Annonce
Computer 13. jan. 2010 KL. 16.30

Apple-danskerne er superdownloadere

Danske iPod- og iPhone-ejere skaffede sig over 70.000 programmer pr. dag i december.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
iPhonesjov. Masser af små programmer - også kaldet app's - bliver hentet ned til danske iPods og iPhones. I december downloadede danskerne i snit 70.000 app's om dagen. - Foto: JACOB EHRBAHN

iPhonesjov. Masser af små programmer - også kaldet app's - bliver hentet ned til danske iPods og iPhones. I december downloadede danskerne i snit 70.000 app's om dagen. - Foto: JACOB EHRBAHN

Danskerne har for alvor taget Apples online-butik App Store til iPod Touch og iPhone til sig.

I december måned hentede danske brugere 2.2 millioner programmer kaldet 'apps' ned til telefonerne og mp3-afspillerne, og det er ny rekord.

Det fremgår af rapporten 'Christmas sales at Apple App-store. Accessing the Danish market for iPhone applications' af Jon Lund, der er tidligere direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) og nu selvstændig:

»De nye tal fortæller historien om, hvordan smartphones ændrer vores måde at bruge mobilen på. iPhone-ejerne vil have deres telefoner til at være små alt-muligt-mænd: underholdning, redskaber og beskeder i en stor skøn pærevælling. Og så fortæller de historien om et nyt markedsførings-redskab med sine egne spilleregler« siger Jon Lund.

Langt mellem snapsene
I januar meddelte Apple, at hele deres App Store havde rundet de 3 milliarder downloads, og Jon Lunds rapport vurderer, at omsætningen i Apples danske app-store er steget med 150 procent det sidste år og i december 2009 udgjorde ca. 3 millioner kroner, fordelt på ca. 200.000 solgte apps á ca 15 kroner.

Efter afregning af moms og salgsafgift til Apple giver det udviklerne 1,8 million i hånden, men der er ekstremt mange om buddet og kun et fåtal af app-udviklere ender med at blive rige på den konto.

»Du tjener i snit mindre end tusind kroner om dagen til dig selv på at ligge nummer et i den danske App Store. Og det bliver du jo ikke millionær af. Heller ikke selvom salget er i kraftig vækst« siger Jon Lund.

»Hvis du vil tjene penge på apps skal de laves på engelsk og henvende sig til et globalt publikum. Danmark er simpelthen for lille et sprogområde til, at nogen kan tjene penge på det i sig selv. Og heldigvis er der allerede gode eksempler på danskere, der har søsat virkeligt gode internationalt orienterede apps«.

Et udpluk af de danske apps i App Store kan ses bl.a. her på bloggen Klik og iPhoneguide.dk, der tilmed udskrev en konkurrence om årets danske App. Den gik til programmet BusTogMetro.

Mest de gratis
En central tendens er, at brugerne ikke gider at betale for deres apps. Hele to millioner af de downloadede programmer var komplet gratis. F.eks. DRs succesrige P3-App, der i dens første 2 måneder formåede at blive downloadet til 60.000 iPhones eller iPod Touches.

P3-app'en gør det muligt at høre P3 direkte gennem telefonen og samtidig få en række supplerende informationer om program, værter og musik serveret gennem mobilens interface.

»Det er de færreste der ligesom P3 kan tage selve deres kerneprodukt og pushe det direkte ud på folks touch-mobiler. Men rigtigt mange kan gøre alt det andet P3 gør: fortælle både facts'ene om deres produkter og de gode historier om dem« slutter Jon Lund.

Jon Lunds rapport kan hentes her - men den er desværrre ikke gratis.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer