De sikrer for eksempel, at hjemmesiderne kan genkende dig og huske dit password, når du vender tilbage.

Eller hvad du har lagt i indkøbskurven. Den slags cookies gør det nemmere for dig at navigere rundt på nettet, og nogle hjemmesider er helt afhængige af disse cookies for at kunne fungere optimalt.

Men så er der de cookies, der er anbragt på din computer – ikke for at hjælpe dig, men for at hjælpe andre.

Det er cookies, som groft sagt bliver placeret af de hjemmesider, du besøger, men på vegne af andre med det formål at udspionere din færden på nettet. De kaldes tracking cookies. De bliver brugt af blandt andre reklamebureauerne, så de kan genkende dig, så snart du går ind på en hjemmeside, hvor bureauerne annoncerer.

Guld værd
Med andre ord: Når du går ind på for eksempel Politikens hjemmeside, politiken.dk, vil forskellige reklamebureauer og andre virksomheder, som beskæftiger sig med annoncering på nettet, med Politikens samtykke placere tracking cookies i din computer.

Det betyder, at hver evige eneste gang du klikker ind på en hjemmeside, hvor et reklamebureau har placeret en annonce for en kunde, får bureauet besked om det. Det kan med andre ord følge din færden rundt på nettet. Det kan se, hvornår du går ind på de forskellige hjemmesider, og hvor længe du bliver der. Og de kan følge med i, hvad du klikker på, så længe du opholder dig på hjemmesiden.

Den slags information er guld værd, både for reklamebureauerne og for annoncørerne, og er en hjørnesten i blandt andet Googles virksomhed, som hvert år genererer et overskud på et tocifret milliardbeløb. I dollar vel at mærke.

Overvældende mange cookies
Tirsdag eftermiddag i denne uge er Joseph Kiniry ved at være færdig med sine analyser af indholdet på vores forsøgsdeltageres computere. I sit lille kontor på IT-Universitetet i Ørestad har han taget sig af de to Mac-maskiner, mens Ian Qvist og Michael Bisbjerg har analyseret de to computere med Microsoft-styresystemer. Og det, han har fundet, har faktisk rystet ham en hel del.

På Matthias Christensens bærbare ligger der ikke færre end 4.006 cookies. 1.707 er cookies, som hjælper computeren til at fungere hurtigt og smidigt. Men 2.299, langt over halvdelen, er tracking cookies.

På Camille Smidts Mac er tendensen endnu mere udtalt. Af de i alt 4.802 cookies er 1.517 hjælpe-cookies, mens 3.285 er tracking cookies. To tredjedele af cookierne på hendes maskine ligger der altså for – ikke at hjælpe hende, men for at andre kan tjene penge på hende, som Joseph Kiniry bemærker.

Til ingen nytte
Det er nogle år siden, at Joe Kiniry senest foretog denne form for undersøgelse af private computere. Og udviklingen siden da har været eksplosiv.

»Jeg havde forventet, at der ville ligge i størrelsesordenen 3-400 cookies på hver maskine, hvoraf omkring 10 procent ville være tracking cookies. Det kommer bag på mig, at vi nu taler om flere tusinde«, siger han – og kan ikke lade være med at blive lidt deprimeret over udviklingen.

»Tracking cookies er udelukkende til for at spionere på dig, når du bevæger dig rundt på nettet«.

Men gør de slet ikke gavn?

»Nej. Jo, hvis du elsker at købe ting og er meget interesseret i reklamer. Men derudover er de ikke til nogen nytte. Jeg fjerner konsekvent tracking cookies fra min computer, og det har ingen som helst negativ indflydelse på, hvordan jeg kan browse på nettet«.

Og uanset hvordan man vender og drejer det, er det en indtrængen i privatsfæren, når udefrakommende placerer noget, vi ikke har bedt om, inde i vores computere.

Loven er da også helt klar på dette område: Siden december sidste år har alle danske hjemmesider – hvad enten det er private virksomheder eller offentlige institutioner – skullet søge et såkaldt informeret samtykke, før de lægger cookies i brugernes computere. Brugerne skal altså tilbydes at sige enten ja eller nej til cookies.

Bryder loven
Men stort set alle danske hjemmesider bryder loven på dette punkt.

Ian Qvist og Michael Bisbjergs undersøgelse af de to forældres pc’er med Microsoft-styresystemer viser et mere behersket antal cookies. I Jette Christensens pc fandt de to i alt 958 cookies, heraf 489 tracking cookies. Mens Peter Schmidts indeholdt 1.327 cookies, hvoraf de 750 var tracking cookies.

Den store forskel på antallet af cookies i de unges og forældrenes computere undrer ikke Ian Qvist.

»Der er ingen tvivl om, at unge generelt har et meget mere aktivt online-liv end ældre. En stor del af deres sociale liv foregår på nettet, de køber tøj og andre ting og kommer i det hele taget meget rundt på mange forskellige websider. Mens det stadig er sådan, at de ældre generationer bruger nettet mindre og ofte i relation til deres arbejde«, siger han.

Og, supplerer Joseph Kiniry, der vil også være en tendens til, at unge er mere frygtløse med hensyn til, hvilke websider de begiver sig ind på:

»Mange lidt tvivlsomme websider smider en masse cookies hos de besøgende. Mens de ældre generationer mere færdes på sites, som trods alt holder noget igen med at bruge cookies«.

Ung nervøsitet over udviklingen
»Interessant«, siger Jette Christensen, da hun hører om resultatet af forsøget på hendes computer.

»Det er godt, at der endelig bliver sat fokus på det her. Jeg tænker meget på, hvordan det påvirker især mine to yngste sønner. De synes jo, at vi er nogle gamle idioter, når vi mener, at de bør interessere sig mere for, hvad der foregår på nettet. Men gamle idioter kan også have ret«, siger Jette Christensen.

Som også pointerer, at cookie-bombardementet ikke er noget, der ligefrem gør hende utryg.

»Grundlæggende er nettet jo fedt, og det er fantastisk, at vi kan hente så megen information der. Men jeg synes, at det er irriterende med de mange cookies, fordi det dybest set betyder, at alting bliver så skræddersyet og målrettet«, siger hun.

Også Peter Schmidt hæfter sig ved, at reklamebureauernes intensive analyser af forbrugerne fører til forudsigelighed.

»Går jeg glip af nogle gode overraskelser, tænker jeg. Men generelt er jeg ret ligeglad med reklamer. Og hvis der var mulighed for det, ville jeg helt klart sige nej til tracking cookies«, siger han.

Hverken han eller Jette Christensen kan huske, at de er stødt på sites, der overholder loven om informeret samtykke.

Men hvad så med den yngre online-generation. Som er vant til at færdes på nettet, og som har ry for at være nærmest ligeglade med, hvor meget af deres liv der bliver flashet på nettet?

»Jeg synes, det er svært at forholde sig til, om der ligger mange cookies på min pc, for jeg har jo ikke noget at sammenligne med«, siger 17-årige Camille Smidt. »Men det er ikke noget, jeg ligger vågen om natten over«.

Matthias Leonhardt Christensen, ligeledes 17, er mere betænkelig.

»Det kommer virkelig bag på mig, at der er så mange cookies på min Mac«, siger han. »Og især at der er så mange tracking cookies. Jeg havde regnet med en tredjedel, men ikke to tredjedele. Men man får jo heller aldrig noget at vide om, at de bliver lagt der, og det vil jeg da gerne vide«.

Og udviklingen bekymrer faktisk den unge gymnasiast:

»Ét er, at det bliver brugt til reklamer, det kan være uskyldigt nok. Men det kan tage overhånd og bruges til andre former for overvågning«.