Annonce
Digitalt 12. maj. 2010 KL. 09.00

Genial USB-tuner gør din computer til et fjernsyn

POLITIKEN SYNES
LÆSERNE SYNES
5 bruger tjek (7)
19 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Elgato EyeTV DTT Deluxe

Tuneren er testet på en MacBook Pro med 2.53 GHz processor og 4 GB RAM.

Pris: 699 kr.

Elgato lover pengene tilbage, hvis Danmark vinder verdensmesterskabet i fodbold i Sydafrika.

Maks. opløsning: Full HD (1920 x 1080 pixels)

Udover tuneren medfølger der ekstern antenne, antenne til fastmontering, adapterstik til normalt antennekabel, USB-forlængerkabel, programmer og fjernbetjening.

Kræver Max OS X i min. version 10.4.11 eller Windows 7 samt min. en 2 GHz Intel/AMD-processor og 1 GB ram.

I mange gadgets er der en milevid afgrund mellem pr-spin og kønsløse pressemeddelelser og den skinbarlige sandhed, når man selv pakker produkterne op.

Men af og til sidder den bare lige i skabet.

Sådan var følelsen, da jeg pakkede Elgatos mini-USB-tuner ud, stak den i computeren og ti minutter senere så DR HD direkte på skærmen.

Konceptet er enkelt: sæt en lille adapter med påhæftet antenne ind i et ledigt USB-stik og nu kan computeren modtage digital tv og tilmed fungerer som harddiskoptager. Der er udførlig elektronisk kanalguide, alt kan timeroptages, og er man mere avanceret kan klip eksporteres til forskellige formater, så man f.eks. kan se optaget tv på sin mobiltelefon.

Se fjernsyn på iPod´en
Har man iPod Touch eller iPhone kan man sågar fjernstyre tuneren og se de danske kanaler overalt i verden via nettet - hvis vel at mærke ens hjemmecomputer står tændt, og man har mod til at tage kampen med korrekte router-indstillinger og indstilling af firewalls.

Elgato EyeTV DTT Deluxe er langt fra den eneste USB-kompatible DVB-T-tuner på markedet, men i kombinationen af software og hardware er den genial. Installationen forløb fuldkommen automatisk, men dog kunne tuneren ikke finde DR 1, DR 2 og TV2. Det skyldes dog ikke tuneren, men at tv-signalet ved min bopæl var for svagt til den medfølgende lille stål-antenne.

Den  mindste stålantenne var ikke kraftig nok til vores brug - men heldigvis medfølger også en større antennte med sugekop. Og går det helt galt, kan man også sætte en "rigtig" antenne til mikro-tuneren.

Men med i pakken følger også en lidt større antenne med indbygget sugekop, og med den i tuneren rullede pludselig alle de gratis digitale kanaler ind. Der følger tilmed også en adapter med, så man kan sætte større “rigtige” DVB-T-antenner fast, så den lille USB-tuner er særdeles alsidig.

Softwaren trumfer
Trumfkortet ved Elgato er dog softwaren, som vi testede på en Mac: utrolig brugervenlig, nem at indstille og overskue og timerprogrammering er løst med få, indlysende klik.

Softwaren  til tuneren er eminent. Der er både muligheder somelektronisk programguide (nederst), afspilning af optaget tv (t.v.) og afspilning af live-tv (t.h)

En selvfølgelig ulempe er, at optaget tv hurtigt æder adskillige gigabytes, så sørg for at have godt med ledig plads på harddisken, før man optager helaftens film.

Der følger sågar en fjernbetjening med omend af stærk tvivlsom kvalitet. Ellers er eneste umiddelbare ulemper, at man kun kan se gratiskanalerne, og at Windows-softwaren kræver Windows 7.

Elgato mikro-USB-tuneren er et sjældent helstøbt produkt, der med de gratis digitale kanaler rigeligt opfylder behovet hos de fleste. For med tuneren i computeren har man i realiteten en glimrende harddisk-optager, som aldrig løber tør for plads, let kan tages med i sommerhus, og hvor alle optagede programmer kan deles med et museklik.

Sådan skal den tv-tuner-ged barberes.

Annonce
 
Annoncer
Hjemmet
24. maj. KL. 09.29
Ærgerligt. Vandmasserne har fået mange forsikringstvister på samvittigheden, de seneste år. - Foto: Miriam Dalsgaard

Her er forsikringsselskabet flest klager over

Skybruddet er forklaringen på de mange klager, forklarer selskabet.

Telefoni
24. maj. KL. 07.00
SMART-OPKALD. Med Sidecar kan du både vise video og fotos fra hvor du befinder dig i verden – og dele din position på et kort. Alt sammen i samme telefonsamtale.

Ny tjeneste løfter telefonsamtaler op på et helt nyt niveau

Efter 130 år er telefonsamtalen nået til version 2.0

Spil
23. maj. KL. 15.27
Brættet. Danske unge ml 18-34 holder stadig liv i de gamle klassiske brætspil som Scrabble, Afrikas Stjerne og UNO viser ny undersøgelse. - Foto: JOHANSEN LINDA

De unge holder liv i de klassiske brætspil

Ny dansk undersøgelse viser, at vi i høj grad tager barndommens brætspil med os.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer