Annonce
Annonce
Digitalt 23. okt. 2012 KL. 21.54

iPad har fået en lillebror: Velkommen til iPad mini

Men Apple lancerede også en ny udgave af den store iPad, og det var ikke lige populært hos alle.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Har du et eksemplar af den tredjegenerations iPad, der kom for cirka et halvt år siden?

Så er du ikke længere helt fremme på beatet med Apples teknologi. Lidt før klokken 20 dansk tid nedkom Apple nemlig med ikke én, men to nye iPads. Den ene er den iPad mini, vi allerede havde hørt om. Den anden var en ny version af den store iPad. Og det sidste har allerede gjort en hel del mennesker sure.

Ny Ipad kun et halvt år efter den sidste
Normalt går der et år, mellem Apple opdaterer deres iPads i normal størrelse. Men allerede fra på fredag kan du forudbestille en helt ny 9.7-tommers iPad, der skal erstatte den iPad, der er i butikkerne lige nu.

LÆS OGSÅ Rygterne svirrer: Det afslører Apple i aften

Den nye, fjerdegenerations iPad har fået en ny, hurtigere processor, nemlig A6X, der er en tablet-version af den samme CPU, der sidder i den nye iPhone. A6X er dobbelt så hurtig som den processor, der sidder i den iPad, der blev lanceret for kun et halvt år siden, i hvert fald når det gælder afvikling af skærmgrafik.

Derudover har den nye iPad også den nye Lightning-connector ombord, kameraet foran er nu opgraderet til HD (720p) og den understøtter flere 4G/LTE-netværk end den tidligere. Om de danske LTE-netværk er inkluderet, vides endnu ikke.

Vreden flød over på Twitter
Hvad der dog allerede er sikkert, er at Twittersfæren eksploderede ved annonceringen af fjerde generations iPad. Og det var ikke med stor tilfredshed. Mange er blevet sure over, at den iPad, mange mennesker har købt for nylig, allerede er uddateret.

LÆS OGSÅ Apple-computer gav kvinde nikkelallergi

Som Twitter-brugeren SteveStreza skriver: »For kun et halvt år siden fik vi jer til at købe tredjegenerations-iPad’en. Nu vil vi så gøre jer rasende ved at afsløre iPad i fjerde generation. Og I vil købe den alligevel.«

Twitter-hashtagget #Lookatthefuckswegive (»Se, hvor ligeglade, vi er«) blev lynhurtigt tillagt Apples nye fjerdegenerations iPad og tech-bloggeren Purav D skrev dertil »Nå, så du købte en iPad i marts? Se, hvor ligeglade, vi er. Her er iPad 4, bitches, og I vil købe den bare fordi.”

Mini-udgave af iPad ventet med spænding
Så var der mere udbredt tilfredshed med to andre produkter, som Apple også afslørede i dag: Den nye iPad mini og den nye iMac.

Især iPad mini fik stor applaus fra de inviterede gæster i salen, hvor pressemødet foregik. Ganske som forventet er iPad mini en 7,9 tommer stor udgave af iPad. Med en mindre formfaktor er der dog også mindre plads til hardware, så man skal ikke forvente en iPad, der er lige så hurtig og rap som sin storebror.

LÆS OGSÅ Kryptisk Apple-indbydelse antyder ny mini-iPad

I stedet kan iPad mini opfattes som en iPad 2 i miniformat. Den har samme skærmopløsning – 1024x768 pixels - og samme CPU ombord , A5. Hvor den dog alligevel adskiller sig fra sin ældre storebror, er på kamerasiden. Der sidder et 5 megapixels kamera til fotos på bagsiden og et HD (720p)-kamera på fronten til videochat f.eks. via FaceTime eller Skype.

Mini-udgaven af iPad kan også gå på nettet hurtigere end sin ældre storebror, i hvert fald når man er ude i verden og bruger den mobile forbindelse. Den kommer nemlig i en version, der understøtter 4G/LTE, men den lander først to uger efter WiFI-udgaven. Sidstnævnte skulle begynde at blive leveret 2. november til de mennesker, der vælger at forudbestille fra på fredag.

LÆS OGSÅ Apple: Du holder din iPhone 5 forkert

iPad mini er ”mini” på flere måder. Den er også tynd og let. Den vejer kun lige over 300 gram og er 7.2 mm tyk på det tyndeste sted. Apple gjorde ved pressemødet en del ud af, at man får mere skærmplads ud af iPad mini end konkurrenter som Googles Nexus 7 eller Amazons Kindle Fire. Og det er primært fordi, skærmen er i 4:3-format modsat widescreen (16:9)-format, som hos konkurrenterne.

Når iPad mini lander i Danmark 2. november, vil den koste 2599 kroner for den mest basale model med 16GB lagerplads og uden mobildata-forbindelse. Den nye udgave af den store iPad koster det samme som de nuværende iPad-modeller.

Nye iMacs er ultra-tynde
Den anden lancering, der gav store bifald var de nye iMac-modeller. Apples alt-i-én-computer har fået endnu et ansigtsløft, eller måske skulle kalde det en fedtsugning. For den nye iMac, der findes i 21.5-tommers og 27-tommers versioner, er nemlig tyndere end nogensinde.

Det elegante design er nu slankere i kanterne end i selve midten af computeren. Og ved kanten er den kun 5mm tyk. Apple kalder den deres smukkeste iMac til dato, og det vil mange sikkert give dem ret i. Skærmen har som forventet fået Apples Retina-teknologi ombord, der giver en større farvedybde og kontrast og en opløsning på op til 2560x1400 pixels for den største model.

LÆS OGSÅ iPhone 5's børnesygdomme forårsager strejke i Kina

De fås med Intels i5- og i7-processorer ombord og hurtige harddiske, der kan give ejeren helt op til 3 TB (3000 Gigabyte) plads at boltre sig på. Den lille model på 21.5 tommer lander i november og priserne starter ved 10.599 kroner. Den store model på 27 tommer kommer først i december.

Den lille Mac Mini-computer har også fået et løft på hardwaresiden, og man kan således købe en lille, stationær Mac med det nyeste hardware ombord (hvis man selv har skærm, keyboard etc.) for 4.899 kroner.

MacBook Pro får Retina-skærm
Endelig lancerede Apple også en ny udgave af deres populære, bærbare pc, MacBook Pro. For et halvt år siden sendte de en ny 15” MacBook Pro på gaden, der har Retina-teknologien ombord, som man også finder i iPad, iPhone og nu også i iMac. Men Apple anerkendte på dagens pressemøde, at dens mindre udgave på 13 tommer er langt mere populær.

LÆS OGSÅ Apple under pres: iPhone 5's børnesygdomme vælter frem

Derfor har de nu lavet en udgave af deres 13” MacBook Pro, der også har Retina-skærm. Dens opløsning er på 2560x1600 – eller næsten det dobbelte af en HD-skærm. Den er også væsentligt tyndere og lettere – den er 20% tyndere og dens vægt er skåret ned til 1.6 kilo.

Derudover kommer den ligesom sin forgænger med Intels i5- og i7-processorer, og har derudover SSD-diske ombord, så den er hurtigere end laptops med almindelige harddiske. Den har også et webkamera i HD og en batterilevetid, der ifølge Apple skulle være på 7 timer. Den kan allerede bestilles nu og starter ved en pris på 10.699 kroner.