Annonce
Computer 11. apr. 2011 KL. 07.20

Flere computere bruges som hackervåben

It-tyve er blevet dygtigere til at misbruge almindelige menneskers computer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bots som hackervåben

  • Bot er en forkortelse for web robot
  • En bot er en skadelig kode, der er placeret på din computer.
  • Bots er designet af it-kriminelle til at bryde ind på din computer og derfra udføre automatiske opgaver for dem.
  • Når en bot inficerer en computer, kaldes computeren for en zombie-computer. Et botnet et netværk af bots og zombie-computere, der kontrolleresaf it-kriminelle
  • It-kriminelle udsender tusinder eller millioner af spam mails ud på internettet via botnets eller bruger dem til at spionere og stjæle private, økonomiske oplysninger fra pc-brugere over hele verdenen.

Kilde: Norton.com

Fænomenet hvor it-kriminelle overtager privatcomputere bliver mere almindeligt.

Men selv om der er blevet færre af de såkaldte botnets, der kan bruges til it-tyveri, er it-kriminelle blevet dygtigere til at designe programmer, som kan bruges til at overtage almindelige danskeres computer, fortæller it-sikkerhedseksperter Peter Kruse fra it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

»Der er blevet færre bots (skadelige programmer til it-tyveri, red.), men de er blevet mere avancerede og mere kraftfulde«, siger Peter Kruse.

Dygtigere hackere
Ifølge Peter Kruse er antallet af grupper af computere, som er klar til at blive misbrugt til it-kriminalitet, de såkaldte botnets, faldet i 2011.

»Sidste år lå vi på omkring 100.000, men det er faldet omkring 15.000, blandt andet fordi danske internetudbydere har arbejdet for at finde og nedbringe antallet af inficerede computere«, siger han

»Udfordringen bliver at holde tallet nede på 85.000, for hackerne er blevet langt dygtigere«, siger han.

LÆS OGSÅEr din computer et hackervåben?

Den vurdering bekræfter Shehzad Ahmad, Chef for DK-CERT, som overvåger it-sikkerheden i Danmark.

»Der findes et hav af danske computere, som er inficeret med skadelige koder, og mange af dem kan bruges i botnets, som it-kriminelle bruger til at angribe bestemte computersystemer, udsende spammails eller søge efter informationer i computere«, siger han.

For kraftfulde computere
Tidligere var det let at opdage, at computeren var inficeret med skadelige koder, fordi computeren mistede så meget kraft, men i dag er computerne så kraftfulde, at det er svært for almindelige brugere at opdage, at computeren er inficeret, fortæller Shehzad Ahmad.

LÆS MEREGratis software rækker langt mod hackere

»Derfor er det dødsensvigtigt, at man holder sine programmer opdateret, og ikke kun sikkerhedssoftwaren eller styresystemet, sørg også for at opdatere programmer, som går på Internettet, som din Flashplayer og Adobe-reader«, siger han

»Den skadelige kode, som inficerer computeren, kan ligge og sove længe, for eksempel indtil hackerne har samlet 10.000 computere, der kan bruges i et angreb«, siger han.

Avanceret værktøj
Ifølge sikkerhedsekspert Anders Nilsson fra sikkerhedsfirmaet Eurosecure, som blandt andet lever af at sælge sikkerhedssoftware, bruger hackerne i dag så avancerede værktøjer, at de kan gøre næsten hvad som helst med din computer, uden at du opdager det - lige fra tyveri af kontooplysninger til fjernstyring af computeren.

»Er tilstrækkeligt mange computere inficeret, har hackeren et utrolig kraftfuldt våben, som kan lægge virksomheder og myndigheder totalt ned«, siger han.

»Desværre findes der ikke en fiks og færdig symptomliste, som kan afsløre zombie-pc’ere. Vi kan kun anbefale, at man skærper opmærksomheden på forandringer og tager de alment kendte sikkerhedsanbefalinger alvorligt«, siger Anders Nilsson.

LÆS ARTIKELGratis software rækker langt mod hackere

Og med det mener Anders Nilsson først og fremmest at holde sine computerprogrammer opdateret, så det altid er seneste version, der ligger på computeren samt at sikre sig med antivirus og firewall.

En sikkerhedspakke til computeren koster typisk nogle hundrede kroner om året, men det kan også gøres gratis, hvis man er lidt it-interesseret og har lyst til selv at rode med gratisprogrammer.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer