Niels Bohr, som hører til blandt Danmarkshistoriens skarpeste hjerner, kan i dag fejre '127 års fødselsdag'.

Den Nobelpris-vindende fysiker, som blev født i København i det herrens år 1885, mindes i dagens anledning af søgemaskinen Google for sit store bidrag til videnskaben.

Derfor vil dem, som klikker ind på Googles hjemmeside i løbet af søndagen, kunne se en grafisk fremstilling af fødselsdagsbarnets berømte atommodel.

Geni.  Den legendariske videnskabsmand, Niels Bohr, får sig en tænkepause over en pibe tobak. Foto: Mogens Berger. Professor Niels Bohr, som døde i 1962, var med til at skabe en bedre forståelse af atomets struktur og med til at udvikle kvantemekanikken. Han kaldes derfor for atomspaltningsteoriens fader.

I 1921 blev han leder af en nyopført afdeling for teoretisk fysik på Københavns Universitet, som senere blev omdøbt til Niels Bohr Institutet. Og året efter fik han Nobelprisen i fysik for sin banebrydende model for atomers opbygning.

Når man hedder Bohr til efternavn og er en del af den berømte Bohr-slægt, forventes det nærmest, at man er forsker på højt plan.

Broderen Harald var en stor matematisk tænker, og sønnen Aage var arveligt belastet, hvad angår interesse og evne for atomforskningen.

Han løftede på bemærkelsesværdig vis arven efter sin berømte far ved at blive professor og nobelpristager. Aage Bohr døde i 2009.

Flere priser til Bohr-familien
DTU-professor Henrik Bohr, der er sønnesøn til Niels Bohr, har fået flere udmærkelser i USA og er æresdoktor ved det russiske Tiraspol-universitet. Desuden har han mere end 200 videnskabelige artikler bag sig og har bidraget til ni patenter.

Niels Bohrs oldebarn slægter også sin Nobelpris-vindende oldefar på.

Emil Bjerrum-Bohr er teoretisk fysiker og har en ph.d. fra Niels Bohr Institutet og en forskerkarriere i Storbritannien og USA bag sig.

I slutningen af sidste år fik han 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden til at udfordre de grundlæggende fysiske teorier, som oldefaren blandt andet var bagmand til.

LÆS MERESå har den næste Bohr erobret fysikken

Målet er at finde helt nye metoder til at beregne, hvilke partikler der vil dannes ved proton-kollisioner på det europæiske center for partikelfysik CERN.