Det kan i fremtiden blive væsentligt mere risikabelt at downloade musik ulovligt.

Står det til musikbranchen, skal det nemlig være muligt at begrænse folks internetforbindelse, hvis de downloader ulovlige filer. Sådan er det allerede i Frankrig, hvor man får lukket sin forbindelse helt efter tre advarsler.

Om det samme skal ske i Danmark, bliver lige nu overvejet af en arbejdsgruppe under Kulturministeriet. Foreløbig har de bedt telebranchen – der også er repræsenteret i gruppen – om at undersøge de tekniske muligheder.

»Der sker nogle ret problematiske ting i nogle EU-lande for tiden, hvor telebranchen er gået ind i mere eller mindre frivillige aftaler med rettighedshaverne og begrænser eller lukker af for adgangen til internettet, uden at der ligger klare afgørelser fra domstolene«, siger Christian Wulff Søgaard, public affair-chef i Telenor.

Organisation leder efter udvej
De oplever et pres for i højere grad at være »internettets politi«, og det vil de absolut helst være fri for.

»Det er ikke gavnligt for hverken borgere eller samfundet, at private firmaer skal udfylde rollen som politi«, siger han.

Sammen med de andre teleselskaber forbereder Telenor i øjeblikket et svar på Kulturministeriets henvendelse. Og deres brancheorganisation har måske fundet en udvej.

»Vi vil gøre opmærksom på, at vi ikke må foretage en generel overvågning af, om nogen begår ulovligheder«, siger Jens Ottosen-Støtt, der er formand for Telekommunikationsindustrien i Danmark og juridisk chef i Telia. Han henviser til EU-reguleringen på området.

»Det er ikke vores opgave at lave frivillige aftaler med musikindustrien, fordi det i virkeligheden er et spørgsmål, hvor man politisk har taget stilling til balancen mellem privatlivets fred og musikbranchens interesser«, siger han.

25.000 englændere får bøder
Men måske bliver EU-reglerne ændret.

I hvert fald er EU-kommissionen for tiden ved at se på de franske erfaringer. De er umiddelbart positive, og også England har ladet sig inspirere.

Her kan folks internetadgang begrænses, efter at de er blevet advaret, men ligesom i Frankrig bliver det ikke overvåget eller besluttet af nogen domstol. Det er i stedet op til telebranchen i samarbejde med rettighedshaverne, der er blevet mere offensive i kampen for at stoppe piratkopiering.

Fem af verdens største spiludviklere vil således have 25.000 engelske borgere, der har downloadet ulovlige kopier af spil, til at betale cirka 2.800 kroner hver, hvis de vil undgå at blive hevet i retten.

De har fået fat i navne og adresser på 5.000 borgere og vil nu bede højesteret om at kræve, at telebranchen udleverer resten.

Kampen optrappes i Danmark
I Danmark erkender rettighedshaverne, at kampen optrappes.

»Det arbejde, som vi har gjort de sidste fem til syv år, er omsider ved at skabe resultater. Folk har fået øjnene op for, at vi ikke bare er en industri, der beklager sig. Vi ser ikke det digitale marked som et problem, men der skal ryddes op i det sorte marked«, siger Jesper Bay, marketingdirektør i IFPI, musikbranchens forening.

Han mener, at det er rimeligt, at telebranchen hjælper med den opgave.

»Det skal de, fordi de indtil videre har været de eneste, der har tjent penge på det illegale marked. Selv om det ikke har stået i annoncerne, så har et af de væsentligste argumenter for nye bredbåndsforbindelser været lige netop den ulovlige trafik af film og musik«, siger han.

Forbrugerråd bakker op om telebranche
Men telebranchen får opbakning af Forbrugerrådet, der efterlyser en politisk debat om forbrugernes retssikkerhed, som de vurderer er »under voldsomt pres«.

»Internettet er en fundamental kommunikationsvej for det moderne menneske. Det er også den vej, vi får viden, almen oplysning og deltager i den offentlige demokratiske debat, og det dækker i stigende grad borgernes behov for social aktivitet, kultur og materielle goder. Det har fuldstændig vital betydning for det moderne menneskes liv og livskvalitet at have adgang til nettet«, siger jurist Agnete Sigurd, Forbrugerrådet.