En martsdag for præcis tyve år siden satte en yngre Oxford-fysiker på den schweiziske forskningsstation Cern sig til tasterne og skrev til sin chef.

»Et forslag«, kaldte han sin vision eller for at bruge englænderens eget modersmål: »Information Management: A Proposal«.

Under denne ydmyge overskrift udfoldede Tim Berners-Lee sin ide. Teksten underbyggede han med et vildtvoksende diagram af talebobler, der skulle blive verdensberømte, og derpå afleverede han det hele til chefen, Mike Sendall, som læste forslaget igennem.

Mike Sendall reagerede også. Med tre små håndskrevne ord, kradset ned øverst på notatet, gav han venligt imødekommende sin unge forsker grønt lys til at gå videre:

»Uklart, men spændende«, skrev han.

Det må siges at være et af det 20. århundredes mest underspillede udsagn.

Siden har den ’spændende’ lille ide revolutioneret verden på en måde, som ingen den dag på Cern kunne forudse. Tim Berners-Lee, søn af to matematikerhjerner fra England og opvokset med gamle fjernsynsrør og skruetrækkere i hænderne, havde netop spundet den første tråd i et globalt spindelvæv, der skulle komme til at rykke industrisamfundet op med rode og lægge grunden til videnssamfundet: World wide web var født. Med alt hvad dertil hører af søgemaskiner, sociale mødesteder, elektronisk billetbestilling, meningsudveksling, der krydser kloden, strømme af informationer om stort og småt, global kommunikation ud i de fjerneste flækker og i det hele taget bare overload af viden.

I dag fejrer Cern 20-årsdagen med direkte web-transmitteret Eurovision-festtale klokken 14:00 GMT fra fødestedet. Den selvfølgelige hovedtaler, fløjet ind fra MIT i Boston, hvor han i dag er professor, er den nu 53-årige Tim Berners-Lee. Der er andre mennesker og datoer, man kunne fejre, men som det fremgår af de mange gratis søgemaskiner, Berners-Lee selv har monteret på den globale printplade, opfattes han med sit berømte ’proposal’ som opfinderen af web’en. Eller www, som den kaldes med et grafisk genkendelige kælenavn for protokollen, der i hvert fald i princippet gør, at alle mennesker i verden kan dele al information med hinanden.

Pakkeløsning
I virkeligheden tog revolutionen fart længe før. Med den kolde krig op gennem 1950’erne fulgte især i USA en ny bevidsthed om sårbarheden over for fjendtlige angreb. Ved stort set at bombe eller ødelægge én telestation kunne ’fjenden’ lamme al kommunikation og få et helt samfundssystem til at kollapse. Den tanke satte gang i udviklingen af verdens første netværk, det amerikanske ARPAnet, som blev åbnet i 1969 og forbandt militærets computere med hinanden – til at begynde med dog kun tre i alt, fortæller medieforsker ved Aarhus Universitet, Niels Brügger, der har forsket i nettets historie.

Arpanet var opbygget, så informationer kunne nå frem, selv om dele af netværket skulle blive ødelagt ved et muligt atomangreb. Informationerne blev sendt af sted decentralt i små elektroniske ’pakker’, og gik en enkelt server ned, fandt pakken selv en anden vej. ’Fjenden’ skulle altså finde alle pakker for at få noget ud af en aflytning. I løbet af 1970’erne koblede også universiteterne sig på nettet, og de stadig flere og større transporter af filer belastede efterhånden nettet så meget, at militæret trak sig ud i sit eget Milnet og overlod ARPAnet til fredelige formål.

Udviklingen har hele vejen igennem været drevet frem af en egen indre logik, fortæller medieforsker Niels Brügger: Jo flere brugere, der kommer på, jo flere modtagere og dermed nye brugere. Sammenlignet med udviklingen af Gutenbergs bogtrykkerkunst er udbredelsen af nettet derfor nærmest eksploderet, mener han:

»Det tog århundreder at få udbredt Gutenbergs teknologi. Det her er foregået over få årtier. Nettets logik er at vokse hurtigt«, understreger Niels Brügger.

E-mail ved et tilfælde
Undervejs blev den første e-mail opfundet ved et tilfælde, fortæller han. Forskerne begyndte sammen med de store informationspakker at sende små filer med meddelelser om, at de havde sendt eller med hyggeforespørgsler om, hvordan vejret var på den ene eller den anden kyst. E-mailen var opstået som et pragmatisk svar på et teknisk og socialt behov – fuldstændig som internettet selv, der var opstået som et behov for at skabe et system, der kunne få computere til at tale sammen.

En af de bestemte måder at lade computere tale sammen på var den, Tim Berners-Lee fik ideen til i Schweiz i 1989. Med forskere fra hele den vestlige verden samlet på Cern kunne han se, hvor besværligt det var, at alle skulle have de samme dokumenter programmeret ind i hver sin computer, i stedet for at dokumenterne kunne ligge på én computer, som kunne nås af alle.

Den tanke koblede Tim Berners-Lee med ideen om hypertekst, der ligger lige under den egentlige tekst og kan kaldes frem – som når vi navigerer på en hjemmeside og klikker os ned i afstikkere og lag på lag af mere fordybelse. I modsætning til når vi læser en bog, hvor rækkefølgen er forudbestemt, kommunikerer nettet anarkistisk og lader det være op til brugeren at bestemme, hvad der skal læses og hvornår. Ideen om world wide web kombinerer det, at computere kan tale sammen med det, at de kan kommunikere i flere lag. Det var det, Tim Burners-Lee forsøgte at skitsere med sit diagram for tyve år siden, og ideen gik ikke kun hjem blandt eliteforskerne på Cern.

Har De tjekket Deres e-post?
Den 11. december 1994 træder en kvindelig studievært fra Danmarks Radios tv-avis frem på skærmen med eksotisk nyt fra den fagre teknoverden til de måbende ude i de små hjem:

»Har De tjekket Deres elektroniske post i dag?« spørger hun med et skælmsk smil og svarer selv, at nej, det har danskerne jo nok ikke. Det lyder også langt ude, fremgår det af tonen, men det kan være, at danskerne kommer til det. Videnskaben har nemlig fuld gang i et internationalt, elektronisk post-system, og måske kan det være, at seerne fremover vil have hver sin postboks ude i en abstrakt computerverden.

Det er ikke engang femten år siden. Otte år efter har hver anden dansker adgang til web’en, og i januar i år krydsede verden den magiske grænse på over en milliard brugere.

Og hvad har det så gjort ved os?

Konkret har vi fået en gevinst på tid og tilgængelighed. Med få klik og færre sekunder kan vi skaffe alt fra doktordisputatser og bykort til knaldtilbud på flyrejser og kærester. Nettet er blevet kilde nummer et til viden og information, og man skal være maskinstormer ud over det almindelige for ikke at kunne få øje på fordelene, men vi har også mistet noget, understreger ph.d. i filosofi med ekspertise i digital kommunikation, Ejvind Hansen fra Aarhus Universitet: Vi har mistet tavsheden. Eller i hvert fald »fået skåret hverdagens små bidder af tavshed op i meget færre bidder«, som han siger:

»Vi har aldrig kommunikeret så meget, og det er jo en gevinst, men det er en reduceret måde at kommunikere på, hvor kun det skrevne ord tæller, og der er færre tidspunkter, hvor vi ikke siger noget til hinanden«, siger Ejvind Hansen.

Dermed mister vi »den her vished om, hvad vi siger, når vi ikke siger det«. Tonefaldet, pauserne og armbevægelserne.

»Den elasticitet, der ligger i, hvordan vi fortolker det, vi siger til hinanden, mister vi. Og et samfund, der ikke har plads til tavsheden, bliver let et præstationssamfund: Vi skal hele tiden være synlige og kunne evalueres i det, vi siger og gør. Nutidens evalueringssamfund ligner nutidens medie: Det, der tæller, er det, der er synligt«.

Samtidig udfordrer nettet ejendomsretten, fordi alt er blevet tilgængeligt. Udfordringen bliver at sortere.

»De nye aktører er dem, der kan hjælpe os med at lægge tingene ud på en imødekommende måde, så man kan finde det. Det vigtige er ikke længere mængden af viden, men kreativiteten«, siger Ejvind Hansen.

Www styrer os
Medieforsker i netværk Jacob Linaa Jensen mener, at Berners-Lees verdensomspændende web »umærkeligt er ved at overtage vores måde at tænke og agere på«.

»Vi bliver rastløse, fordi vi er vant til det gnidningsløse net, hvor alting går hurtigt. Vi kan vælge til og fra i hele verden med et klik, og det vil påvirke vores tankegang. Og så vil det påvirke samfundet, at de store aktører trods den åbne adgang for alle stadig er Tordenskjolds soldater. Vi, der er aktive i samfundet, har bare fået et nye medie at gøre os gældende på«.

Det var ikke en del af Tim Berners-Lees vision. Opfinderens drøm var at skabe et demokratisk fællesskab med fri adgang for hele verden. Men eksempelvis er det i en fattig verdensdel som Afrika stadig kun under fem procent, der har reel adgang til de tre gange w. Så der er stadig plads til, at verdens hurtigst voksende spindelvæv kan brede sig yderligere.

Blå bog Tim Berners-Lee
Født: 1955 i London.

Krediteret som opfinder af world wide web.

Opvokset i et forskerhjem. Uddannet fysiker fra Oxford, hvor han også byggede sin egen computer af reservedele.

I dag professor på Massachusetts Institute of Technology i Boston, USA, og direktør for det verdensomspændende W3-konsortium, der overvåger web’en.

Hjemmeside: www.w3.org/People/Berners-Lee/