Annonce
Annonce
Guides 5. jun. 2009 KL. 08.18

Guides Billigt at redde en smadret harddisk

Du kan (næsten) altid få dine data ud af en sammenbrudt harddisk, og det koster som regel omkring 1.000 kroner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det koster det

Vi har tjekket prisen for at hente data ud af en sammenbrudt harddisk på fem værksteder i Danmark.

Her er priserne:

De fleste steder skal du for egen regning anskaffe dig dvd-skiver eller usb-stick, som data kan hentes over på.

Research: Camilla Mejlvang

Er din computer brudt sammen, eller er din harddisk bare holdt op med at snurre, skal du ikke fortvivle.

Heller ikke hvis du er typen, der ikke tager backup - men græder i stedet for.

Dine billeder i fotoalbummet, dine mails i outlook og dine sange i iTunes er nemlig ikke nødvendigvis tabt for altid. De kan reddes, du skal bare til lommerne, for priserne ligger et sted mellem 800 og 15.000 kroner afhængig af,. hvor svær opgaven er.

95 procent kan rekonstrueres
Ifølge Jens Sørensen, der er indehaver af firmaet Nordjysk PC Service, kan filerne på 95 procent af alle harddiske, hans firma har med at gøre, rekonstrueres, så man kan hente data ud af dem.

»Det er ikke særligt ofte, at vi ikke kan redde informationerne på harddisken. Jeg vil skyde på, at det kun er i fem procent af tilfældene«, siger Jens Sørensen.

Til gengæld kommer du til at betale alt efter, hvor omfattende operatioenen er.

Op til 15.000 kroner
Hvis harddisken er holdt endehyldigt op med at virke, tager Nordjysk PC Service et sted mellem 1.000 kroner og 15.000 kroner for at hente data ud.

Firmaet sender i enkelte tilfælde harddisken videre til et ekspertfirma i England, og det er i disse tilfælde, at regningen kan blive voldsomt stor.

Men kan Nordjysk PC Service selv klare opgaven, ligger prisen typisk omkring de 1.000 kroner, og det er niveauet mange af de steder, vi spurgte til opgaven.

20 procent skyldes virus
Hos Attech Computer i Århus lyder timelønnen på den slags operationer på 690 kroner, og firmaet regner her med, at en forholdsvis ukompliceret operation vil tage op imod en time.

En bærbar computer kan dog tage lidt længere tid, fordi den er mere kompliceret at få skilt ad.

Her fortæller direktør Thomas Lassen, at årsagen til at harddiske og computere står af i 20 procent af tilfældene er virusinfektioner.

Rystet eller overophedet
Men ellers skyldes problemet ifølge Thomas Lassen mest, at computeren er blevet rystet eventuelt ved et fald, overophedet fordi køleblæseren er gået i stykker, eller fordi strømforsyningen er brændt sammen.