Annonce
Computer 8. jul. 2009 KL. 12.19

Google angriber Microsofts guldæg

Google lancerer næste år et styresystem til hjemme-pc'en. Det kan blive en smule for nørdet for hr. og fru Danmark.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Google opruster voldsomt i software-krigen mod Microsoft.

Denne gang med et frontalangreb på Microsofts guldæg, styresystemet Windows, der med en markedsandel på 90 procent totalt dominerer markedet for styresystemer til hjemmecomputere.

I løbet af efteråret 2010 vil Google lancere et nyt styresystem, der indtil videre hedder Google Chrome OS.

I efteråret 2008 lancerede Google sin egen internet-browser, Google Chrome, der hurtigt vandt indpas hos computer-nørdet verden over.

LÆS ARTIKEL Google klar med internetbrowser

Styresystemet vil blive open source-baseret, hvilket betyder, at alle computerinteresserede kan se, hvordan systemet er bygget op - og selv tilføje ændringer til systemet.

På nettet på få sekunder
»Hastighed, enkelthed og sikkerhed er nøgleområderne i Google Chrome OS. Vi designer styresystemet til at blive et hurtigt system, som kan få dig på nettet på få sekunder«, skriver Google i en pressemeddelelse.

Google forklarer videre, at brugerfladen - altså det, man kan se på skærmen - bliver minimalt. Adgangen til mail, skriveprogrammer eller billedbehandling kommer til at foregå på internettet.

»Vi vil 'back to basis' og designer den underliggende sikkerhedsstruktur sådan, at brugerne ikke behøver at bekymre sig om virusangreb og sikkerhedsopdateringer. Det skal bare virke«, skriver Google.

Ikke for den almindelige computerbruger
Google skriver intet om, om det nye styresystem bliver gratis, som det er tilfælde med Googles øvrige produkter.

DOKUMENTATION: Læs hele meddelelse fra Google her (eksternt link)

Det lyder godt alt sammen, men den almindelige computerbruger skal ikke glæde sig for tidligt, spår chefredaktøren for computerbladet PC World, Lars Jacobsen.

Han tror nemlig ikke, at systemet bliver noget, som hr. og fru. Danmark vil installere på sin computer med det samme.

»Som udgangspunkt tror jeg, at det vil appellere til computer-entusiasterne, og det er svært at sige, hvor lang tid, der vil gå, før det bliver mere udbredt«, siger han til tjek.dk.

Rådgiver svigermor
»Hvad enten man kan lide det eller ej, så står Microsoft stærkt. Der findes tusindvis af små programmer til Windows. Du kan dele programmer og filer, og jeg kan rådgive min svigermor over telefonen. Med Google kommer der en helt anden brugerflade, som man skal vænne sig til. Og det svært at få folk til at skifte«, siger Lars Jacobsen.

Han henviser blandt andet til styresystemet Linux, der trods mange år på bagen stadig kun er et program, som computer-eksperterne benytter.

Google og Microsoft har i årevis været oppe at toppes om forskellige markeder - fra søgemaskiner på nettet til software.

Googles kultur at gå i kødet på Microsoft
Og det er ventet med spænding, om Google vitterligt kan tage markedsværdier fra Microsoft på it-gigantens hjemmebane Windows, der i dag er installeret på over 90 procent af pc'erne verden over.

»Det har været en del af Googles kultur at gå efter og fjerne Microsoft som førende teknologikoncern, og dette er en del af deres strategi for at gøre det«, siger Rob Enderle, chefanalytiker i analysefirmaet Enderle Group.

»Det kan virkelig skabe ravage. Hvis de lykkes med det, er Microsoft sårbar over for sådan et angreb, og det ved de«, tilføjer han.

Nøglen til succes bliver, om Google kan indlede et samarbejde med pc-producenter som Hewlett-Packard og Dell, hvis computere oftest er udstyret med Windows.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer