Annonce

Vigilds Blog

Digitalt 25. jul. 2008 KL. 22.58

Reklamer skjuler sig i blogs

Reklameindustrien udnytter danskernes skrivekløe på nettet. De kommercielle blogs er dog på kant med markedsføringsloven.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvad der ligner personlige indlæg på internettet om hverdag og fritid, kan i realiteten være en reklame betalt af virksomheder.

At have en weblog bliver stadig mere udbredt, og 120.000 danskere har nu oprettet en af disse digitale dagbøger på nettet.

Reklamebureauer er ikke sene til at udnytte det populære medie, og de såkaldt kommercielle blogs er for alvor ved at slå igennem herhjemme.

På 10 måneder er 20 forskellige reklamekampagner sparket i gang af 700 forskellige danske bloggere, der tidligere kun skrev om emner efter deres eget valg.

Zentropa bag kommercielle blogs
Eksempelvis fik filmselskabet Zentropa tidligere på året udbredt kendskabet til spillefilmen ’Dansen’ via kommercielle blogs.

100 skribenter fik betaling for at skrive en kort tekst om filmen på deres blog.

Resultatet var, at 46.000 danskere læste med, og en tiendedel af dem blev så nysgerrige, at de klikkede sig direkte ind på ’Dansens’ hjemmeside for at læse mere om filmen.

I mediabureauet OMD, der rådgiver annoncører om, hvor det er fornuftigt at placere markedsføringskroner, opfatter man de kommercielle blogs som mere effektive end traditionelle reklamer.

»Der er mange på internettet, der bruger blogs som inspirations- eller informationskilde. De kommercielle blogs leverer derfor et mere troværdigt budskab end de traditionelle reklamer, fordi det ikke er virksomheden selv, men en anden forbruger, der anbefaler produktet«, siger digital direktør i OMD, Søren Clausen.

Angreb på troværdigheden
Han mener ikke, der blot er tale om et forbigående markedsføringsfænomen.

Men han frygter, at en voldsom udbredelse af de betalte blogs kan undergrave mediets troværdighed.

Forbrugerombudsmanden har allerede været fremme med en pegefinger over for den nye reklametrend:

»En omtale i en blog mod betaling er reklame, og reklame skal altid kunnet identificeres som sådan«, lyder det i udtalelsen, der henviser til markedsføringsloven.

Derfor skal det tydeligt fremgå af de betalte blogs, at en annoncør står bag budskabet.

Bloggerwave formidler kontakten mellem annoncører og beredvillige bloggere, og virksomheden stiller det krav til sine skribenter, at de skal skrive »sponseret af Bloggerwave«, hvis de vil have penge for deres ydelse.

Direktør: Stramme regler
Men det stiller Forbrugerombudsmanden sig ikke nødvendigvis tilfreds med, for Bloggerwave er ikke reklamernes reelle afsender.

Jurist Birgitte Wested siger, at oplysningen om, at mellemleddet betaler for indlægget, afviger fra det, Forbrugerombudsmanden tidligere har krævet.

Direktøren i Bloggerwave, Ulrik Svane, tror ikke, at nogen forbrugere med det nuværende stempel er i tvivl om, at der er tale om et betalt indlæg.

»Vores advokater har forsikret os om, at det er helt efter bogen. Vi gør, hvad vi kan for at holde os inden for Danmarks meget stramme regler for it og reklame«, siger Ulrik Svane.

Se også

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Dine penge
10. feb. KL. 14.58
Postlovløshed. En fyldt brevkasse signalerer fri bane til indbrudstyve, og med den nye lov om brevkasser står 'sladrehanken' nu frit fremme. - Foto: FINN FRANDSEN

Advarsel: Din nye postkasse kan invitere tyvene indenfor i ferien

Din nye brevkasse kan afsløre, at du er på vinterferie, pointerer forsikringsselskab.

Spil
10. feb. KL. 16.40
I Andy Grammers musikvideo skal man løbende vælge, hvordan historien skal forløbe ved at klikke på en af de to mulige veje på skærmen.

Fredagsspil: Musikvideoen rykker på spil

To nye musikvideoer fra Japan og USA bruger spil - på to vidt forskellige måder.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil