Annonce
Computer 5. aug. 2010 KL. 15.07

Hacket Gmail-bruger: Google hjælper ikke

Uden adgang til sin Gmail-konto i 24 timer har bruger forgæves forsøgt at få hjælp.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Ingen hjælp at hente, og frit spil for hackeren.

Den oplevelse står Nils Ulrik Pedersen tilbage med, efter hans Gmail blev hacket i går.

»Jeg føler mig magtesløs«, siger han om sin konto, han ikke længere kan logge sig ind på, og som har sendt falske emails til venner og forretningsforbindelser. Han kan kun gisne om, hvad hackerne ellers bruger oplysningerne til.

LÆS OGSÅHackere overtager Gmail-konti

Google står bag den populære Gmail, men her er der ingen hjælp at hente, mener Nils Ulrik Pedersen.

Allerede i går udfyldte han en formular, hvor Gmail-brugere kan anmelde problemer med kontoen. I den forbindelse udfyldte han også såkaldte kontrolspørgsmål for at dokumentere, at han er ejeren bag kontoen.

LÆS OGSÅSøgemaskiner giver farlige resultater

Knap en halv timer efter, at formularen var udfyldt, skrev Google tilbage.

»De mener ikke, at jeg er den retmæssige ejer af kontoen«, siger Nils Ulrik Pedersen.

I mailen fra Google, som Tjek er i besiddelse af, opfordres han til at udfylde en ny formular med yderligere informationer. Desuden henvises der til, at han kan oprette en ny Gmail-konto.

LÆS OGSÅGuide: Undgå farlige links på søgemaskiner

»Jeg oplever det sådan, at Google er bedøvende ligeglad med, at nogen har overtaget min konto«.

Efter 24 timer kan han stadigvæk ikke komme ind på sin konto.

Nu frygter han, hvad hackeren kan finde på, når der er fri adgang til hundredvis af private og professionelle mails med følsomme oplysninger.

Derfor har han lukket sin bankkonto.

Nu vil Google se på sagen
Googles pressekontakt i Danmark, Kirsten Dinesen, ønsker ikke at udtale sig til citat. Hun ønsker heller ikke at lade Tjek komme i kontakt med en Google-medarbejder, der kan udtale sig i sagen.

I hvert fald ikke før, at Google har modtaget den konkrete adresse på Nils Ulrik Pedersens hackede Gmail-konto.

I samtykke med Nils Ulrik Pedersen har Tjek sendt den til Google, såvel som den falske mail, der er sendt fra hans hackede konto.

LÆS OGSÅTIP OS: Er din email blevet hacket?

Det, der ligner en udvikling i sagen, glæder Nils Ulrik Pedersen:

»Jeg er glad for, at der er en åbning, for Google er totalt utilnærmelig. I et døgn har jeg forsøgt at komme i kontakt med Google, men der lukkes tilsyneladende først op, når der kommer en journalist på sagen«.

Han erkender dog, at brugere af en gratis service som Gmail ikke bør forvente den store assistance.

LÆS OGSÅSluk dit webkamera, hvis du ikke vil overvåges

»Men det er stadig uholdbart. Det er højst ubehagligt, at Google i et døgn hoster en hacker samtidig med, at de mistænkeliggør mig, og ikke tager mine henvendelser alvorligt«.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer