Computerkriminalitet er den hurtigst voksende forretning i It-industrien, og de kriminelle bliver mere og mere professionelle, når de forvandler dig til offer.

Det var hovedbudskabet ved et foredrag i København i dag af sikkerhedseksperten Mikko Hyppönen, som er Chief Research Officer hos det finske sikkerhedsfirma F-Secure.

De kriminelle vinder krigen
»Jeg ville gerne kunne sige, at vi er ved at vinde krigen mod de kriminelle, men det er vi ikke. Det bliver værre her fra, og om 20 år vil vi kigge tilbage og tænke, at vi havde det let«, sagde Mikko Hyppönen.

Han blev i 2007 kåret til at være blandt de 50 vigtigste internetpersoner af PC World Magazine.

Igennem 17 år hos F-Secure har han aldrig set så mange computerangreb som i dag.

Her er Mikko Hyppönens bud på de mest højaktuelle, sofistikerede og farlige metoder, som bruges mod dig.

Målrettede trojaner
Normalt kan det være et spørgsmål om uheld, når man bliver ramt af en virus. Det er det ikke, når man bliver angrebet af målrettede trojanere.

Og når det sker, er det ikke teenagere, der laver sjov og skyder med spredehagl. Det er professionelle kriminelle, som har sat dig ind i netop din situation eller jobstilling.

Det kan f.eks. være en e-mail, som ser ud til at komme fra en af dine arbejdskolleger skrevet på perfekt dansk. Den har en fil vedhæftet, og når du åbner dokumentet, f.eks. en Word-fil, Powerpoint-præsentation eller Pdf-dokument, bliver din computer inficeret med et program.

Dette program giver bagmændene adgang til computeren og dit netværk.

Spyware på mobiltelefoner
Det største problem for smartphones er ifølge Mikko Hyppöne såkaldt 'spyware'.

Det er programmer, som blandt andet kan aflytte dine samtaler, dine sms-beskeder og spore dig via telefonens gps-system.

Denne software kan downloades eller købes på nettet for få penge, overføres til en memory-stick og installeres på en fremmed persons telefon på under et minut, hvis han efterlader den ude af syne.

Botnets
Ifølge F-Secure er der lige nu op til fire millioner computere, der er inficerede og agerer som såkaldt botnets.

Det er private computere, som er blevet overtaget af fremmede, uden at brugerne er klar over det.

De fremmede er kriminelle og kan bruge de inficerede computere til spam eller angreb på virksomheder, lande og regeringer.

Angrebene er meget effektive, fordi der er tale om tusindvis af inficerede computere, der angriber samtidigt.

Phishing
Phishing-sider udgiver sig for at være noget, de ikke er - f.eks. din bank eller en kendt nethandelsbutik.

Siderne ligner til forveksling hjemmesiden for den rigtige virksomhed. Når brugerne indtaster brugernavne, password eller bankdetaljer, bliver de sendt til de kriminelle bagmænd, som kan misbruge detaljerne til f.eks. at stjæle penge fra netbanker.

Sidste år lykkedes det de såkaldte identitetstyve at bryde ind i danskernes bankkonti 177 gange.

Samlet set førte det til et tab på ca. 3,2 millioner kroner, viser en opgørelse fra Finansrådet.

Plugins
Plugins - eller tilføjelsesprogrammer - til din webbrowser udgør en stor sikkerhedsrisiko, når der bliver konstateret fejl i programmerne.

Et eksempel er Flash, som blandt andet bliver benyttet til at se videoer på YouTube.

Der er netop blevet fundet en fejl i ældre versioner af Flash-plugin'et, som ifølge Mikko Hyppönen rammer ca. 90 procent af alle computere med Flash.

Næsten alle pc'ere har i dag installeret Flash, og sikkerhedshullet bliver benyttet til at installere botnets og programmer, som overvåger tastetryk på din computer.