Annonce
Annonce
Digitalt 30. aug. 2012 KL. 03.00 opdateret 30. aug. 2012 KL. 12.53

Danmark stoler mere på Google end nabolande

Mens Norge, Tyskland og Sverige begrænser Google-tjeneste, tøver Danmark.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tusindvis af private og offentlige danske virksomheder bruger Google Analytics - en gratis nettjeneste, som analyserer trafik på hjemmesider.

Men dermed overtræder de loven om beskyttelse af personoplysninger, mener flere eksperter i it-sikkerhed.

Norges datatilsyn har netop kendt brugen af Google Analytics ulovlig. Årsagen er, at de cookies, som Google Analytics på vegne af virksomheder anbringer i brugernes private computere, røber pc’ernes såkaldte ip-adresser til Google.

LÆS OGSÅFirmaer bryder loven på nettet

Og da EU, hvis lovgivning Norge læner sig op ad, definerer ip-adressen som en personoplysning er det forbudt, medmindre brugerne udtrykkeligt giver tilladelse til det.

Tysk tvang
Det er heller ikke lykkedes nordmændene at få klart svar på, om Google bruger de oplysninger, der indsamles via Google Analytics, til andre formål end analyse af trafik på websider.

Hvis det sker, er også det ulovligt. De norske virksomheder har fået indtil 10. september til at indhente svar på datatilsynets spørgsmål.

SE OGSÅOffentlige myndigheder bryder cookie-loven på stribe

Også de tyske myndigheder er kritiske i forhold til brugen af Google Analytics.

Efter flere års forhandlinger lykkedes det for knap et år siden Tyskland at tvinge Google til blandt andet at anonymisere tyske brugeres ip-adresser.
Sveriges Datainspektionen tillader brugen af Google Analytics, fordi brugen af tjenesten faktisk rummer muligheden for anonymisere ip-adressen, en mulighed Datainspektionen selv benytter. Ip-adresserne kan groft sagt sammenlignes med et privat telefonnummer.

Nordea og Danske Bank takker nej
I Danmark har banken Nordea valgt ikke at bruge Google Analytics, netop fordi man ikke vil udlevere personoplysninger. Heller ikke Danske Bank bruger Google Analytics på sin hjemmeside.

»Efter min opfattelse er det piv-ulovligt at bruge Google Analytics«, siger Ivan Bager, webanalytiker i Nordea:

»Virksomhederne videregiver adfærdsdata til tredjepart uden deres kunders eksplicitte accept, og det må man ikke«.

LÆS OGSÅGuide: Sådan fjerner du cookies i Google Chrome

Politiken har talt med flere it-eksperter, som er enige med Ivan Bager.

I Danmark er det Datatilsynet, som skal holde øje med, at persondataloven bliver overholdt.

»Vi har indtil nu ikke prioriteret at rejse en sag om, hvor vidt det er lovligt for danske virksomheder at bruge Google Analytics. Men vi følger sagen i Norge«, siger kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen.

Hun understreger, at det er de dataansvarlige – altså ejerne af hjemmesiderne – der har ansvaret for, at de tjenester, de bruger, overholder loven.