I toget og på cafeen.

Hjemme i sofaen. Nede på gulvet. På kanten af køkkenbordet. Inde i sengen. Ja, sågar gerne ude på toilettet.

Jo mere variation, des bedre, råder fagfolk, når det handler om at bruge den bærbare computer kropsfornuftigt.

»Så glem alt om at finde én perfekt og ergonomisk korrekt arbejdsstilling og blive siddende i den i timevis. Sådan én stilling findes ganske enkelt ikke.«

Skift stilling
»Vi siger derimod: Den bedste stilling er den næste«, fortæller Søren Hald og Thomas Levin, som begge er fysioterapeuter og arbejdsmiljøkonsulenter.

Søren Hald i firmaet CityFys, som især rådgiver og behandler kunder i virksomheder, og Thomas Levin i Københavns Kommune samt i faggruppen Rådgivende Fysioterapeuter.

Selv om de til daglig vejleder folk i fornuftige arbejdsstillinger på jobbet, kan deres viden og erfaringer snildt overføres til de tusindvis af timer, som danskerne tilbringer foran bærbare computere i miljøer, som ikke inkluderer kaffeautomater og kontorkorrekte hæve-sænke-borde.

Se også: Sådan vælger du den rette model og Avanceret grej til den bærbare

Fornuftig brug er nøglen
Spørger man Søren Hald og Thomas Levin, om vores stadig mere udbredte brug af bærbare computere er et problem, får man både et ja og et nej:

Brugt fornuftigt er det alle tiders fleksible arbejdsredskab, men det kan også være en genvej til gener i hænder, arme, skuldre og nakke.

Den bærbare er ikke designet til lange, ensformige arbejdsforløb, blandt andet fordi skærmen og tastaturet er lille og mousepad’en anstrengende for finmotorikken.

»Hvad enten man bruger den bærbare til arbejde, studier, fritidsinteresser eller spil, bliver man hurtigt opslugt af det, som foregår på skærmen, og mindre opmærksom på, hvordan kroppen har det. Derfor er det vigtigt, at man i forvejen laver aftaler med sig selv, f.eks. om at holde pauser og flytte sig«, råder Thomas Levin.

To slags pauser
Han forklarer, at der findes to forskellige typer pauser, som begge er vigtige:

»Der er den klassiske pause, hvor man flytter sig fysisk og mentalt og laver noget andet i 5-10 minutter. Sådan en pause bør man holde mindst en gang i timen, og der kan man så ordne vasketøj, rydde op, hente kaffe eller noget helt fjerde.«

»De vigtige mikropauser tager man derimod, mens man sidder ved computeren. Når man ikke taster, men f.eks. læser på skærmen, skal man fjerne hænderne fra tastaturet. Måske er det bare et par sekunder, men det er nok til, at man ikke uafbrudt sidder tasteklar og spænder hændernes muskler og sener«, siger han.

Kvinder mest udsatte
Fysiske øvelser ligger også de to fagfolk på sinde:

»Forskning på området viser, at man kan både forebygge og mindske gener fra computerarbejde med styrketræning og øvelser«, siger Søren Hald.

Hans erfaring er, at kvinder i højere grad end mænd oplever at få gener af at arbejde ved computer.

»Der er flere forklaringer: Biologisk er kvinders led mere udsatte end mænds, og deres kropslige koordination er dårligere. Men der er også forskel på de to køns måder at arbejde på. Kvinder løser nok flere ensformige opgaver, og de er ikke altid så gode til at holde pauser undervejs«, beretter Søren Hald.

Børn lader sig opsluge
Det er da også kvinder, der viser størst interesse for kropsvenlige arbejdsstillinger: »Mænd snakker straks om noget andet«, har Thomas Levin erfaret.

Ifølge ham er der derimod en anden gruppe af flittige bærbarbrugere, som ikke bør slippe af sted med at snakke om noget andet, nemlig børn:

»Forældre har et kæmpe ansvar, for børnene bliver typisk fuldstændig opslugt af det, som foregår på computeren. Ofte er det også en social aktivitet, hvor flere børn spiller eller chatter sammen, og så kan det hurtigt blive til mange timer. Men børn bør også holde pause efter en time, og de bør ikke sidde der mere end højst to timer i alt.«

»Jeg vil gerne opfordre forældre til at tage emnet op, f.eks. på forældremøder, og aftale begrænsninger på børnenes tid foran computeren og i stedet sætte gang i nogle andre aktiviteter«, råder Thomas Levin. !