Der skal være de samme hårde straffe i alle 27 medlemslande for piratkopiering.

Det vedtog Europaparlamentet i dag med 374 stemmer for og 278 imod. Dermed bakker de folkevalgte op om initiativet fra kommissionen om at lave en fælles strafferamme for overtrædelser af de såkaldte intellektuelle ejendomsrettigheder.

Det betyder, at piratkopiering af alt fra musik til mærkevarer som tasker og parfumer, skal straffes identisk og hårdt, hvis det sker med henblik på videresalg.

Baggrunden for initiativet er, at piratkopiering er et voksende problem i EU. Det har karakter af organiseret kriminalitet, og kriminelle kan i dag finde heller i nogle lande på grund af meget forskelligartede lovgivninger.

Piratkopierede varer handles på kryds og tværs af grænser, og derfor er der behov for ensartet bekæmpelse, har EU-kommissionen argumenteret.

Op til fire års fængsel
Ved alvorlig organiseret kriminalitet, der samtidig udgør en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, skal landenes maksimumstraf være på mindst 2,2 millioner kroner og op til fire års fængsel.

For mindre alvorlige overtrædelser skal landenes maksimumstraffe være på mindst 745.000 euro, mener også parlamentet. Samtidig skal medvirken eller opfordring til at krænke de intellektuelle ejendomsrettigheder skal også betragtes som en strafferetlig overtrædelse.

Risiko for at kriminalisere tilfældige teenagere
Dagens flertal endte snævert, eftersom mange parlamentarikere frygter for konsekvenserne ved lovgivningen. Således er lovgivningen formuleret på en måde, så selv teenagere, der ulovligt downloader en film risikerer straf.

Derfor har også den europæiske forbrugerorganisation, BEUC, advaret mod lovgivningen.

»Med det nuværende lovforslag vil europaparlamentarikeres børn og millioner andre unge europæere blive ramt af denne dårligt definerede trussel om retsforfølgelse«, skrev BEUC’s direktør Jim Murray i et åbent brev til parlamentarikerne.

Men kritikken afviser Nicola Zingaretti, lovgivningens socialistiske pennefører:

»Det her handler om at straffe mafia-lignende kriminelle og ikke om at fængsle børn, som downloader musik fra internettet«, udtaler den italienske parlamentariker efter afstemningen.

Piller ved landenes suverænitet
Lovgivningen er yderligere kontroversiel, fordi den som den første af sin art lægger op til i detaljer at harmonisere landenes straffelov. Fordi der er tale om et direktiv skal lovgivningen kun vedtages med kvalificeret flertal af de 27 medlemslandes ministre.

Dermed kan Danmark ikke modsætte sig lovgivningen, selv om det var regeringens ønske.

Sagen er parallel til et lovforslag i marts , hvor kommissionen har taget initiativ til en fælles strafferamme for miljøkriminalitet. I den forbindelse sagde justitsminister Lene Espersen til politiken.dk:

»Jeg har på regeringens vegne meget klart redegjort for, hvor langt vi mener, at EU-traktakten kan gå i at regulere dansk strafferet. Vi mener, at det er i orden at skrive i et EU-direktiv, at der skal være straf. Men man kan ikke begynde at blande sig i, hvilken type straf, det skal være«.

Paragraffægteriet fortsætter
Den juridiske uoverensstemmelse mellem medlemslandene og kommissionen om, hvorvidt EU må lave fælles strafudmåling uden enstemmighed, daterer til en sag om skibsforurening.

Danmark har sammen med 18 andre medlemslande lagt sag an ved EF-domstolen mod kommissionen, som mener at have hjemmel til at detaljere strafudmålingen på grund af en afsigelse af EF-domstolen i september 2005.

Kommissionen mener, at dommen giver grønt lys til at lave fælles strafferammer, mens medlemslandene omvendt mener, kommissionen kun må bestemme, hvorvidt en lovovertrædelse skal straffes.

Paragraffægteriet fortsætter, indtil domstolen finder en afgørelse; ligeledes afventer Ministerrådet afgørelsen, før det vil tage stilling til dagens afstemning i parlamentet.